Hop til indhold

Bølge af bortkomne biler skyller ind over Danmark

Et stigende antal biler bliver ikke returneret efter prøvekørsel eller endt lejeperiode. Få vores bedste råd til, hvordan du som forhandler eller værksted undgår at bilerne ikke kommer retur.

Vores 6 bedste råd

Selvom den slags aldrig helt vil kunne undgåes, er der alligevel et par forebyggende ting I kan huske på, inden jeres biler triller ud på vejen i forbindelse med en prøvekørsel eller udleje.

1. Kontroller kundens legitimation

Kørekort: Bed altid om at se kundens kørekort. Billedet i kørekortsappen vil ofte være nyere end det oprindelige. Sygesikringskort: Brug det til at verificere kundens adresse. Mobilepay: Indtast kundens telefonnummer i Mobilepay for at verificere kundens navn.

Husk altid at tage kopi af kundens kørekort og sygesikringskort i forbindelse med prøvekørsel eller udlejning. Forsikringen kan kun dække bortkomst, hvis I har en kopi af førerens gyldige kørekort samt kundens navn og adresse.

2. Tag et foto af kunden

Tag et billede af kunden før prøveturen eller udlejningen.

Det kan være brugbart til identifikation efterfølgende, hvis bilen ikke kommer retur som aftalt.

Husk, at håndteringen af kundens personlige oplysninger skal leve op til GDPR og anden relevant lovgivning.

3. Bed om depositum 

Bed evt. om kundens egen bilnøgle eller andet værdifuldt i depositum før prøveturen. I kan også forsøge jer med et kontantbeløb som depositum. 

4. Udlever kun en nøgle

Udlever kun én nøgle til kunden, som skal prøvekøre eller leje bilen.

5. Vær med på prøveturen

Hvis du oplever at noget 'ikke helt stemmer', så kan du overveje at prioritere tiden til faktisk at være med på en kortere prøvetur. Vejet op mod at en bil forsvinder er tiden potentielt givet godt ud.

6. Læg en GPS-tracker i bilen

Brug en enkel og billig tracker med udskifteligt batteri, som kan skjules et sted i bilen fx i bagagerummet eller mellem bagsæderne.

Vil du høre mere?

Kontakt os for at få flere råd om, hvordan du undgår bortkomne biler eller andre skader i din virksomhed.