Hvorfor arbejde i Gjensidige?

I løbet af din karriere i Gjensidige må du tage små og store skridt for at lære mere og præstere endnu bedre - hver eneste dag. Alt sammen for at du kan udvikle dig og spille en vigtig rolle for os, kunderne og samfundet.

Vi har behov for dine kompetencer

Gennem mere end 200 års virksomhed i Norge har vi samlet erfaring og viden. For at bruge denne viden til at udvikle relevante og nyttige forsikringer og gode kundeoplevelser, skal vi have medarbejdere med forskellige kompetencer, erfaring og baggrund.

Fordi selskabet består af så mange forskellige mennesker - med helt forskellige specielle kompetencer, erfaring og uddannelse - anbefaler vi, at du følger med i hvilke ledige stillinger, vi slår op. Også hvis du tænker, at forsikringsbranchen umuligt kan være noget for dig. Hos os arbejder der nemlig alt fra salgsmedarbejdere til efterforskere - til analytikere og kommunikationseksperter.

Vi har en vigtig rolle

Det at arbejde i et af Nordens største forsikringsselskaber indebærer et stort ansvar. Ikke bare over for kunderne og deres liv, men også over for samfundet. 

Vi sørger bl.a. for, at erfaring og kompetencer inden for forebyggelse af skader og ulykker kommer alle til gode. Etiske og miljømæssige hensyn er også integreret i den daglige drift og i forholdet til vores samarbejdspartnere.

Du kan gøre en forskel

Nogle af de allervigtigste stillinger i vores selskab går ud på at møde mennesker - enten ansigt til ansigt eller på telefon. 

Du får mulighed for at gøre en forskel i menneskers liv - det gælder dem, der bare trænger til gode råd om forsikring og dem, der har oplevet ulykker eller skader og som trænger til hurtig hjælp.

Da dette fagområde er så vigtigt for os, lægger vi også mange ressourcer i kontinuerlig udvikling af de kolleger, som arbejder med dette. Det, at vi lægger op til en løbende træning i forskellige realistiske situationer, er essentielt, både for Gjensidige og for at den enkelte skal få succes i sit job.

Du får mulighed for udvikling

Muligheden for at udvikle sig og lære mere er vigtigt for hver enkelt medarbejder, og det er vigtigt for Gjensidige. Derfor har vi vores egen skole, Gjensidigeskolen. Den pædagogiske grundtanke er, at al læring knyttes til det job, som medarbejderen har.

Gennem Gjensidigeskolen kan du tilegne dig det, du behøver for at arbejde optimalt som nyansat, men du kan også efterfølgende tage relevante kurser for at videreudvikle dig. Gjensidigeskolen har faste lederuddannelser og satser også stærkt på kontinuerlig træning af dem, som skal arbejde tættest på kunderne. I løbet af et år er over 1200 ansatte på skolen for at få undervisning. Herudover er der mange muligheder for at tage e-learningkurser.

Sådan sikrer vi, at vores medarbejdere udvikler sig i takt med markedets krav og selskabets behov.

Du kan skabe dig en karriere

I Gjensidige arbejder vi for, at medarbejderne kan opbygge deres karriere ved at bevæge sig på tværs af organisationen, og ikke bare opad. Der er stor forskel på de forskellige afdelinger, og når medarbejderne prøver forskellige fagområder og stillingstyper, giver det store fordele - både for den enkelte medarbejder og for selskabet.

Hos os har du mulighed for at skabe en spændende og usædvanlig karrierevej for dig selv. Internt i organisationen øger dette forretningsforståelsen betragteligt - noget som igen sikrer, at vi bliver dygtigere og leverer endnu bedre. Vi opfordrer altid til, at vores medarbejdere søger de opslåede stillinger.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi ønsker, at du, som medarbejder hos os, oplever en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi er medlem af FA og har indgået overenskomst med DFL. Vi tilbyder  gode personaleforhold som fx

  • Sundhedsforsikring
  • Medarbejderrabat på forsikringer hos Gjensidige
  • Massageordning på arbejdspladsen
  • Fitnessrum på arbejdspladsen i København
  • Fleksibel arbejdstid
  • Kantine- og frugtordning
  • Feriehytter og lejligheder i Norge og Spanien
  • Gode muligheder for videreuddannelse
  • Diverse rabatordninger og tilbud