Hop til indhold

Sådan får du hjælp til at komme af med stress

Tal fra Bedre Psykiatri viser, at hver tredje dansker rammes af psykisk sygdom i løbet af livet - det kan ligeså godt være dig eller dine ansatte. Forebyg stress i virksomheden med disse gode råd.

En Gallup-undersøgelse viser nemlig, at hver fjerde dansker føler sig mere stresset end tidligere, og skadetal for vores sundhedsforsikring viser, at antallet af sager med stress er steget med 31 % fra første kvartal i 2021 til første kvartal i 2022.

”Mange der oplever stress, kan heldigvis få det bedre relativt hurtigt, hvis de får den rigtige støtte og hjælp, men det er vigtigt, at man tager det seriøst. Der hersker desværre stadig en fordom om, at psykisk sygdom kan afhjælpes ved, at man fx deltager i foreningslivet, men problemer med stress, skal man tage seriøst, præcis som hvis man har en fysisk lidelse,” siger Louise Brix, fagchef for Sundhed i Gjensidige.

Hovedpine, dårlig søvn og indre uro. Det er blot tre af symptomerne på stress, som alt for mange danskere desværre lever med.

I løbet af årene har vi oplevet, at det er blevet mere normalt at være åben om, at man har brug for hjælp til behandling af psykiske lidelser, og det skal være med til at aftabuisere emnet endnu mere. Man skal ikke skamme sig over, at man har det dårligt, og det er vigtigt, at så mange som muligt ved, hvilken hjælp de kan få,” siger Louise Brix.

Flere stressforløb, men også flere alvorlige forløb


Hvis du ikke får taget stress i opløbet, er der risiko for, at det kan udvikle sig til angst og depression.  Derfor er det vigtigt, at du snakker med dine medarbejdere om det, og at de får snakket med deres læge om det, hvis de begynder at mærke symptomer i hverdagen. Hos Gjensidige har vi fx også set en stigning på 20 % i antallet af kunder, der får hjælp for angst, hvilket understreger, hvor vigtigt det er, at man ikke venter med at besøge lægen. 

Jeg kan kun opfordre dem, der oplever smerte i sindet at række ud efter hjælp, selvom det kan være svært. Og så skal vi alle blive bedre til at hjælpe hinanden med at søge hjælp, for det kan forhindre, at stress udvikler sig.” siger Louise Brix.

Sundhedsforsikringen kan hjælpe

Har din virksomhed sundhedsforsikring hos os, så kan du og dine medarbejdere få adgang til en forebyggende rådgivningslinje, som kan hjælpe med en bred palette af rådgivning indenfor trivsel- og livsstil. Dine medarbejdere kan fx få hjælp til håndtering af stress eller andre problemer i privatlivet, før problemerne vokser sig større og går ud over arbejdsindsatsen. 

Relaterede artikler

Bliv klar til sommerferie i din virksomhed

Få vores bedste råd til, hvordan du bedst gør din virksomhed klar til, at du og dine ansatte går på sommerferie.

Pas på skolen: Sådan forebygger I brand

Få tjeklisten, der giver et hurtigt overblik over, hvad det er vigtigt at have styr på for at forebygge brand.

Vores råd til hvordan I undgår skader, når naturen raser

Man kan nemlig gøre meget for at sikre sig mod storm-, vand- og snetryksskader.