Opdateret: 16 Mar 2022

Sådan plogger du: Fjern plastik og træn imens

Hvis du gerne vil komme i god form, og gøre en god gerning for at passe på miljøet, så kan plogging være en sjov og oplagt mulighed for dig. 

Plogging er sammensat af ordene at ”plukke” og ”jogge”, og det er en aktivitet som går ud på at samle affald samtidig med at du træner. Selvom navnet lægger op til løb, så kan du sagtens også gå en tur, cykle eller på en anden måde dyrke motion for at samle skrald fra naturen. Fysioterapeuten, Ivar Sundsbø, mener at plogging kan være utroligt gavnligt for både krop, sjæl og miljø.

  • For dem som føler at løb kan være kedeligt, så kan miljødelen være en ekstra motivation til at komme ud, siger Sundsbø.

For at plogge, så er der to ting som du har brug for:

  1. Handsker
  2. Poser til affaldet du finder

Gør det sammen

Det positive ved plogging er at det er med til at gøre naturen mere ren, og at du får en god træning ud af det i samme omgang. Det er effektivt, og desuden godt for både din sundhed og miljøet.

Det er en oplagt mulighed at gøre plogging til en social aktivitet. Du kan derfor invitere din familie og venner med på en ploggingtur, og så kan I konkurrere om hvem der kan samle mest affald. 

Det kan være ganske fint at gå eller små jogge en tur samtidig med at have en pose eller spand i hånden til at putte affald i, så det behøver ikke at være en utrolig hård træningstur.

 

Plogging til søs

Plogging kan også ske til søs, det er oplagt hvis du utroligt gerne vil være med til at gøre kysterne mere rene. 

Det kan lade sig gøre til søs ved at løbe langs kysten, sejle i kajak eller stå på paddleboard langs vandkanten.

Hvis du vælger løbe en tur med en pose i hånden så anbefaler fysioterapeuten:

  • En god nattesøvn
  • Et godt måltid et par timer før løbeturen
  • Lyt til musik, det kan gøre en lidt tung løbetur mere let og sjov
  • Klæd dig i noget træningstøj som du er tilpas i
  • Det vigtigste er at komme ud ad døren og i gang.