Publiceret: 7 Sep 2022

En ven har skadet din bil. Skal du betale?

Det er rart at kunne hjælpe og låne bilen ud til familie og venner, men det kan også koste dyrt.

Hvis du har bil, er du sandsynligvis populær blandt vennerne. "Jeg skal lige … må jeg låne din bil?" lyder måske bekendt?

Det er dejligt at kunne hjælpe til, når andre har brug for en tjeneste. Men hvad nu hvis en ven eller bekendt er så uheldig at skade din bil? Ved en alvorlig ulykke kommer de materielle ting selvsagt i anden række. Men her taler vi om en grim ridse, en knust lygte eller en ordentlig bule i skærmen. Skader der kan blive dyre at reparere – og hvad vil forsikringsselskabet sige?

Er du ung bilejer betaler du allerede ganske meget for forsikringen. Hvis du efter et "venneuheld" samtidig skal betale en høj selvrisiko og får et bonustab – hvilket giver en endnu højere pris, kan det føre til store frustrationer.

Et fedt for forsikringsselskabet

Seniorkonsulent Espen Johansen fra Gjensidige fortæller, at vi får en del henvendelser fra bilejere, der spørger, om det er "tilladt" at låne bilen ud.

"Svaret er, at forsikringsselskaberne ikke er så interesserede i, hvem der sidder bag rattet, så længe bilen kun lånes ud en gang imellem."

Undtagelsen er, hvis der sker en ulykke med personskade, og politiet opretter en sag efter ulykken. Der er det vigtigt, at forsikringsselskabet ved, hvem der er involveret.

Men altså: Set fra forsikringsselskabets side kan man sige, at det ikke er så vigtigt, hvem der har forårsaget skaden.

– Uanset hvad er det altid dig som forsikringstager, der må bære den økonomiske byrde, konstaterer Johansen.

Har du den rigtige bilforsikring?

Skal du bruge forsikringen eller betale selv?

Har du ikke kasko? Det er ikke unormalt at nøjes med en ansvarsforsikring efterhånden som din bil mister værdi. Det betyder, at du betaler mindre for forsikringen, men samtidig selv skal betale for reparation af din bil.

– Det kan være en ekstra god grund til, at du tænker dig om en ekstra gang, inden du låner dine bilnøgler ud, siger Johansen.

Bilforsikring til unge

Her får du nogle tips til, hvordan du som ung vælger den korrekte bilforsikring. For det er ikke altid en god idé kun at gå efter en billig bilforsikring.

Kaskoforsikring til bil - få 10% online

Med kasko er du godt dækket, hvis der sker skader på din bil. Og når du benytter et af vores samarbejdsværksteder, får du lånebil mens din bil bliver repareret.