Blå kort infografik

Har du styr på, hvordan det blå kort dækker?

Offentliggjort: 6.6.2019  |  Sidst opdateret: 16.1.2020

Nye tal viser, at der stadig er stor forvirring om, hvornår man skal bruge det blå sygesikringskort. Derudover udløber næsten to millioner kort i 2019. Har du styr på, hvordan kortet dækker, hvis uheldet er ude på ferien?

Sommeren står for døren, og for mange betyder det pakkede kufferter og billetter til solen i Sydeuropa. Med til det hører, at det er tid til den årlige tilbagevendende begivenhed, hvor det blå sygesikringskort skal graves frem i skuffen og støves af. For kortet dækker jo alle de ulykker, vi hører om, men krydser fingre for aldrig sker for os selv. Eller hvordan var det nu lige det var med det blå korts dækning?  

Selvom en stor del af os husker det blå sygesikringskort, så er mange stadig i tvivl om, hvad det egentlig dækker. Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring. 

Har du styr på, hvordan du kommer hjem?

Undersøgelsen viser, at hver fjerde dansker tror, at det blå kort dækker behandling på privathospitaler, mens 41 procent slet ikke ved det. Men er uheldet ude, kan du ikke være sikker på at få dækket omkostninger til privathospitaler og private klinikker.

Særligt slemt står det til med hjemtransport, hvor kun 27 procent ved, at det blå kort ikke dækker transport hjem til Danmark, hvis man bliver syg eller er ude for en ulykke.

Og hvordan var det nu lige det var med Tyrkiet. Landet ligger jo i Europa, så her dækker kortet vel også? Det svarer 15 procent i hvert fald, men det blå kort dækker ikke i Tyrkiet, da landet ikke er en del af EU.

Derfor er rejseforsikringen vigtig

Den store uvidenhed kan koste dyrt for den enkelte. For hvor man kan søge om refusion hos Styrelsen for Patientsikkerhed, til egne udlæg for behandling på privathospitaler, er reglen en anden, når det kommer hjemtransport. Her hænger man selv på regningen, hvis man ikke har en rejseforsikring. 

Om dette siger direktør i Gouda, Dan Kjølhede Laursen:

"Derfor er det vigtigt at understrege, at det blå kort ikke skal ses som et alternativ til en rejseforsikring men som et supplement," og fortsætter:

"Hvis uheldet er ude og du kun rejser med det blå sygesikring, kan du ende med at skulle betale rigtig mange penge, hvis du skal lægge ud for behandling på privathospital og receptpligtig medicin samt, i værste tilfælde, hjemtransport," siger Dan Kjølhede Laursen, der opfordrer til, at man tager kontakt til sit forsikringsselskab, hvis man er i tvivl om, hvordan man er dækket inden rejsen. 

2 millioner blå kort udløber i 2019

Når det blå kort er gravet frem i skuffen, kan det være en god idé at tjekke, hvornår det udløber. Det kan nemlig være svært at stille noget op, hvis det er udløbet. Ifølge Udbetaling Danmark står næsten 2 millioner blå kort til at udløbe i 2019. Det tager 2-3 uger at få et fornyet kort leveret, så det er en god idé at bestille det i god tid. Det er dog muligt at få et midlertidigt kort, hvis rejsen er nærtstående

Få styr på forsikringen

Det kan altså være en god idé at få tjekket op på rejseforsikringen inden sommerens rejser. Og har du endnu ikke fået købt en forsikring  til ferien har du nu den perfekte undskyldning til at få det gjort.

God ferie, husk solcreme og nyd solen.

Beregn prisen på din rejseforsikring på 2 min.

Få tryghed og dækning på din næste rejse i dag. Når du køber din forsikring online, får du altid den bedste pris.