Sådan får du en sikker rejse

Man kan ikke forudse alt, der kan ske under ferien og fx naturkatastrofer, optøjer og andet kan pludselig vende ferien på hovedet. Her får du vores 7 bedste tips til en sikker rejse.

  • Hent appen ’Rejseklar’ fra Udenrigsministeriet og tilmeld dig ’Danskerlisten’. Derfra kan du få værdifulde meldinger ift. sikkerhed i tilfælde af naturkatastrofer, terror og lign.
  • Følg med på Udenrigsministeriets hjemmeside, og hold dig opdateret på rejsevejledningen til det land du skal rejse til.
  • Overvej hvordan du klæder dig, og om det er passende og respektfuldt til den kultur du befinder dig i.
  • Pak et førstehjælpssæt. Det er godt at have plaster, termometer, flåtudstyr, pincet, saks, rensevæske til øjne og sår, smertestillende, Imodium mod rejsediarré og lignende.
  • De fleste steder kan du bruge dit betalingskort, men hvis du har kontanter med dig, så placer dem forskellige steder i din taske. Du kan også bruge en pengekat.
  • Vær varsom ved store attraktioner, markeder og andre steder, hvor folk stimler sammen. Her er tyve oftest også på spil.
  • Kører du i taxi, så sørg for altid at køre med taxameter – ellers kan du blive snydt.

Har du den rigtige rejseforsikring?

Relaterede artikler

6 stærke tips inden du rejser på ferie

At rejse er at leve, men dagene lige før rejsen kan være stressende. Derfor har vi samlet et par gode tips til, hvordan du bliver klar til både ferien og rejsen derhen.

Sådan undgår du at blive syg på ferien

Det er fantastisk at rejse og opleve, men oplevelsen kan blive en anden, hvis man pludselig går hen og bliver syg på destinationen. Her får du vores 7 bedste tips til, hvordan du undgår at blive syg på ferien.