Hop til indhold

Ni tegn på, at du kan være udsat for et databrud

De tjener store summer på at narre os og bliver hele tiden mere sofistikerede i deres metoder. Hackerne er en voksende trussel, der opererer på tværs af landegrænser.

Tjek hvilke forsikringer din virksomhed har brug for

– Hackerne skaffer information fra forskellige kilder, som de derefter bruger til at få adgang til virksomheders netværk og digitale tjenester, forklarer datasikkerhedsekspert Paul Mathias Fiskaaen fra IT-virksomheden CGI.

Han fremhæver social manipulation som en hyppig metode, der benyttes af hackere.

– Det handler om, at nogen udgiver sig for at være en anden for at lokke information ud af dig. Gamle skattelister og ting, vi lægger ud på nettet, er eksempler på information, disse personer kan bruge til at opbygge en sag omkring dig og derefter udnytte til at få adgang til adgangskoder eller systemkoder, siger Fiskaaen.

Oftest er formålet at presse virksomheden for penge, for eksempel ved at blokere adgangen til vigtig data eller true med at offentliggøre følsomme oplysninger.

– Fordi konsekvenserne kan være så alvorlige, er det vigtigt at være på vagt. Mistænker du et databrud, er der ingen tid at spilde. Sluk computeren, træk netværkskablet ud og kontakt IT-eksperter med det samme, råder datasikkerhedseksperten, før han fremhæver nogle klassiske faresignaler, du bør være opmærksom på.

Ni tegn på databrud:

  1. Computeren opfører sig pludseligt anderledes – den bliver meget langsommere, hurtigere eller crasher oftere end før.
  2. Der dukker unormale pop-up-vinduer op på skærmen.
  3. Harddisken viser unormalt høj aktivitet, er pludselig fuld eller meget langsom.
  4. Netværksaktiviteten er unormalt høj, og internettet bliver langsommere.
  5. Skrivebordet, browseren eller programmer ændrer udseende.
  6. Ukendte programmer dukker pludselig op eller starter automatisk, hver gang computeren tændes.
  7. Sikkerhedsprogrammer som firewall eller antivirus bliver slået fra.
  8. Du modtager mærkelige sms’er og telefonopkald.
  9. Du får beskeder fra kolleger, venner, familiemedlemmer eller bekendte om, at de modtager mærkelige e-mails fra dig – såsom reklamer eller andet mistænkeligt indhold.

Fordi konsekvenserne kan være så alvorlige, er det vigtigt at være på vagt. Mistænker du et databrud, er der ingen tid at spilde.

- Paul Mathias Fiskaaen, datasikkerhedsekspert i IT-selskabet CGI

Sikrer din virksomhed og dens data med en cyberforsikring

Med en cyberforsikring hos Gjensidige får du økonomisk erstatning og tilgang til hjælp fra IT-eksperter, hvis uheldet skulle være ude. Læs mere om vores cyberforsikring til virksomheder lige her.