Hop til indhold

Hvad dækker fysisk behandling?

Hvis jeres medarbejdere har brug for behandling, får de med fysisk behandling adgang til fysioterapi og kiropraktik. Vælges en behandler fra vores behandlernetværk, vil medarbejderne oftest få tilbudt en tid indenfor 5 hverdage. De bliver behandlet med det antal behandlinger, som fysioterapeuten eller kiropraktoren vurderer er nødvendige, for at få dem tilbage til deres normale sundhedstilstand. 

Medarbejderen kan også få dækket genoptræning efter operation i bevægeapparatet.

Fysisk behandling er opdelt i tre forskellige niveauer, så I har mulighed for at vælge den løsning, der passer bedst til jeres behov.

Find en sundhedsforsikring til din virksomhed

Det får du med fysisk behandlingsforsikring

Fysioterapi og kiropraktik plus

Med Fysioterapi & Kiropraktik Plus kan medarbejderen få dækket udgifter til behandling af nyopståede skader og lidelser i muskler, led, sener og knogler hos en fysioterapeut eller kiropraktor. Ved behandling hos en fysioterapeut, skal medarbejderen indhente en henvisning på sit behandlingsbehov fra egen læge. Forsikringen dækker desuden genoptræning efter operation i bevægeapparatet, diætistvejledning, fodterapi og ergoterapi.

Fysioterapi og kiropraktik eksklusiv

Med eksklusiv-pakken kan medarbejderen få dækket udgifter til behandling af nyopståede skader og lidelser i muskler, led, sener og knogler hos en fysioterapeut eller kiropraktor, uden først at skulle indhente en henvisning fra sin læge og uden at bekymre sig om begrænsninger i antallet af behandlinger.

Forsikringen dækker også genoptræning efter operation i bevægeapparatet, diætistvejledning, fodterapi og ergoterapi.