Sådan kan du forebygge uheldige skader

Mand løber i en varm sommerby

Det er ikke sjovt at komme ud for en ulykke, og det er svært at forebygge ulykker, da de fleste er uforudsete hændelser. Vi har dog kigget i vores data, og det er tydeligt at langt de fleste ulykker (pludselige hændelser der giver personskade), er indenfor tre kategorier: snuble/fald, cykling og sport. Derfor har vi samlet vores bedste råd til, hvordan du minimerer risikoen for disse typer skader. 
  

Snuble/falde – opmærksomhed er nøglen

  • Vær opmærksom. Tjek din mobil, når du sidder i fred og ro derhjemme eller på en bænk ude, men ikke når du går. Vi ser utrolig mange skader pga. manglende opmærksomhed på veje, stier eller i trafikken. 

  • Vær varsom. Når du går udenfor så pas på isglatte veje, bladfyldte veje eller nyvaskede gulve, i butikker du handler i. Tænk også over rette fodtøj på sne eller is kommer du længere med ordentlige vinterstøvler. 

  • Undgå fald med sikre tæpper. Sørg for skridsikre tæpper i hjemmet – mange falder i løse tæpper og man kan virkelig slå sig på gulv, sofaborde og kommoder. 

  • Saml ledningerne. Ledninger er lette at falde over, hvis de flyder på gulvet. Sørg for at montere ledningerne sikkert i dit hjem – brug fx ledningssamlere. Det kan også hjælpe ift. brandsikring.  

Når du cykler – hjelm, lys og opmærksomhed

  • Brug hjelm. Brug altid en cykelhjelm når du cykler, og husk at cykelhjelme bør skiftes hvert 5. år.  

  • Husk lygterne. Husk lys på din cykel, både foran og bagpå, når det er mørkt. Det er både farligt og ulovligt, hvis du ikke har lygter på cyklen. Overvej også reflekser, der kan gøre dig endnu tydeligere, når det er mørkt. 

  • Vedligehold din cykel. Du bør løbende vedligeholde cyklen - især kæde, bremser og dæk. Du kan også få servicetjeks hos de fleste cykelhandlere. 

  • Tjek sms’en senere. Mange ser på telefonen mens de cykler – men vent til du kommer til destinationen eller stop op og tjek beskederne. Du kan køre mange meter ’i blinde’, mens du tjekker en sms på turen.  

  • Vær opmærksom. Det er så hyggeligt, men du bør undgå at lytte til musik, podcasts mv. når du cykler. Det tager nemlig noget af din opmærksomhed væk fra trafik og vej.  

De mest typiske sportsskader som vi ser og ofte kan hjælpe med  

  • Skru ned for tacklingerne og op for finessen. Vi ser rigtig mange skader i forbindelse med fx fodbold og håndbold. Det sker ofte ved tacklinger og vrid i foden, når man træder forkert. Hvis spillet bliver lidt voldsomt, så slå lidt koldt vand i blodet på resten af holdet. Det er sjovere at gå hjem end at humpe. 

  • Vær opmærksom når du løber. Løbeskader sker ofte ved vrid i foden, fald- og snubleskader. Husk derfor at være opmærksom på vejen når du løber, og køb de rigtige sko til det terræn, du løber i. Det er fx en god idé at købe trailsko hvis du elsker at løbe i skoven. 

  • Vær opmærksom, når du rider. Vi oplever også mange rideskader, når folk især falder af hesten. Det er vigtigt, at du er i nuet, og er opmærksom når du rider, for heste kan være utilregnelige, blive forskrækkede eller lign., og hvis du opfanger det hurtigt, kan du blive på hesten selv hvis den overrasker dig med en voldsom bevægelse. 

Godt at vide om din ulykkesforsikring 

  • Akut skade. Din ulykkesforsikring dækker dig, hvis du pludseligt kommer til skade, og hvis du får varige mén.  
     
  • Vi ser mange tyggeskader. Ofte dækkes tandskader og tyggeskader, men forsikringen dækker ofte ikke hvis der kan kræves betaling fra en anden side, fx den offentlige sygesikring, Sygeforsikringen ”Danmark”, en arbejdsskadeforsikring eller anden forsikring. Forsikringen dækker heller ikke altid fuldt ud, hvis tænderne allerede før hændelser havde et behandlingsbehov. 
     
  • Der er krisehjælp, hvis du oplever noget forfærdeligt. Psykologisk krisehjælp dækkes ofte, hvis du har været udsat for livsfare eller været i et traumatisk ulykkestilfælde eller overværet et traumatisk ulykkestilfælde i din nærmeste familie. Det kan være vold, røveri eller overfald samt brandskader, drukneulykker og trafikuheld, der har kostet menneskeliv, eller hvor der har været overhængende fare for menneskeliv. 
     
  • Ingen dækning ved fuldskab og narkotika påvirkning. Hvis du kommer til skade på grund af beruselse eller påvirkning af narkotika, er du ikke dækket af din ulykkesforsikring. 
     
  • Dit tøj kan dækkes ved personskade. Hvis du har Ulykke Ekstra-forsikringen, kan du få dækket skader på dit tøj, hvis det sker i forbindelse med en personskade, der bliver dækket.