Gode naboer beskytter vores hjem, når vi er på sommerferie

Hver anden får naboerne til at hjælpe med at få hjemmet til at se beboet ud, og hver femte fjerner særlige værdier fra hjemmet, før de tager på ferie. Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring og Nykredit Forsikring. Og det kan betale sig at få hjælp af naboen, viser historien om Danmarks bedste nabo.

Når solen står højt på himlen, fødderne er oppe, og børnene leger i strandkanten, er et opkald hjemmefra om, at der har været indbrud i ens hjem, det sidste man ønsker sig. For at undgå dette gør tre ud af fire danskere noget særligt for at beskytte deres hjem, når de tager på ferie. Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring og Nykredit Forsikring.

”Det mest effektive vi kan gøre for at undgå besøg af tyve, mens vi er på ferie, er at bede vores naboer om hjælp. Selv hvis vi bare er væk hjemmefra i et par døgn, stiger risikoen for, at en tyv noterer sig, at vi er væk. Hvis naboer hjælper med at få ens hjem til at se beboet ud, ved vi, at risikoen for indbrud falder,” siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.

Færre indbrud i 2015
Antallet af indbrud i private hjem er heldigvis faldet fra 17.254 i første halvdel af 2014 til 14.425 i første halvdel af 2015.* Men tallet kan blive endnu lavere, hvis vi hjælper hinanden.

”Det er vigtigt at samarbejde med flere naboer, så vi kan hjælpe hinanden i løbet af sommeren. Hvis vi prøver at kigge på vores hjem med en tyvs øjne, opdager vi, at små ting kan gøre en stor forskel. Klip græsset for hinanden, tøm postkassen, parkér i hinandens indkørsel med bil eller cykel. Det kan gøre en stor forskel på, om tyven vælger ens hjem eller går videre,” siger Kim Rud-Petersen.

Danmarks bedste nabo bor i Ringsted
Men det er ikke kun indbrud, som naboerne kan hjælpe med at undgå. I foråret satte Gjensidige sig nemlig for at finde Danmarks bedste nabo. Valget faldt på Kirsten og Jørgen fra Ringsted. For havde det ikke være for dem, ville deres naboer stå uden tag over hovedet efter en brand brød ud i deres hjem.

Da en brand brød ud hos Kirsten og Jørgens naboer, boede de selv i en skurvogn foran deres eget hjem, da det var ramt af svamp. Alligevel opdagede de, hvordan røgen og ilden bredte sig hos naboen. De sikrede sig, at ingen var hjemme i huset, og fik hurtigt kontaktet brandvæsenet. Havde de ikke været vågne og handlet hurtigt, var huset sandsynligvis brændt helt ned.

Lilian Olsens nominering af Kirsten og Jørgen taler for sig selv:

lilianolsen facebook 2