En lille dreng med sut i munden og våde øjne trøstes på skulderen af en voksen.

Opdateret: 18 Nov 2021

Sådan klæder du bedst dit barn på til at vende tilbage til institutions- og skolelivet

Psykolog Neela Maria Sris giver sine bedste råd til, hvordan du hjælper dit barn tilbage til institutionslivet efter ferier – og eventuelt efter corona-isolation.

Uanset om dit barn glæder sig til at skulle tilbage til sin institution eller ej, er det vigtigt som forælder at klæde barnet godt på til at håndtere overgangen og de nye tiltag, der er i institutionerne. Og her er det første og vigtigste, du som forælder kan gøre, at søge viden, fortæller psykolog og leder af psykologhuset Encounter Neela Maria Sris.

”Søg viden hos pædagogerne eller lærerne i dit barns institution, så du er helt opdateret på om der er nogle ændringer eller nye tiltag. Når du er godt klædt på med viden, kan du fortælle barnet om de ændringer, det vil opleve i sin institution. Det er rigtig vigtigt, at du ved præcis, hvad der kommer til at ske, så du kan forberede børnene godt på det.”

Tal i børnehøjde

Ifølge Neela Maria Sris kan du begynde at tale med dit barn om det, lige så snart det forstår noget. Det er vigtigt at være ærlig, men selvfølgelig er det samtidig afgørende at holde snakken i børnehøjde, så du undlader meget ubehagelige voksendetaljer. Det, der er vigtigt for børn at forstå, er, at de ikke skal bekymre sig om noget, fordi de voksne har styr på det – mor, far, lærerne og pædagogerne.

”Det allervigtigste er at betrygge børnene i, at de voksne har styr på situationen. Tal med børnene om, at det her bare er noget nyt, vi skal lære, og at de voksne nok skal hjælpe. At det vil føles nyt til at begynde med og at det hele nok skal blive normalt igen. Få det lidt ned på jorden og sørg for, at det ikke virker uoverskueligt eller skræmmende. Det kan også være en god ide at forklare børnene baggrunden for de nye, eller eventuelt gamle, ritualer – at de kommer fra et omsorgsfuldt sted, og at det handler om, at vi skal passe godt på hinanden.”

Hun fortsætter: ”Ud over at sætte ord på og forklare de nye rutiner og ritualer, er det også rigtig vigtigt at vise det i praksis. Øv jer sammen i at vaske hænder og prøv sammen at finde på lege, hvor børnene ikke behøver at tumle rundt med hinanden.”

Nedenfor giver Neela Maria Sris sine bedste råd til forældre til henholdsvis vuggestuebørn, børnehavebørn og indskolingsbørn:

Gode råd til vuggestue-forældre

”Det er helt afgørende at tale med pædagogerne om, hvordan de håndterer det her. Så du for eksempel ved, hvordan de trøster, når dit barn er ked af det. Det kan være beroligende at høre, at pædagogerne kan varetage børnenes primære behov – som trøst, bleskift og så videre.

Hvis bekymringerne fylder for meget, kan du øve dig i at håndtere dine bekymringer. Prøv for eksempel at dele dem op. Nogle bekymringer har det med at spænde ben – det er ’hvad nu hvis’-bekymringer, som kan være umulige at få svar på. Andre bekymringer er mere håndterbare – det er nysgerrige bekymringer, som du kan undersøge og få svar på. Et andet godt råd kan være at isolere bekymringerne. At vælge et tidspunkt på dagen, hvor du lader bekymringerne få plads, så de ikke kommer til at fylde det hele.”

Gode råd til børnehave-forældre

"Når dit barn starter op, er det vigtigt at lægge mærke til, hvad han eller hun spørger om. Måske tænker barnet over og er ked af nogle helt andre ting – fx hvorfor Louise ikke er i børnehave, eller hvorfor jeg er kommet i legegruppe A, når jeg hellere vil være i B. Eller måske savner dit barn den hyggelige ferietid, hvor der var bedre tid med den nære familie. Sørg for at giv god plads til nærhed og samtale.”

Gode råd til forældre til skolebørn i 0-5. klasse

”Jo ældre børnene er, jo nemmere kan de forstå de ændrede vilkår, og des lettere kan du klæde dem på til at håndtere dem. Du kan derfor udvide dine forklaringer og tale lidt mere indgående med børnene om det. Den udvidede bevidsthed betyder samtidig, at børnene nemmere forstår konsekvenserne, og at de dermed oftere kan reagere ved at blive bange og ængstelige og få dårlig samvittighed.

Nogen større børn vil være bange for selv at blive smittet og have katastrofetanker, hvis skolestart betyder, at man er vendt tilbage til rutinerne, som de så ud inden corona. Det er så vigtigt at tale med dem om, hvad de går og bryder deres hoveder med. Børns bekymringer er ofte ikke de samme som voksnes, og derfor er det vigtigt at få skabt et miljø, hvor børn kan give udtryk for deres bekymringer. Og så gå ind i dem og tale med børnene om dem. Hvis der er noget, du ikke kan svare på, er det en god anledning til at søge svar sammen. Så kan I søge svaret på nettet – men husk selvfølgelig at hold jer til de troværdige kilder som f.eks. Sundhedsmyndighederne.

Der vil også være nogle børn, der er meget bange for, at de skal smitte andre. Her kan det være en god ide at lave en slags tjek-liste, så børnene ikke hele tiden skal gå rundt og tænke på, om de nu har gjort det godt nok. Prøv sammen at lave en liste over, hvad de skal gøre – såsom at nyse i ærmet og vaske hænder – og tal om, at når det er klaret, så har barnet gjort det helt perfekt og været rigtig god til at passe på.”