Mor og to børn leger i familiens sofa med hunden

Opdateret: 17 Nov 2021

Fremtidens børnefamilie

Fremtiden er her, før vi får set os om, og vi ser allerede tegn på den i dag. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø optegner de fire største tendenser, som kommer til at påvirke fremtidens familie.

Førerløse biler, designerbørn, digitalisering af nærvær, mange timer i institutioner og flere freelancere vil dominere fremtidens Danmark og måden, vi indretter os på som familie.

Noget vi allerede ser tegn på i vores dagligdag, hvis man spørger Liselotte Lyngsø, der er fremtidsforsker og partner i tænketanken og konsulentbureauet Future Navigator:
- Det kan føles som om, at vi ikke kan andet end at se passivt til, mens fremtiden overrumpler os – især, når der samtidig skal passes familie og karriere. Men vi skal kigge fremtiden i øjnene, så vi kan tage stilling til, hvem vi har lyst til at være, og hvilke værdier vi har. Fremtiden kommer ikke om 50 år, men inden for de næste fem til ti år.

Liselotte Lyngsø skitserer fire fremtidsscenarier, der vil sætte sit præg på morgendagens familie: