Sådan taler du med dit barn om krig

Der er krig i Europa. Det påvirker os alle sammen, også dit barn. Psykolog Neela Maria Sris, giver gode råd til hvordan du kan håndtere en samtale omkring krig med dit barn.

Mor og søn laver lektier ved spisebordet

Samtaletid med dygtige psykologer

Der er krig i Europa, og der er mange mennesker på flugt. Det er mennesker som flygter til Danmark.

Nogle af vores kunder har åbnet deres hjem op for de mennesker, der har været nødsaget til at forlade deres hjem. De Gjensidige kunder som har mennesker på flugt boende, har gjort brug af vores tilbud om Samtaletid – for at få hjælp til at håndteres deres bekymringer.

Samtaletid er en hotline, hvor der sidder dygtige psykologer som er klar til at tale med dig om dine bekymringer, og give dig værktøjer til at håndtere dem. Hvis du har bekymringer om krig på hjertet, så ring til de dygtige psykologer fra  Samtaletid , for at få værktøjer og hjælp til at få lettet dit hjerte.

Ordet krig og børne ører

Hvordan bør forældre og andre voksne tale om krig, når der er børn i rummet – og når der er børn til stede, bør ordet ”krig” så ikke bruges? Og skal voksne helt lade være med at tale om emnet, når der er små ører tæt på?

Ifølge Neela Maria Sris er det meget vigtigt at have følgende i tankerne: ”Børn kommer i mange aldre, og mange børn er forskellige, derfor er det vigtigt at huske på at de har hver deres personlighed. Det er også vigtigt at huske, at børn faktisk hører og forstår mange ting”.

Derfor er det vigtigt ifølge psykologen at være opmærksom på, hvad der bliver sagt når der er børn i rummet hvor samtalen kører. Det er godt at huske på at det du siger er tilpasset barnets alder, selvom du ikke taler direkte til barnet.

Neela Maria Sris gør opmærksom på at det er ekstremt vigtigt at være ærlig, og skabe en kultur hvor åbenhed er helt okay. Det vil signalere at dit barn altid kan komme til dig, for husk på at børn kan mærke og fornemme mange ting og stemninger - også de mere komplekse og uhyggelige ting.

Derfor er det vigtigt fortælle om krigen på en ærlig måde, men i overordnede træk, hvis dit barn spørger ind til emnet. Undgå at give barnet en detaljeret beskrivelse af de mest uhyggelige ting, men gør det i børnehøjde.

Det er vigtigt at du som forælder giver dig tid til at lytte til dit barns bekymringer. Læg vægt på at I er trygge her i Danmark, og at I som familie kan gøre nogle ting der kan hjælpe de mennesker som har det svært, f.eks. ved at donere legetøj, samle pantpenge fra pantflasker, sælge saftevand fra en bod ved jeres hus etc. Det vil ifølge Neela Maria Sris, give en følelse af at have kontrol over noget, som er meget ukontrollerbart i en mærkelig og svær tid.

Skal du fortælle dit barn om krigen, selvom barnet ikke har vist interesse?

Skal forældre inddrage børnene i hvad der sker mellem Rusland og Ukraine, selvom barnet ikke selv har vist interesse, men nok har hørt om krigen i skolen eller på fx YouTube, DR Ultra etc.? Det giver psykologen, Neela Maria Sris, et rigtig godt bud på.

Her fortæller Neela Maria Sris, at mange børn i skolealderen er eksponeret for medierne, og det er vigtigt ikke at have berøringsangst som forælder.

Neela Maria Sris uddyber at: ”Børn er forskellige og det viser sig i deres adfærd, og derfor er det en rigtig god idé at tilpasse din måde at tale med dit barn på”.

Som forælder er det ifølge psykologen en god idé at stille spørgsmål på en omhyggelig måde, for at finde ud af om barnet har hørt og talt om krigen i skolen eller set noget på internettet - som barnet måske gerne vil tale om. Psykologen gør endnu engang opmærksom på, at det er vigtigt ikke at have berøringsangst, men at det samtidigt er vigtigt ikke at tvinge barnet til at tale om det. 

Hvis barnet ikke ønsker at tale om emnet, så anbefaler Neela Maria Sris at du som forælder følger op på barnets behov, for du er den bedste ekspert til at aflæse dit barn.

Hvis du ved at dit barn ubevidst samler på information om krigen, og er påvirket af det, men ikke fortæller noget – så kan det ifølge Neela Maria Sris være godt at:

  • Blive ved med at spørge ind.
  • Spørge om barnet vil ”Give overskrifter”, som om tankerne var overskrifter på en avis.
  • Gæt på barnets tanker, og få barnet i tale på den måde.
  • Tage det i barnets tempo, og husk at følge op når der er gået lidt tid. Det kan være at barnet, pludselig reagerer, og gerne vil tale om det eller have et kram, hvis det er svært at sætte ord på følelserne.  

Hvis barnet gerne vil tale om krigen, så anbefaler psykologen at det er vigtigt at have fokus på det der skaber tryghed. Som forælder kan du f.eks. fortælle hvor mange NGO’er der hjælper til, og at der er mange andre lande som også hjælper. Hvis I har en snak om krigen, så er det meget vigtigt at genbesøge om barnet har bekymringer efterfølgende. Vær et forbillede for dit barn, hvor du viser at det er helt okay at tale åbent om sine tanker og bekymringer.

Hvis du selv er ængstelig, så er det vigtigt at finde strategier til at tackle det, og arbejde med din egen nervøsitet og ængstelighed. Hvis du er meget bange og fyldt med bekymringer, er det en god ide at række ud til din omgangskreds - for at snakke om det der er svært. Husk på at du altid kan opsøge professionel hjælp”, lød det fra Neela Maria Sris.

Samtalen med din omgangskreds kan være svær at bringe op, men det er vigtigt at række ud til andre, for at få lettet tankerne.

Hvordan skabes der tryghed i samtalen om krig?

Her fortæller psykologen, Neela Maria Sris, hvor vigtigt det er at:

  • Gøre sig tilgængelig, og snakke om krig og situationen på en rolig måde. Det er vigtigt at der ikke er fysiske- og psykiske lukkede døre, men have en stor åbenhed i samtalen. Og gør emnet så neutralt som muligt.
  • Tale med en rolig og ikke-nervøs stemme, og tag dig tid til at forklare.
  • Sæt fokus på hvad der kan skabe tryghed, og hvad der bliver gjort for at hjælpe.
  • Giv dit barn en beroligende følelse af at: ”Vi kan snakke om det igen. Vi er i sikkerhed, og alle i vores familie er i godbehold”.

Psykologens 3 gode råd - og 2 ekstra

  1. Vær ærlig, men i børnehøjde.
  2. Give tryghed og ro – udstrål ro i samtalen med dit barn.
  3. Vær tilgængelig og følg op på dit barn, det er vigtigt ikke at presse på.
  4. Husk at børn er forskellige, og skal tackles forskelligt.
  5. Sorter i information. Vær bevidst om at hjælpe barnet med at sortere i information om krigen, så barnet ikke bliver bombarderet med for meget information. Det kan være en fordel at installere programmer, for at begrænse informationen på forskellige platforme - og tale med dit barn om at begrænse informations-flowet.