Sikkerhed er noget, man selv må tage ansvar for at holde sig opdateret på, siger Susan Andreasen, Product Manager for cyberforsikring i Gjensidige.
– I mange tilfælde bliver det betragtet som en ren udgift, da det er svært at måle, hvad man får ud af sikkerhedstiltag. Én ting er dog sikkert: omkostningerne løber hurtigt op, hvis man bliver ramt af et cyberangreb.
Med færre sikkerhedstiltag og mindre fokus på cybersikkerhed bliver man også et lettere mål for cyberkriminelle, påpeger Andreasen.
– Samtidig vil selvstændige nok være mindre attraktive for de store trusselsaktører, som er ude efter stor økonomisk gevinst.