godt sikret til et aktivt

Er du godt sikret til et aktivt liv?

Offentliggjort: 22.2.2019  |  Sidst opdateret: 14.8.2019

Der er ingen tvivl om, at motion er sundt. Vores krop er skabt til bevægelse, men alligevel er det er ikke altid helt ufarligt at dyrke sport. Hvert år kommer en del motionister til skade under udøvelse af deres sport, og nogle ender desværre med at få varige mén, der påvirker deres hverdag i mere eller mindre grad.

Vidste du, at vores ulykkesforsikring er kåret som "Bedst i Test"?

Men hvordan er du egentlig dækket af dine forsikringer, hvis uheldet er ude?

Som det mest naturlige i verden tegner vi forsikringer på vores biler, huse og indbo, men det kan også være en rigtig god idé at tegne en ulykkesforsikring, som dækker dig selv, hvis uheldet er ude.

Hos de fleste forsikringsselskaber er definitionen på en ulykke en pludselig hændelse, der medfører personskade. Din ulykkesforsikring vil dække uheld, der sker, mens du er aktiv, fx hvis du:

  • under en håndboldtræning eller -kamp falder i farten, tager fra og brækker hånden
  • under en fodboldtræning eller -kamp bliver tacklet af en modspiller, lander uheldigt og får en korsbåndskade i knæet
  • kører mountainbike i skoven, hvor du rammer en træstub, falder af cyklen og brækker foden
  • løber en skøn tur på landevejen og pludselig mærker en kraftig smerte i knæet, så du må afbryde løbeturen
  • kører en tur på din nye racercykel, rammer en kantsten, falder af cyklen og slår dine tænder, kæbe og ryg
  • er ude og ride en tur og din hest bliver forskrækket og kaster dig af. Du falder uheldigt ned og skader skulderen

Dette er blot en række af typiske uheld med personskader, som kan dækkes af din ulykkesforsikring.

Hvad dækker ulykkesforsikringen?

Lige når uheldet er sket, kan din ulykkesforsikring hjælpe med behandlingsudgifter til fx fysioterapeut eller kiropraktor. Hvis der efter uheldet opstår en varig skade, vil du kunne få erstatning, hvis det kan godtgøres, at uheldet er direkte årsag til skaden. Her skal du være opmærksom på, at de fleste selskaber først dækker ved en méngrad på 5%.

En evt. erstatning for mén vil være en éngangsudbetaling.

Dyrker du en farlig sport som fx boksning, karate, motorcross, paragliding, kitesurfing, faldskærmsudspring, dykning eller sportsgrene, der kan sidestilles med dette, skal du være ekstra opmærksom på, om din ulykkesforsikring dækker, hvis der sker en skade.

På nogle ulykkesforsikringer er det også muligt at få dækket fx skader på tøj, briller og kontaktlinser eller få udbetalt kompensation ved hospitalsindlæggelse, få dækket udgifter til rengøringshjælp eller til transport.

Under alle omstændigheder er det en god idé at tjekke, hvad din ulykkesforsikring dækker, og om det matcher dine behov i forhold til en aktiv hverdag.

Overbelastnings- og slidskader kan dækkes af sundhedsforsikringen

Som sagt dækker ulykkesforsikringen, hvis en skade opstår som følge af en pludselig hændelse. Derimod dækker den ikke, hvis en skade opstår som følge af længere tids over- eller fejlbelastning.

Det gælder fx, hvis du kontinuerligt foretager tunge løft, og der opstår en belastningsskade, eller hvis du får nedslidnings- eller overbelastningsskader som følge af for meget løbetræning.

Her kan der til gengæld være hjælp at hente, hvis du har en sundhedsforsikring. En sundhedsforsikring kan her dække dine omkostninger til behandlinger hos fx fysioterapeut, massør eller kiropraktor.

Mange har i dag en sundhedsforsikring via deres arbejdsgiver. Er du i tvivl om, hvad din sundhedsforsikring dækker, så kontakt din arbejdsgiver eller forsikringsselskabet.

Hvordan er jeg dækket i forbindelse med deltagelse i motionsløb?

Motionsløbere

For langt de fleste motionsløb gælder det, at deltagelse sker på eget ansvar. Her kan det være en god idé at gennemlæse betingelserne for deltagelse, hvis du er i tvivl.

Til flere større løb – særligt i udlandet - kræver arrangørerne desuden, at man udfylder en medicinsk erklæring i forbindelse med tilmeldingen.  

Løbsarrangøren kan dog sjældent stilles til ansvar, hvis du kommer til skade eller bliver syg under løbet. Her gælder det også, at en skade skal opstå som følge af en pludselig hændelse, hvis den skal dækkes af din ulykkesforsikring.

Bliver du syg eller skadet op til et løb/stævne, kan det være rigtig ærgerligt. Ikke alene har du glædet dig og forberedt dig i flere måneder, og måske har du ovenikøbet betalt mange penge for startnummeret og/eller købt en dyr rejse i forbindelse med løbet.

Nogle løbsarrangører tillader ikke, at man overdrager startnummeret, men tilbyder at man kan få det refunderet eller overført til året efter, hvis man kan stille med en lægeerklæring, der beviser, at man ikke er i stand til at løbe. Andre gange er det ved tilmelding muligt at tegne en afbudsforsikring.

Her kan det være en god ide at tjekke, hvad der gælder allerede ved tilmelding, så du ved, hvordan du er stillet, hvis du mod forventning ikke kan deltage alligevel.

Må du aflyse en rejse på grund af sygdom eller alvorlig tilskadekomst, kan der desuden være hjælp at hente på din rejseforsikring. Her kan det også være en god ide at tjekke, hvordan du er dækket, inden du begiver dig ud i den store verden.

Lad værdigenstande blive hjemme

Til mange løb tilbyder arrangørerne at opbevare din bagage under løbet, men det er oftest på eget ansvar.

Det er dejligt at komme tilbage til tørt og varmt skiftetøj og lidt mad at sunde sig på, men vi anbefaler at du lader værdigenstande, du ikke har behov for, blive hjemme. Det kan fx være dyre smykker, ure, elektronik, kreditkort eller større kontantbeløb.

Hvor mange mennesker er samlet stiger risikoen for tyveri desværre ofte, og der er sjældent en forsikring, der dækker, hvis dine ejendele er væk, når du kommer retur.

Beregn pris på din ulykkesforsikring med onlinerabat

Få mere tryghed i hverdagen med den rette ulykkesforsikring til hele familien. Det tager kun 2 minutter at beregne prisen. Og køber du online får du 5% rabat!