Strømkabler og ledninger i et virvar

Følg strømmen - tjek dit el

Offentliggjort: 7.6.2019  |  Sidst opdateret: 2.7.2019

Hver tiende boligejer oplever skader på husets elinstallationer. Nogle gange er det en god idé at følge strømmen og gøre som de fleste andre. Ikke mindst, når det gælder el. For hvis man tager let på el, kan det gå rigtig galt.

Vidste du, at over 50% af vores kunder anmelder en ejerskifteskade?

Et gennemsnitligt hus får skiftet tapet 17 gange i løbet af sin levetid og el-installationerne én. Det kan godt være, det er pænt med nye tapeter, men det er lidt ligegyldigt, hvis huset er brændt ned. Selvom mange tror det, er det faktisk ikke lovpligtigt at få udarbejdet en el-rapport ved hussalg, hvor en fagperson går boligens installationer efter i sømmene. Men elrapporten er påkrævet, for at du kan tegne en ejerskifteforsikring, som dækker, hvis du skulle opdage ulovlige installationer i din nye bolig. Skadebehandler hos Gjensidige, Kristian Skandbo Sørensen, forklarer:

 »Det er ekstremt vigtigt at have den rigtige dækning som husejer på el-området. Først og fremmest vil ejerskifteforsikringen kunne hjælpe med f.eks. ulovlige el-installationer, hvilket er et område, hvor der anmeldes mange skader. Det udgør ca. 10% af alle vores anmeldelser. Tegnes ejerskifteforsikringen ikke, vil det være svært at få hjælp, medmindre der sker en kortslutning af en eller anden art, hvor husforsikringen kan hjælpe.«

LÆS OGSÅ: Tre dokumenter du skal forstå, inden du skriver under

Udover, at det altid er vigtigt at tegne en ejerskifteforsikring, er det en god idé selv at være kritisk inden huskøbet. Selvom ejerskifteforsikringen dækker, er det aldrig rart at opdage, at ens nyerhvervede hus er fuldt af farlige installationer. Her får du fem spørgsmål, det er en god idé at stille sig selv, når du skal sikre dig, at elinstallationerne i dit fremtidige hus ikke er noget klamphuggeri.

1: Er der lavet nye lofter?

Hvis ja, så kan de nye loftsplader skjule et sandt spaghettihelvede af problematiske elinstallationer – især hvis loftet er forsænket. Husk derfor at sikre dig, at der er adgang til at komme ind bag loftspladerne og tjekke efter, om de skjuler grimme overraskelser.</

2: Er der tegn på at tidligere ejere har revet vægge ned?

Det er ikke alle, der lige tænker på el-installationerne, når de river vægge ned. Men i virkeligheden er det lidt som at amputere en legemsdel på et menneske uden at standse blødningen fra blodårerne. Hvis ikke der er lavet en ordentlig løsning på elområdet, når man river vægge ned, kan det gøre elsystemerne i huset ustabile.

3: Ser der ud til at være overraskende mange stikkontakter i et rum?

Det kan være et tegn på el-klamphuggeri, hvor der er trukket kabler, det ikke er nogen god idé at trække, fra steder, de ikke skulle have været trukket fra.

4: Kommer der ledninger ud af lofter eller vægge?

Ja, det siger jo næsten sig selv, at det tyder på et hængeparti, hvor noget elarbejde ikke er blevet ordenligt færdiggjort.

5: Er der tegn på gør det selv-sjusk?

Løse ledninger, løse stikkontakter, ledninger af materialer, du aldrig har set før, og som i hvert fald ikke ser professionelt ud. Du drømmer ikke om, hvad nogle handymænd tror, de kan slippe af sted med – også når det kommer til el.

Hvis du har disse fem spørgsmål i hovedet, når du gennemgår dit fremtidige hus, er du godt på vej mod at undgå at være blandt de 10 % husejere, der oplever skader på elinstallationerne. Men der findes selvfølgelig ingen garantier. Derfor er det vigtigt at tegne ejerskifteforsikring, som sikrer dig mod dårligt udført elarbejde. 

Læs mere om vores ejerskifteforsikring eller beregn din pris på vores boligpakke - en samlet forsikringsløsning, der er skræddersyet til dig, der bor i hus.

Kilder: Sikkerhedsstyrelsen og Gjensidige

Står du og er ved at købe nyt hus?

Vi har samlet de vigtigste forsikringer til dit nye hjem i en boligpakke, så du kan sikre dit nye hjem med et par klik.