teenliv søskende uvenner gjensidige

Hvad gør du, hvis et af dine børn fylder ’for meget’?

Karina Søby Madsen  |  Offentliggjort: 20.11.2018  |  Sidst opdateret: 27.11.2018

Mange familier oplever, at deres børns behov for opmærksomhed er forskellige. Det kan for eksempel være, hvis det ene barn er udfordret i skolen eller har en diagnose. Hvis du har et barn, der fylder mere end de andre, er der ifølge psykolog Neela Maria Sris en række ting, du bør være opmærksom på i forhold til de ’klemte’ børn. Hun kommer også med gode råd til, hvordan du giver dem en bedre hverdag med mere forældreopmærksomhed.

Mange forældre kender den problematik, at et barn fylder mere og dermed får mere opmærksomhed end de andre børn. Det kan være på grund af et handicap, en psykiatrisk diagnose som ADHD eller spisevægring, eller det kan være på grund af en fysisk sygdom. Men det kan også simpelthen bare være fordi, det ene barn er mere i opposition til forældrene eller har svært ved at følge med i skolen.

”Det, du som forælder kan have en tendens til, er, at når hverdagens trummerum er i gang, og du har travlt, og der er mange rutiner og ting, du skal tage dig af, så har du fokus på at brandslukke. Og når du har et barn, der fylder rigtig meget, kan den lette løsning være at tænke: ”der er jo aldrig nogen problemer med min ældste datter. Det kører bare.” Og så lægger du jo al din opmærksomhed der, hvor behovet er størst,” siger psykolog Neela Maria Sris, der er konsulent hos Mølholm Skadesforsikring.

Neela Maria Sris understreger, at der ikke er nogen lette løsninger, når du har en børneflok, hvor behovene er forskellige. Men hun har både en række ting, du som forælder bør være opmærksom på, og nogle gode råd til at give mere støtte til dine andre børn.

Det ’klemte’ barns følelser

I mange tilfælde, hvor et barn fylder mere end de andre, vil resten af børneflokken udvikle forskellige strategier til at håndtere det. Børnene kan sagtens se, at deres forældre er på overarbejde, og de vil – bevidst eller ubevidst – nødigt lægge mere ovenpå. Derfor vil mange reagere ved at gemme deres egne følelser væk.

De typiske følelser, der opstår hos de ’klemte’ søskende, er ifølge Neela Maria Sris:

· ensomhed

· tristhed

· frustration

· dårlig samvittighed

· længsel efter forældrenes opmærksomhed

”Det, du typisk lærer i sådan et miljø, er at pakke dig selv ned. Lægge låg på: ”har du haft en god dag, skat.” ”Ja, det har jeg.” For du ved godt, at der ikke er plads til, at der er noget, der går dårligt. Det er ikke stort nok, hvis der for eksempel er en dreng, der alligevel ikke vil være kærester, eller som hellere vil have ens veninde. Eller hvis ens bedste ven pludselig har fået en anden bedste kammerat. De der ting, der opstår, og som er voldsomme og store problematikker for de unge. Dem vil de ofte lægge låg på og bagatellisere, fordi de altid vil sammenligne med den søskende, som har det meget værre,” fortæller Neela Maria Sris.

Børnene vil også ofte føle sig udenfor og savne forældrenes opmærksomhed. Men samtidig vil de overvældes af dårlig samvittighed, fordi de ofte godt kan se, at der er en anden, der har et mere presserende behov. Desuden kan de have dårlig samvittighed over at være trætte af deres søskende, forklarer Neela Maria Sris.

LÆS OGSÅ: Hvad betyder den evige jagt på likes for de unges selvværd?

Alle har brug for at føle sig prioriteret

Du kan som forælder godt have en tendens til at tænke, at de børn, der er velfungerende, ikke rigtig brug for dig. Men selvfølgelig har de også brug for din opmærksomhed.

”Alle børn har et behov for at blive set, og selvfølgelig har de også et behov for at føle, at de er lige meget værd, og at de er prioriteret. Og at de får deres forældres opmærksomhed på lige fod med de andre børn,” siger Neela Maria Sris og fortsætter:

”De har brug for at føle sig prioriteret, så de ikke bærer et budskab med fra deres barndom og ind i resten af livet om, at de bare skal klare sig selv. Det er selvfølgelig godt at have et budskab med om, at du kan klare dig selv, men det er en ulempe, hvis du i forlængelse af det føler, at der ikke er nogen, du kan spørge om hjælp. At du ikke kan komme til andre og finde støtte hos andre,” understreger Neela Maria Sris.

Et praktisk råd

Hvis du har en presset hverdag, hvor du måske knap har kræfter til at brandslukke i forhold til det barn, der fylder meget i familien, foreslår Neela Maria Sris, at du prøver at planlægge dig ud af det. Men hun understreger samtidig, at det er for let som ekspert at sige, at forældrene bare kan dele sig op.

”Der er bare nogle børn, der har brug for mere tid i hverdagen, fordi de er syge eller har en psykisk problematik. Og der kan I som forældre ikke altid dele jer op. Men hvis I er to om det, er det vigtigt, at I planlægger jer ud af det, så I for eksempel har en dag om ugen, hvor I har en eftermiddag alene med det ’klemte’ barn. At I sætter noget kvalitetstid ind i weekenderne for eksempel. Det er en måde, I kan kompensere på. For det er vigtigt at kompensere,” siger Neela Maria Sris.

LÆS OGSÅ: Portræt af din digitale teenager

Hjælp dine børn med at sætte ord på

Ud over det praktiske råd om at afsætte alenetid med dine andre børn, anbefaler Neela Maria Sris også, at du som forælder støtter dine børn i at tale om de svære følelser, der knytter sig til at have en søskende, der fylder meget.

”Du kan godt som teenager komme til at bilde dig selv ind, at du ikke får opmærksomhed, fordi du er mindre værd. Det er en tankeforvrængning – en fejlindlæring. Og der kan du som forælder hjælpe dit barn ved at italesætte det. ”Jeg ved godt, at du ikke får så meget opmærksomhed i hverdagen. Det er ikke fordi, du ikke er vigtig. Det er ikke fordi, vi elsker dig mindre, eller du er mindre værd. Det er simpelthen fordi, jeg bruger al min energi på at brandslukke. Det er derfor, du ikke får så meget opmærksomhed,” siger Neela Maria Sris.

Psykologen anbefaler også, at du opfordrer dit barn til at tale med sine venner om det.

”De fleste ’klemte’ børn kommer også rigtig langt ved at tale med deres venner. Problemet er bare, at hvis du har lært en strategi, hvor du lukker ned for dine følelser, og ikke vil være til ulejlighed, så smitter det jo også af på den måde, du indgår i venskaber på. Der kan du som forælder hjælpe med at støtte dit barn i at tale med sine venner,” siger Neela Maria Sris, som endvidere nævner pårørendegrupper som en mulighed, hvis dit barn har brug for et frirum til at få luft for sine frustrationer og længsler.

”Men husk først og fremmest at vær strategisk og planlæg dig ud af det. ”Vi to har en hel eftermiddag sammen bare os to hver anden lørdag. Hvor vi tager ud og hygger os bare dig og mig.” Det er et vigtigt budskab til dit barn om, at det er prioriteret, og så er det selvfølgelig også en pause for dig selv. Det er således en vigtig buffer for alle!” afslutter Neela Maria Sris.

Pårørendegrupper

· Psykiatrien arrangerer pårørendegrupper for unge, hvis søskende har en psykiatrisk diagnose.

· Kræftens Bekæmpelse har pårørendegrupper for unge, hvis søskende er ramt af kræft.

· Flere frivillige foreninger arrangerer pårørendegrupper for unge.

Tjek tilbuddene i dit lokalområde, hvis du oplever, at dine børn reagerer voldsomt på deres brors eller søsters situation. Det kan for eksempel være, hvis de reagerer ved at lukke sig selv ned og virker triste og indesluttede.

LÆS OGSÅ: Er din teenager ensom? Sådan hjælper du bedst