GjensidigeKvindeliga_SoMe-Facebook_FB_Coverbanner_1958x745px-3

Gjensidige Kvindeliga Drømmelegat

- søg og gør din fodbolddrøm til virkelighed  |  Offentliggjort: 9.6.2020  |  Sidst opdateret: 17.8.2020

Gjensidige Kvindeliga skal inspirere piger til at drømme og som hovedsponsor for Danmarks bedste fodboldkvinder, vil vi bidrage til at såvel små som lidt større fodbolddrømme kan blive virkelighed.

Gjensidige er hovedsponsor for Gjensidige Kvindeliga, og vi drømmer om et sundt fodboldliv for alle, hvor vi samtidige hjælper til med at styrke kvindefodbolden i Danmark. Vi tror nemlig på at en stærk bredde giver en endnu stærkere elite og dermed en bedre kvindeliga.

Så hvis der er noget du eller din klub mangler for at løfte jeres fodboldtræning til det næste niveau, kan I søge Gjensidige Kvindeliga Drømmelegat. 

Søg allerede i dag på: www.facebook.com/droemmelegat

Hvad er ’Drømmelegatet?

’Drømmelegatet’ er en donation fra Gjensidige til dig eller din klub. Det kan være fx nye drikkedunke, en bustur til en ligakamp for at blive inspireret, nye mål til jeres træningsanlæg eller besøg af en fysioterapeut i klubben. Det er digder ved, hvad du eller I mangler - kun fantasien sætter grænser. Det vigtigste er, at det er noget, der kan gøre jeres træningsforhold bedre eller bringe dig eller jer tættere på fodbolddrømmen. 

Hvem kan søge?

’Drømmelegatet’ er målrettet pige- og kvindefodboldspillere mellem 8-21 år som spiller i en dansk fodboldklub.  

’Drømmelegatet’ kan søges enten som individuel spiller eller som et hold eller en klub. Du må også gerne søge på vegne af andre, så er du fx forælder, bedsteforælder, søster/bror eller veninde til en pige eller ung kvinde med en fodbolddrøm, kan du også sende en ansøgning.

Hvordan ansøger du?

Du ansøger ved at lave et opslag på Facebook.com/droemmelegat.

Når du/I søger skal du fortælle følgende: 

  • Hvem der skal modtage Drømmelegatet (du behøver ikke at tagge vedkommende) 

  • Hvad Drømmelegatet skal opfylde 

  • Hvorfor netop din/jeres drøm skal opfyldes

Din/jeres ansøgning kan ledsages af billeder, videoer, tegninger osv. Du/I må gerne være kreative, men det er drømmen, der er vigtigst. 

Hvornår er der ansøgningsfrist?

Der vil være 3 - 4 ansøgningsperioder på et år. Næste ansøgningsfrist er den 20. oktober 2020.

Sådan udvælger vi modtagerne

Når vi udvælger dem, som skal modtage Drømmelegater, ser vi på om dit ønske: 

  • Handler om at opfylde en drøm​ 

  • Hjælper til at løfte træningsforholdene for dig som pige- eller kvindefodboldspiller 

  • Er en god, sjov eller rørende historie 

Det betyder, at det fx ikke er antallet likes eller kommentarer, der bestemmer om du får et Drømmelegat, men du må selvfølgelig gerne dele med andre, at du har ansøgt om at modtage Gjensidige Kvindeliga Drømmelegat.   

Du behøver ikke give personlige oplysninger i forbindelse med ansøgningen. Vi kontakter dig via Facebook, og hvis du er under 18 år, skal vi selvfølgelig også tale med dine forældre og/eller trænere. 

At søge om Gjensidige Kvindeliga Drømmelegat forudsætter ikke noget kundeforhold til Gjensidige og det er heller ikke købsbetinget. 

Hvem udvælger legatmodtagerne?

Legatmodtagerne udvælges af en jury bestående af repræsentanter fra Gjensidige, DBU samt spillere fra Gjensidige Kvindeliga. Medlemmerne vil være henholdsvis faste jurymedlemmer og medlemmer som udskiftes løbende.

Juryen består pt. af:

Nicolai Kaas Nordstrøm - Ligachef, DBU

Susan Blindbæk Vestergård - Sponsoransvarlig, Gjensidige

Heidi Frederikke Sigdal Rasmussen - Sportsjournalist og iværksætter

Lars Albæk - Formand for DBU Bredde

To spillerprofiler fra Gjensidige Kvindeliga

Hvor mange legater uddeles der?

’Drømmelegatet’ kan søges i 3 - 4 ansøgningsperioder om året. Længere oppe kan du se, hvornår du senest skal søge for at komme med i denne runde. Der uddeles ikke et bestemt antal legater pr. gang. Det kan fx være at der uddeles flere små legater eller få større. Det afhænger helt af hvem og hvor mange der har ansøgt.

Må man søge mere end en gang?

Du må gerne søge mere end én gang, og du må også gerne indsende flere forskellige ansøgninger i én ansøgningsperiode (men flere ansøgninger gør ikke automatisk din chance større). H

Vi nulstiller ansøgningspuljen efter hver ansøgningsrunde. Det betyder, at bliver du ikke udvalgt i en ansøgningsperiode, skal du indsende en ny ansøgning, når den nye ansøgningsperiode starter for at være med i puljen igen. 

Hvis du har fået Drømmelegatet tidligere, kan du naturligvis godt søge igen, men vi prioriterer dog så vidt muligt at dele ud til nogen, der endnu ikke har fået Drømmelegatet. 

Hvordan håndterer I mine persondata?

Gjensidige, A C Meyers Vænge 9, 2450 København SV, CVR: 33 25 92 47(herefter " Gjensidige ") behandler som dataansvarlig de personoplysninger som fremgår offentligt på din Facebook-profil, med henblik på at kunne administrere og vurdere din ansøgning om Drømmelegatet på Gjensidiges Facebookside ”Gjensidige Kvindeliga Drømmelegat”. Formålet med behandlingen er, at vi skal kunne vurdere, hvem der skal tildeles Drømmelegatet.

Gjensidige behandler dine personoplysninger ud fra den legitime interesse i at kunne administrere uddelingen af legatet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(f).

Personoplysninger modtaget i forbindelse med ansøgning om legatet vil blive opbevaret af Gjensidige, indtil ansøgningsrunden er afsluttet, eller hvis du meddeler Gjensidige, at du ikke længere ønsker ansøge legatet. Dette kan du gøre ved at kontakte os hvorefter vi fjerner dit opslag eller ved at du selv sletter dit opslag indeholdende din ansøgning på Facebooksiden Gjensidige Kvindeliga Drømmelegat.jj

Dine personoplysninger vil blive videregivet til vores samarbejdspartnere i juryen (DBU samt udvalgte spillere fra Gjensidige Kvindeliga) i forbindelse med vurdering af, hvem vi skal uddele legatet til og kan dertil blive videregivet til tredjeparter, der leverer IT-ydelser til Gjensidige (eksempelvis i relation til hosting og dokumenthåndtering).

Hvis du har spørgsmål til Gjensidiges behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder i forbindelse med ansøgning af legatet, kan du læse mere herom i vores privatlivspolitik på: https://www.gjensidige.dk/privat/cookies-og-sikkerhed/behandling-af-personoplysninger