Din sundhedsforsikring via Lån & Spar
Se hvad du kan bruge din sundhedsforsikring til og hvordan du hurtigt og let kommer i gang med behandling.
Tryghed i hverdagen handler ikke bare om at være rask. Det handler også om at være sikret hurtig behandling, hvis man bliver syg eller kommer til skade. Din sundhedsforsikring er din genvej til undersøgelse og behandling
Dine fordele ved at være omfattet af en sundhedsforsikring
- Hurtig adgang til undersøgelse og behandling
- Øget tryghed i hverdagen
- Svar inden for 1-2 arbejdsdage, når du har anmeldt dit behov for hjælp
- Landsdækkende og kvalitetssikret behandlernetværk
Herudover får du adgang til alle Gjensidiges kundefordele, der rummer attraktive fordele og rabat på alt fra forsikringer til medicin og benzin.
Brug for hjælp
Vi er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål på 88 18 69 60.
Sådan dækker sundhedsforsikringen
Sundhedsforsikring | Lån&Spar
Hvis du får en henvisning til speciallæge af sin praktiserende læge, og skaden er dækningsberettiget, igangsættes undersøgelse eller behandling i vores kvalitetssikrede behandlernetværk indenfor 10 hverdage, fra vi har godkendt skaden. Du har også mulighed for at få dækket operation eller røntgen, ultralydsscanning samt andre former for diagnostiske undersøgelser. Efterkontrol og genoptræning efter operation i bevægeapparatet vil også være dækket.
Hvis du får konstateret en kronisk lidelse i forsikringstiden, kan du få dækket behandling eller operation i op til 6 måneder fra diagnosetidspunktet. Du kan også få dækket GLA:D-træning (Godt Liv med Artrose i Danmark), hvis du får konstateret slidgigt i knæ eller hofter, eller hvis du har en længerevarende ryglidelse. Træningen dækkes ud over de 6 måneder fra diagnosetidspunktet.
Du kan få adgang til forskellige behandlingsformer såsom fysioterapi, kiropraktik, osteopati, zoneterapi og akupunktur for skader/ lidelser i bevægeapparatet.
Du har mulighed for behandling af psykiske problemstillinger og mentale udfordringer hos en psykolog eller psykiater. Derudover tilbyder vi også akut krisehjælp ved alvorlige, pludselige hændelser.
Du kan få dækket behandlinger ved en fodterapeut, hvis der er et sundhedsfagligt behov fx nedgroede negle.
Du har mulighed for rimelig og nødvendig vejledning hos en autoriseret diætist. Du kan bruge dækningen, hvis der er en lægefaglig vurdering af, at din ernæringstilstand udgør en helbredsmæssig risiko.
Misbrug påvirker dig ikke kun i nuet, men kan også få store konsekvenser for din fremtid. Misbrugsbehandling dækkes med 1 forløb. Vi dækker også, selvom du har været i behandling tidligere, før forsikringen trådte i kraft.
Du kan få behandling for diagnosticeret ludomani (pengespil). Ludomani dækkes med 1 forløb.
Du har mulighed for at få anonym vejledning og rådgivning omkring problemstillinger og udfordringer ved at være i eller tæt på en relation med misbrug, herunder også mistanke om misbrug/overforbrug.
Vores sundhedsforsikringer er mere end bare behandling. Vi hjælper dig også med sundhedsfaglig rådgivning. Via vores forebyggende rådgivningslinje kan du få rådgivning indenfor trivsel og livsstil. Det kan være hjælp til håndtering af begyndende stress, bekymringer eller andre problemer i privatlivet, før de vokser sig store og går ud over livskvalitet eller arbejdsdygtighed.
Tidlig Støtte er vores proaktive indsats og tilbud som har til formål at vurdere behovet for, og igangsætte en tidlig indsats ved risiko for langtidssygefravær.
Vi kan rådgive og vejlede i livets forskellige faser, samt støtte og hjælpe både ved risiko for langtidssygefravær, under sygdom og ved tilbagevenden til arbejde. Den proaktive indsats varetages af vores socialrådgiver, socialfaglige- eller sundhedsfaglige medarbejdere. Er du i risiko for langtidssygefravær, tilbyder vi dig en omsorgssamtale, hvor dit behov for hjælp og støtte afdækkes. Det kan være, at du har behov for yderligere dækning via sundhedsforsikringen, socialrådgivning eller kontakt med dit eventuelle pensionsselskab.
Vi kan også hjælpe og rådgive dig i de forskellige livsfaser og de udfordringer, du kan opleve her, ligesom vi kan yde rådgivning om offentlige instanser, kommunale tilbud og socialfaglige problemstillinger. Med Tidlig Støtte kan vi bidrage til at forhindre forværring og hjælpe med, at du og din familie kommer godt videre efter sygdom eller udfordrende perioder i livet.
Vi hjælper, uanset om sygdom eller skade er dækket af sundhedsforsikringen eller ej. Med sundhedskompasset gives adgang til en personlig sundhedsrådgiver, der kan følge forsikrede gennem hele behandlingsforløbet. Vi er klar til at hjælpe med vejledning og rådgivning indenfor undersøgelse og behandling, forebyggelse af skader samt klager og erstatning.
Socialrådgivning Vi kan rådgive om socialfaglige spørgsmål vedr. rettigheder i forbindelse med sygdom, socialfaglig lovgivning, offentlige ydelser, hjælpemidler, medicintilskud og tabt arbejdsfortjeneste.
Omsorgshenvendelse Er du kollega eller leder til forsikrede og har bekymringer om vedkommendes trivsel, kan du også kontakte os. Vi vil herefter række ud til forsikrede og tilbyde en omsorgssamtale.
Ledersparring Som leder kan du også kontakte os, hvis du ønsker sparring på, hvordan du tackler en medarbejders jobsituation, jobmuligheder, og hvordan du bedst kan hjælpe din medarbejder med at komme godt tilbage efter langtidsfravær. Vi har ikke brug for oplysninger på medarbejderen, da ledersparring sker på et overordnet niveau.
Du kan få videokonsultation med en læge, uanset hvor du er - 365 dage om året. Lægen kan give lægefaglig rådgivning, svare på spørgsmål om sygdom og sygdomssymptomer samt udskrive recepter i Danmark. Online læge dækker hele husstanden, så der er også hurtig hjælp til resten af familien. Er du ude at rejse eller på ferie, er du og din familie også dækket der.
Cancerrådgivning – omfatter den forsikrede med mulighed for pårørendeinddragelse Har du fået konstateret kræft, og er i behandling i et kræftpakkeforløb i Danmark, kan du få kræftrådgivning ved en kræftlæge. Kræftlægen kan, efter dit samtykke, tilgå og gennemlæse din offentlige sygehusjournal og herefter rådgive dig og dine pårørende. Rådgivningen foregår i trygge online omgivelser, og kan omhandle råd og vejledning om kræftsygdommen, hvad du kan forvente under dit behandlingsforløb, bivirkninger, senfølger og hjælp med at forstå prøvesvar. Pårørende kan deltage i samtalen. Cancerrådgivning kræver skadesanmeldelse.
Menopause – omfatter den forsikrede Oplever du, at det er overgangsalderen som sætter dagsorden, kan vi henvise dig til online rådgivning ved en gynækolog. Gynækologen tager sig god tid til at lytte til dig, oplyse og styrke din grundlæggende viden om overgangsalderen, og hvordan du kan håndtere og lindre dine gener. Rådgivning om hormonterapi gives ud fra din individuelle risikoprofil.
Gynækologen kan udfærdige et notat fra samtalen, som kan sendes til din egen læge. På den måde kan din læge få et grundigt indblik i hele din oplevelse af overgangsalderens påvirkning på dig, og hjælpe dig ud fra dette.
Din sundhedsforsikring giver ikke kun hurtig adgang til undersøgelse og behandling for dig selv. Alle dine børn (dine, mine og vores) under 24 år med folkeregisteradresse i Danmark, Sverige, Norge, Færøerne, Grønland eller Tyskland er automatisk dækket.
Vi anbefaler, at du registrerer dine børn online ved at logge ind på Min side under ”Opret min familie”. På den måde kan vi hurtigt identificere dem, hvis de skal have hjælp via forsikringen. Vær opmærksom på, at dækningen ophører den dag, det enkelte barn fylder 24 år.
Er dit barn i længerevarende psykisk mistrivsel fx skoleværing eller bekymringer, kan vi tilbyde jeres familie én digital rådgivningssamtale med henblik på at styrke forældrekompetencerne til at støtte barnet bedst muligt. I kan også få et skriftligt notat, som kan bruges i den videre kontakt med eksempelvis kommune, PPR eller dagtilbud.
Har du tilmeldt din samlever?
Med din sundhedsforsikring kan du også sikre din ægtefælle/samlever.
Pris for din ægtefælle/samlever: 2335,03 kr. Årlig pris pr. person inkl. skadesforsikringsafgift på 1,1% af prisen på forsikringen og garantifondsbidrag på 10 kr. Prisen gælder til og med d. 31.03.2026.
For ægtefæller/samlevere gælder det, at undersøgelse og behandling af sygdomme og skader opstået før tilmelding, først er dækket efter 6 måneders forsikring (karensperiode). Har din samlever haft en sundhedsforsikring hos et andet selskab, kan den optjente anciennitet overføres og modregnes i karensen. Dog må der ikke være et slip imellem de to forsikringer.
Ægtefæller/samlevere og børn er dækket af private forsikringsbetingelser, hvilket betyder, at der kan være forskel på, hvilke dækninger du har og hvilke din familie har. Find produktark (IPID).
Sådan bruger du din sundhedsforsikring
Når vi modtager din skadeanmeldelse, behandler vi den altid inden for 1-2 arbejdsdage.
Trin 1: Har du en henvisning? I nogle tilfælde skal du have en lægehenvisning klar, når du anmelder din sag. Derfor anbefaler vi, at du kontakter din egen læge for en vurdering af dit behov for behandling.
Trin 2: Udfyld en skadeanmeldelse Du skal nu udfylde en skadeanmeldelse på Min side - husk at have dit MitID klar til login.
På Min side kan du både uploade din henvisning og udfylde en samtykkeerklæring, så vi har mulighed for at indhente, anvende og videregive de oplysninger, som er relevante for vores behandling af din sag.
Undgå gebyrer - tilmeld Betalingsservice
Første opkrævning er gratis. Tilmelder du din sundhedsforsikring til Betalingsservice, undgår du fremtidige opkrævningsgebyrer på 50 kr. pr. opkrævning.
Gode råd til en sundere livsstil
Det er ikke alt man kan forsikre sig mod, men en sund livsstil for både sind og krop kan være en god investering til et længere og bedre liv uden sygdom. Få inspiration fra vores artikler, der hjælper dig til en sundere hverdag.
Bliv klogere på detaljerne
Betingelser I betingelserne kan du læse alle detaljerne om vores sundhedsforsikring. Vi henviser til bruttobetingelserne, hvilket betyder, at der kan være dækninger og betingelser, som ikke er relevante for dig. Du kan altid logge ind på Min side og se dine nøjagtige betingelser.
Produktark I produktarket får du et hurtigt overblik over, hvad sundhedsforsikringen dækker, ikke dækker og mulige tilvalgsdækninger.