Hop til indhold

Cyberforsikring

Med en Cyberforsikring er din virksomhed sikret, hvis den bliver udsat for hackerangreb, virus eller anden slags datakriminalitet. Med forsikringen får virksomheden ikke bare erstatning for tabt fortjeneste, men også hjælp af IT-eksperter til at minimere følgerne af dataangrebet.

Professionel hjælp ved cyberangreb

Vi er flere der passer på din data

Vores cyberforsikring leveres i samarbejde med den globale IT-koncern CGI Group, som er specialister i IT-sikkerhed. CGI vurderer angrebets omfang, fx hvor meget data hackerne har fået adgang til, og hvordan de har fået adgang.

Et cyberangreb kan blive både dyrt og tidskrævende for din virksomhed. Derfor er det en god ide at sikre, at din IT-sikkerhed er i top. 

Hvad dækker cyberforsikring?

Med vores cyberforsikring får du dækket:

  • Bliver virksomheden udsat for identitetstyveri i forbindelse med dataindbruddet, vejleder vi i forebyggelse og begrænsning af skaderne. Skulle der være behov for juridisk assistance, dækker Cyberforsikringen også dette.
  • Hvis personoplysninger, som din virksomhed har ansvar for, bliver lækket i forbindelse med et cyberangreb, hjælper vi dig med at opfylde de gældende regler om varsling af Datatilsyn og berørte kunder.

Forsikringen dækker det økonomiske tab, som en tredjepart kan have været udsat for i forbindelse med cyberangrebet på virksomheden.

Forsikringen dækker de mulige økonomiske tab, som virksomheden har fået som et resultat af cyberangrebet. Kriminalitetsdækningen dækker også indbrud i virksomhedens netbank.

Forsikringen dækker hele det eventuelle driftstab som følge af et cyberangreb.

Forsikringen dækker virksomhedens udgifter til genskabelse af data og eventuelt ødelagte programmer.

Virksomheden får hjælp af IT-eksperter til at vurdere angrebet, hvor meget data hackerne har fået adgang til og ikke mindst hvordan de har fået adgang til dataen.

Forebyg cyberangreb på din virksomhed

Flere og flere små og mellemstore virksomheder bliver udsat for angreb på databaser og it-systemer. Med Cyberforsikringen er du godt rustet i tilfælde af angreb, men med enkelte tiltag kan du minimere risikoen for at virksomheden bliver ramt i første omgang:

  • Vær ekstra opmærksom på mails og SMS’er der ser ud til at komme fra fx banker, serviceudbydere eller myndigheder, hvor de efterspørger adgang til dit kodeord eller NemID – evt. via et link. Udlever aldrig kodeord eller NemID oplysninger over telefon.
  • Brug stærke kodeord til login på systemer, hjemmesider og Wi-Fi. Stærke kodeord er en kompleks kombination af bogstaver, tal og tegn.
  • Installer antivirus-software på alle virksomhedens enheder og sørg for at det er opdateret. Sørg også for altid at opdatere virksomhedens systemer og applikationer til seneste version.
  • Sørg for løbende at tage back up af din virksomheds data og lagre dem på et sikkert sted. Evt. hos en ekstern udbyder, der er specialiseret i opbevaring af data. Læs om KeepItSafe her.
  • Har du medarbejdere, der har adgang til virksomhedens systemer via fjernadgang (VPN) så sørg for at dette er sikret og al data, der sendes via fjernadgang, er krypteret. 

Læs mere om digitale trusler

Vil du blive klogere på digitale trusler, og får konkrete råd og vejledninger til en mere sikker digital adfærd? Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med bl.a. Politiet udarbejdet Sikkerdigital, hvor de har samlet vigtig viden om informationssikkerhed til dig som virksomheder eller myndighed.

Besøg Sikkerdigital

Har du mistanke om cyberangreb?

Har du mistanke om at din virksomhed er ramt af et angreb, skal du hurtigst muligt koble af netværket (både trådløst og kabel). Når du har gjort det, skal du følge vejledningen herunder.

 

  1. Find dit policenummer på cyberforsikringen
  2. Kontakt CGI på telefon 89 87 20 00, så hjælper de dig igennem cyberangrebet. CGI er specialister i IT-sikkerhed. CGI hjælper med at vurdere angrebets omfang, fx hvor meget data hackerne har fået adgang til, og hvordan de har fået adgang. CGI vejleder dig også om den videre proces.
  3. Send en mail til ansvar@gjensidige.dk med policenummeret og kort info om dataindbruddet / hændelsen.
Du kan også ringe til vores skadeafdeling på 88 18 69 68 mellem kl. 10-15. Her sidder vi klar til at hjælpe og rådgive dig omkring din cyberskade.

Forsikringssum og selvrisiko

Alle dækninger har en standard forsikringssum på 1 million kroner, og totalt 5 millioner kroner.

I tilfælde af at cyberangrebet har medført økonomisk tab, er selvrisikoen 10.000 kroner pr. skade. Driftstabet dækker 24 timer efter at cyberangrebet har hindret driften.

Bliv ringet op og få et tilbud

 

Vi sidder klar til at give dig et uforpligtende tilbud på din virksomheds forsikringer.