Navigation, søg og log ind

b8dde1

Har du styr på de officielle skiregler på pisten?

Højsæsonen for skiferier er i gang, og måske har du allerede pakket til ferien. Inden du drager af sted mod de sneklædte pister, er det dog en god idé at få helt styr på Det Internationale Skiforbunds officielle regler, som gælder for alle skiløbere og snowboardere.

De 10 pisteregler

Det Internationale Skiforbunds regler for opførsel på pisten gælder i alle skiområder og er en slags færdselsregler. Det betyder også, at du faktisk kan blive gjort ansvarlig, hvis du ikke overholder reglerne. Gør skiferien mere sikker for alle ved at overholde reglerne.

1. Respekt
Udvis respekt på løjperne ved at opføre dig på en måde som ikke udsætter andre for fare.

2. Kontrol
Hav kontrol over din kørsel fx ved at tilpasse hastigheden efter dit personlige niveau, terrænet, vejret og mængden af trafik på pisten.

3. Rutevalg
Når du kører udenom en forankørende skiløber eller snowboarder, skal du altid vælge en rute, så den forankørende ikke udsættes for fare.

4. Overhaling
Sørg altid for at efterlade nok plads til, at den forankørende kan foretage pludselige bevægelser, når du overhæler.

5. Indkørsel, start og bevægelse op ad bjerget
Kører du ind på en pist eller starter efter standsning, skal du altid sikre dig at der er frit, så du ikke kommer til at gøre skade på dig sig selv eller andre

6. Standsning
Undlad at stoppe på smalle steder på pisten eller hvor sigtbarheden er dårlig.

7. Til fods
Hold dig til kanten af pisten, hvis du har brug for at gå op eller ned af en pist til fods.

8. Skilte og markeringer
Respekter og følg altid skilte og markeringer på pisterne.

9. Ulykker
Tilbyd altid din hjælp ved uheld på pisten, hvor det er nødvendigt.

10. Identifikation
Udveksl altid kontaktinformationer med de involverede, hvis du bliver indblandet i eller er vidne til en ulykke. Overholder man ikke reglerne, og er skyld i en ulykke, kan man nemlig pådrage sig et erstatningsansvar. Med den rette ansvarsforsikring, der er en del af vores indboforsikring er du sikret, hvis du kommer galt af sted - og også mod eventuelle erstatningsansvar.