søm

»De har bygget det hele selv, hvor autentisk!«

Offentliggjort: 7.6.2019  |  Sidst opdateret: 2.7.2019

Pas på med at overtage andres gør det selv-projekter, når du køber bolig. Det kan godt være, det ser godt ud på overfladen, men det er ingen garanti for, at det er bygget korrekt. Husk at gå det byggetekniske efter i sømmene, og husk at tegne en ejerskifteforsikring. Det kan spare dig for rigtig mange penge.

Vidste du, at over 50% af vores kunder anmelder en ejerskifteskade?

I har fundet jeres drømmehus. Intet mindre. Beliggenheden er perfekt, haven er præcis den størrelse, I har ønsket jer. Parret, der sælger huset, har gennemført en række forbedringer over årene. De har selv stået for det meste, og det har de gjort godt. Der er faktisk ikke en finger at sætte på hverken det nye badeværelse eller førstesalen, hvor loftet er ført til kip. Men, men, men. Selvom noget ser godt ud på overfladen kan der være sandsynlighed for, at det ikke er udført byggeteknisk korrekt, hvis det er lavet af ikke-professionelle. Det fortæller byggesagkyndig Bo Halm Andersen fra rådgivningsvirksomheden EBAS:

»Det kan være, hvis man har udnyttet et spidsloft og så ikke har sørget for, at der er rum nok til ventilation. Det kan føre til svære skader over tid. Det ser måske fint ud på overfladen, men indenunder udvikler der sig svamp og råd i tagkonstruktionen. Der findes selvfølgelig også gode gør det selv-projekter, men det er bare et punkt, man skal være opmærksom på.«

LÆS OGSÅ: Tre typer gør det selv-projekter du SKAL holde dig fra

Et andet område, der kan gemme store skader, fordi tidligere ejere har været lidt for ivrige med deres ti selvbygger-tommelfingre, er husets el-installationer. Udover at det kan være ulovligt, hvis der er udført elarbejde af en uatoriseret person, kan forbedringer og ombygninger risikere at skjule en række uheldige installationer. Et typisk eksempel er ifølge Sikkerhedsstyrelsen, at en gør det selv-mand har lavet et forsænket loft, hvor der gemmer sig et virvar af gamle og farlige elinstallationer oven over, som det nye, pæne loft skjuler. Hvis der er revet vægge ned eller ser ud til at være overraskende mange stikkontakter i et rum, kan det også være tegn på, at en lidt for ivrig handyman har fiflet med installationerne. I den situation er det en god idé at skrue op for skepsissen og få husets el-installationer tjekket ekstra grundigt, inden I skriver under.

LÆS OGSÅ: Følg strømmen - tjek dit el

Dækkes tidligere ejeres gør det selv-projekter?

Ejerskifteforsikringen dækker heldigvis, så du kan nemt undgå at hænge på regningen for at få tidligere ejeres byggesjusk udbedret, hvis du tegner en ejerskifteforsikring. For at tegne en ejerskifteforsikring, kræver det blot, at der både er lavet tilstandsrapport og el-eftersyn i boligen. Derudover er det ikke noget problem rent dækningsmæssigt, hvis den tidligere ejer har lavet gør det selv-arbejde i boligen, forklarer Martin Persson, chef for ejerskifteskade i Gjensidige:

»Som udgangspunkt betyder det ikke noget forsikringsmæssigt. Det er ikke noget, der giver en mindre dækning. Der kan være et spørgsmål om, at forsikringsselskabet gerne vil have kunden til at vente med den erstatningsmæssige udbedring, før der er foretaget bevissikring, så selskabet kan rette kravet mod eksempelvis en tidligere ejer af huset.«

LÆS OGSÅ: Tre dokumenter du skal forstå, inden du skriver under

Du skal altså ikke frygte, at du hænger på regningen for tidligere ejeres gør det selv-arbejde, hvis blot du tegner en ejerskifteforsikring. Læs mere om vores ejerskifteforsikring eller beregn din pris på vores boligpakke - en samlet forsikringsløsning, der er skræddersyet til dig, der bor i hus.