Opdateret: 30 Aug 2022

Hvepsemånederne er her – hvornår bliver stik farlige?

Cirka én til to mennesker dør årligt af hvepsestik i Danmark, ifølge Danmarks Apotekerforening. Disse tegn indikerer "fare på færde."

Disse tegn skal du være opmærksom på

– Hvis du får du et stik, der giver følgende symptomer, skal du straks opsøge din læge, understreger Chaudhary og henviser til følgende:

  1. Åndedrætsbesvær
  2. Brystsmerter
  3. Udvikling af udslæt og hævelse
  4. Hovedpine
  5. Svimmelhed
  6. Kvalme
  7. Forsnævring af luftrøret eller brystkassen

– Symptomerne kan være tegn på en allergisk reaktion, som kan være livstruende.

Få adgang til Online læge via din indboforsikring

Bliver du stukket i mund og svælg, bør du altid kontakte lægen, da det kan få slimhinderne til at hæve og blokere luftvejene. Det oplyser praktiserende speciallæge Halima Chaudhary fra Eyr – Online læge.

Mange stik kan være livstruende

Den allergiske reaktion opstår ifølge Chaudhary, fordi immunforsvaret reagerer på giften og sætter en kædereaktion i gang, hvor flere organer bliver påvirket.

– Hvorfor nogle mennesker reagerer allergisk overfor hvepsestik og andre ikke, ved man ikke med sikkerhed, fortæller hun.

Som udgangspunkt kan du ikke få en allergisk reaktion første gang, du bliver stukket af en hveps. Men bliver du stukket af mange hvepse samtidig, kan du få så stor en mængde gift sprøjtet ind, at det kan udløse en choklignende tilstand:

– Et til to hvepsestik er ikke farligt for de fleste mennesker. Ti til 15 stik kan forårsage feber, men er ikke livstruende for ikke-allergiske mennesker. Bliver du stukket af flere end 15 hvepse på én gang, kan det være livsfarligt, siger Chaudhary og tilføjer:

– I begge tilfælde skal du ringe 112 med det samme. Du skal fortælle, hvad der er sket, og hvor den syge er.

5 råd til at slippe for hvepse

  1. Undgå brug af parfume.
  2. Lad ikke stearinlys stå på borde udenfor. De frigiver kulilte, som gør hvepsene mere aggressive.
  3. Anbring gerne en skål sukker eller noget sødt som afledning langt væk fra, hvor du sidder.
  4. Brug en hvepsefælde.
  5. Undlad at spise dessert og andre søde sager udendørs i hvepsenes aggressive periode – i slutningen af august og starten af september.

Der findes en vaccine til allergikere

Hvis du er allergisk overfor hvepse og tidligere har haft alvorlig allergisk reaktion på et hvepsestik, kan du blive vaccineret mod fremtidige kraftige reaktioner.

– Behandlingen kaldes hyposensibilisering (eller allergibehandling) og foregår ved, at lægen sprøjter meget små doser hvepsegift ind under huden, så kroppen opbygger en tolerance overfor allergenet. Derudover vil din læge formentlig ordinere en adrenalinindsprøjtning, også kaldet en EpiPen, som du selv kan indsprøjte, hvis du bliver stukket igen, forklarer lægen.

Via Online Læge kan vi henvise dig eller dit barn til en blodprøve for allergi. Det er gratis for dig, der har en Sundhedsforsikring eller rejseforsikring hos Gjensidige.

Relaterede artikler

Få 9 gode råd til din søvn

Søvn optager en tredjedel af dit liv, derfor bør du gøre søvnen til noget du ser frem til. Derfor kan du nu få 9 gode råd til at opnå en bedre søvn.