Sådan sikres dit GPS-udstyr med 11 gode råd
Få sikret dit GPS-udstyr mod tyveri med denne tjekliste.

Få sikret dit GPS-udstyr mod tyveri med denne tjekliste.

Tyveri af GPS-udstyr er ikke et nyt problem, men det er et frustrerende problem som ofte sker i højsæsonerne, forår og efterår – men det sker desværre også uden for højsæsonerne. GPS-udstyr er meget værdifuldt for dig som arbejder indenfor landbruget, og derfor er det vigtigt at sikre det godt – så tyvene ikke tør nærme sig dine maskiner. Det er desuden vigtigt at sikre sit GPS-udstyr, for det kan tage lang tid at få nyt udstyr, og det kan gøre at produktionen bliver mindre effektiv.
Du får nu en tjekliste med mange af de ting, som du kan gøre for at forebygge tyveri af dit GPS-udstyr. Nogle af rådene kan være åbenlyse, for dig – men husk at føre dem ud i virkeligheden, så både du og dine kollegaer sikrer udstyret ordentligt.
OBS...
Hvis du ser noget, som virker meget mistænkeligt, bør du ringe til politiet på 114.
Hvis du opdager, at nogen er i gang med et indbrud, skal du ringe til politiet på 112 med det samme.
Det er vigtigt at alle i din landbrugsvirksomhed ved hvordan køretøjer sikres ved fyraften. Det gælder bl.a. aflåsning af køretøjer men også sikring og aflåsning af bygningerne.
Opsæt videoovervågning på landgrunden, hvor det er tilladt – og det er vigtigt at skilte tydeligt med det, og placer kameraerne så tyvene ikke kan dække dem til eller tydeligt se hvor de peger hen.
Psst. Det er vigtigt at opsætte videoovervågning, hvis maskinerne står på egen grund. Skilt tydeligt med, at der overvåges.
Tyve bryder sig ofte ikke om lys, når de opererer i natten. Derfor er det en god ide at oplyse udendørsområder eller installere en bevægelsescensor, som pludseligt lyser op, og måske forskrækker tyven til at løbe væk – uden noget i hænderne.
Gør det svært for potentielle tyve, ved at tone og mattere vinduer, så der ikke kan kigges ind i bygningerne. Desuden er det ekstremt vigtigt at bruge stærke, kraftige indbrudssikre låse – gerne med slutblik i almindelige døre.
Hvis det er muligt, så afmonter udstyret fra maskinerne når arbejdsdagen er slut, og opbevar det et tyverisikret sted evt. i en sikkerhedsboks.
Placer alarmer på maskiner og bygninger, som er svære for tyven at fjerne og se.
Sikre maskinernes GPS-udstyr og andet udstyr med GPS-trackere, så har du mulighed for at følge tyvene, og du vil muligvis have lettere ved at få udstyret tilbage, ved tyveri.
Sæt skilte i form af piktogrammer udvendigt på GPS-udstyret, så tyven kan se, at udstyret er sikret. Det kan gøre at tyven giver op på forhånd, og lader dit udstyr være.
Derfor skal du undgå at bygge høje hegn eller høj bevoksning. Det kan nemlig være med til at give tyvene ro til at stjæle, for der undgår de at få for meget opmærksomhed.
Skab en god dialog med naboerne omkring grunden, så kan I sammen opbygge et godt naboskab hvor I holder ekstra øje med hinandens ejendomme og udstyr.
Psst. Vær skeptisk, hvis fremmede mennesker pludseligt er interesseret i virksomheden.
Det er vigtigt at overveje hvor nødvendigt det er at uploade billeder af dine maskiner med GPS-udstyr, og andet udstyr på sociale medier samt din hjemmeside. Det kan uheldigvis indbyde til at være et slaraffenland for tyve, der nemt kan udse sig udstyret – og hvordan de skal få fat i det.