Offentlig Ansvarsforsikring
En Offentlig Ansvarsforsikring giver et solidt sikkerhedsnet, hvis der opstår person- eller tingskade i forbindelse med den daglige drift. Forsikringen beskytter mod erstatningskrav, når ansatte, frivillige eller borgere i aktivering handler på kommunens vegne.
Hvad dækker en Offentlig Ansvarsforsikring?
Den Offentlige Ansvarsforsikring er tilegnet kommuner, regioner og andre offentlig institutioner.
Dækker skader forårsaget under praktik-, aktiverings- og kommunale arbejdsforløb.
Sikrer mod erstatningskrav ved fejl eller uheld i kommunale sundhedsydelser.
Sådan dækker den Offentlige Ansvarsforsikring
Særligt for Offentlig Ansvarsforsikring
Arbejdsgiver/praktikværts genstande sikrer kommunen mod det erstatningsansvar som aktiverede borgere, praktikanter eller personer i arbejdsprøvning kan pådrage sig, hvis de kommer til at skade ting, der tilhører deres arbejdsgiver eller praktikvært.
Arbejdsprøvning/praktik beskytter kommunen mod det erstatningsansvar som aktiverede borgere, praktikanter eller personer i arbejdsprøvning kan pådrage sig, når de deltager i virksomhedspraktik, opkvalificering eller tilsvarende forløb. Dækningen omfatter det retslige erstatningsansvar for skade på tredjemands person eller ting, som de pågældende forvolder under udførelsen af deres aktiviteter i praktikforløbet.
Frivillige indsatser beskytter kommunen mod erstatningskrav i de tilfælde, hvor frivillige, der udfører opgaver for kommunen, forvolder skade på personer eller ting under deres indsats. Dækningen omfatter differencekrav. Det vil sige de dele af et erstatningskrav, som ikke er dækket af kommunens selvforsikring på arbejdsskade eller af en særskilt ulykkesforsikring på arbejdsskadelignende vilkår, der er etableret for de frivillige.
Plejeanbragte giver en ansvarsforsikring til de børn og unge, der er anført i policen som plejeanbragte – uanset om de bor i plejefamilier, opholdssteder eller institutioner. Forsikringen dækker det privatretlige erstatningsansvar, som en plejeanbragt kan pådrage sig, hvis vedkommende forvolder skade på tredjemands person eller ting i sit privatliv.
Patientansvar beskytter kommunen mod de forpligtelser, der opstår efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, når kommunen leverer sundhedsydelser. Det kan fx være i forbindelse med hjemmesygepleje, genoptræning eller andre kommunale sundhedsordninger. Forsikringen dækker kommunens lovbestemte erstatningsansvar for patientskader, der sker som følge af fejl, utilsigtede hændelser eller svigt i forbindelse med udførelse af kommunale sundhedsydelser.
Udgifter efter forureningsuheld, dækker kommunens nødvendige og rimelige udgifter, når der opstår et pludseligt, uventet og utilsigtet forureningsuheld på landjorden, som involverer farlige stoffer – fx kemikalier, olie eller andre stoffer, der kan skade mennesker, miljø eller grundvand.
Flere mulige dækninger
Fareafværgelse hjælper virksomheden med at betale nødvendige udgifter for at forhindre, at en umiddelbar og konkret truende skade indtræder, når skaden ellers ville være omfattet af erhvervs- eller produktansvarsforsikringen.
Pludselig forurening dækker virksomhedens ansvar, hvis der sker en uventet, utilsigtet og pludselig forurening fra virksomhedens drift, affald eller spild, som medfører skade på personer eller ting.
Ingrediens og komponent - skade og tab dækker virksomhedens ansvar, hvis et produkt, der indgår som ingrediens, bestanddel eller komponent i en anden vare, forvolder skade eller medfører tab på den færdige vare.
Ingrediens og komponent, skade dækker virksomhedens ansvar, når et produkt, der indgår som ingrediens, bestanddel eller komponent i en anden vare, forårsager skade på den færdige vare efter levering.
Ingrediens og komponent, tab dækker virksomhedens ansvar for det direkte økonomiske tab, der opstår, når virksomhedens produkt som ingrediens, bestanddel eller komponent gør en færdig vare mindre værd, dyrere at fremstille eller nødvendiggør reparation.
Behandling og bearbejdning, produktansvar dækker virksomhedens ansvar for skader på ting, som virksomheden har klargjort, installeret, repareret, monteret eller på anden måde bearbejdet, når skaden opstår, efter arbejdet er udført og som følge af selve arbejdet.
Behandling og bearbejdning, erhvervs- og produktansvar, dækker virksomhedens ansvar for skader på ting, som virksomheden arbejder på både under udførelsen af arbejdet og efter, når skaden skyldes selve klargøringen, installationen, reparationen, monteringen eller bearbejdningen.
Varmt arbejde dækker skader forårsaget af brand eller eksplosion i forbindelse med varmt arbejde – såsom svejsning, skæring eller brug af åben ild – når arbejdet udføres i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler.
Jord- og gravearbejde udvider erhvervs- og produktansvarsforsikringen til at dække virksomhedens ansvar for skader, der er forårsaget under udførelse af jord- og gravearbejde. Dækningen omfatter almindeligt gravearbejde men undtager bl.a. spunsarbejde, pilotering, nedrivning, grundvandssænkning, styret underboring og brug af jordraketter. Det er en betingelse, at virksomheden forud for arbejdet har indhentet nødvendige tilladelser, LER-oplysninger og ledningskort samt taget de fornødne sikkerhedsforanstaltninger.
Nøgletab dækker virksomhedens omkostninger til at udskifte eller omstille låse samt fremstille nye nøgler eller adgangskort, hvis udleverede nøgler bliver bortkommet eller stjålet, mens de er i virksomhedens varetægt.
Lånte løfteredskaber dækker virksomhedens ansvar for skader på løfteredskaber, som virksomheden har lånt uden vederlag og med ejerens tilladelse.
Varetægt dækker virksomhedens ansvar for skader på ting, som den har i sin varetægt eller har sat sig i besiddelse af i forbindelse med en opgave.
Bygherreansvar dækker virksomhedens ansvar som bygherre for skader, der opstår i forbindelse med nybygning, ombygning eller tilbygning – uanset om arbejdet udføres af virksomheden selv eller af tredjemand.
Se også: Erhvervs- og produktansvarsforsikring
Få en hjælpende hånd, hvis I kommer til at ødelægge noget hos en kunde, eller hvis jeres produkt eller service forårsager en skade.