Mere om Ejerskifteforsikring

Med en Ejerskifteforsikring sikrer du dig selv økonomisk imod skjulte skader, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten.

Ejerskifteforsikring

Køb hus med omtanke

Din Ejerskifteforsikring dækker dig, hvis du finder skjulte skader eller ulovlige el- og vvs-installationer, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten. Tilstandsrapporten giver et godt overblik over husets synlige skader, men der kan være skjulte skader, og sådanne skader kan du sikre dig økonomisk imod, ved at købe en Ejerskifteforsikring. Ligeledes gør elinstallationsrapporten dig opmærksom lovligheden og risikoen ved elinstallationerne i huset.

Vær opmærksom på husets alder og type

Ejerskifteforsikringen dækker ikke alle skavanker på dit hus. De skavanker der er almindelige, når man ser på husets alder, stand og byggemåde, vil ikke blive dækket på forsikringen og vil ofte heller ikke være nævnt i tilstandsrapporten. Fx er det normalt, at der er fugt i kælderen på et ældre hus, at et ældre tag kræver mere vedligeholdelse end et nyt, eller at gulvene i ældre huse er ujævne eller giver efter og knirker, når man går på dem.

Vores Ejerskifteforsikring har en løbetid på 5 eller 10 år og dækker efter lovens rammer.

Sælgeransvarsforsikring

Selvom salget af dit hus er afsluttet, kan du risikere at blive dømt til at betale erstatning eller give afslag i købesummen. Det kan hurtigt løbe op i større beløb, som kan påvirke din økonomi, hvis køber fx finder ulovlige bygningsindretninger i dit hus eller konstaterer forurening på grunden.

Derfor er det trygt at have en Sælgeransvarsforsikring, som sikrer dig i 10 år og kan dække dit ansvar for visse mangler på dit hus.

Tilstandsrapporten

Du vælger selv, men tilstandsrapporten er en god idé

Tilstandsrapporten udarbejdes af en bygningssagkyndig og sammenligner huset med tilsvarende bygninger af samme alder, stand og konstruktion. Som sælger har man ikke pligt til at få lavet en tilstandsrapport, men det er nødvendigt for at frigøre sig for hovedparten af sælgeransvaret.

Som sælger kan du frigøre dig fra størstedelen af dit sælgeransvar, hvis du får udarbejdet en tilstandsrapport på dit hus. Herudover skal du give køber tilbud på en ejerskifteforsikring, som du betaler halvdelen af prisen på.

Betingelser (pdf)

Du behøver ikke at være ekspert i forsikringer for at forstå, hvor godt din forsikring dækker. I betingelserne kan du helt enkelt se, hvad vi dækker, men også hvad vi ikke dækker. Og ellers er vores kunderådgivere klar til at hjælpe.

Betingelsesnummeret står på forsiden af dine ejerskiftebetingelser.

Betingelser 2535004 for ejerskifteforsikring.

Betingelser 2432008 for sælgeransvarsforsikring.

Betingelser 2541001 for sælgeransvarsforsikring til lejlighed.

Eksempler på ejerskifteforsikringens dækning