Din sundhedsforsikring via OK Fonden
Se hvad du kan bruge din sundhedsforsikring til og hvordan du hurtigt og let kommer i gang med behandling.
Hvad dækker sundhedsforsikringen?
Dækninger
Hvis du får en henvisning til speciallæge af din praktiserende læge, og skaden er dækningsberettiget, igangsættes undersøgelse eller behandling i vores kvalitetssikrede behandlernetværk indenfor 10 hverdage, fra vi har godkendt skaden.
Du har også mulighed for at få dækket operation, røntgen eller ultralydsscanning samt andre former for diagnostiske undersøgelser. Efterkontrol og genoptræning efter operation i bevægeapparatet vil også være dækket.Får du konstateret en kronisk lidelse i forsikringstiden, kan du få dækket behandling eller operation i op til 6 måneder fra diagnosetidspunktet.
Du kan også få dækket GLA:D-træning (Godt Liv med Artrose i Danmark), hvis du får konstateret slidgigt i knæ eller hofter, eller hvis du har en længerevarende ryglidelse. Træningen dækkes ud over de 6 måneder fra diagnosetidspunktet.Du kan få adgang til forskellige behandlingsformer såsom fysioterapi, kiropraktik, osteopati, zoneterapi og akupunktur for skader/ lidelser i bevægeapparatet.
Du har mulighed for at få dækket behandling af psykiske problemstillinger og mentale udfordringer hos en psykolog eller psykiater. Derudover tilbyder vi også akut krisehjælp ved alvorlige, pludselige hændelser.
Vi dækker akut psykologisk krisehjælp ved eksempelvis:
- Alvorlige ulykker
- Dødsfald af nære relationer
- Vold, trusler, overfald, røveri
- Livstruende sygdomme hos dig eller nære relationer
- Overværelse af pludselig, uventet død.
Du kan altid ringe på 88 18 69 60 og taste 9 uanset tidspunkt på døgnet for at få hjælp.
Du kan få dækket behandlinger ved en fodterapeut, hvis der er et sundhedsfagligt behov, fx nedgroede negle.
Du har mulighed for at få dækket rimelig og nødvendig vejledning hos en autoriseret diætist, hvis der er en lægefaglig vurdering af, at din ernæringstilstand udgør en helbredsmæssig risiko.
Du kan få telefonisk rådgivning indenfor trivsel og livsstil. Vi tilbyder fx værktøjer til håndtering af stress eller værktøjer til fysiske livsstilsændringer som kost- og motionsvaner.
Med misbrugslinjen kan du få anonym vejledning og rådgivning omkring problemstillinger og udfordringer ved at være i eller tæt på en relation med misbrug, herunder også mistanke om misbrug/overforbrug.
Vi hjælper dig, uanset om din sygdom eller skade er dækket af sundhedsforsikringen eller ej.
Med sundhedskompasset får du adgang til en personlig sundhedsrådgiver, der vil følge dig gennem hele behandlingsforløbet. Vi er klar til at hjælpe dig med vejledning og rådgivning indenfor undersøgelse og behandling, forebyggelse af skader samt klager og erstatning.Du kan få behandling for diagnosticeret ludomani (pengespil). Ludomani dækkes med 1 forløb.
Du kan få behandling for alkohol-, rusmiddel- og medicinmisbrug. Misbrugsbehandling dækkes med 1 forløb.
Du kan få forebyggende og lindrende behandling af kroniske lidelser i bevægeapparatet eller lidelser, som påvirker bevægeapparatet fx gigt, hjernerystelse og piskesmæld.
Forebyggende og støttende samtaler til kroniske/vedvarende psykiske lidelser såsom ADHD/ADD, autismespektrumforstyrrelse, spiseforstyrrelse og kronisk angst tilbydes via Online psykolog.Du skal ikke have en lægehenvisning, hvis du skal til fysioterapi. Det betyder, at du kan udfylde en skadesanmeldelse - uden først at skulle konsultere egen læge. Det er tidsbesparende og fleksibelt for dig.
Du kan få videokonsultation med en læge, uanset hvor du er - 365 dage om året. Lægen kan give lægefaglig rådgivning, svare på spørgsmål om sygdom og sygdomssymptomer samt udskrive recepter i Danmark.
Online læge dækker hele husstanden, så der er også hurtig hjælp til resten af familien. Er du ude at rejse eller på ferie, er du og din familie også dækket der.Har du husket at tilmelde din familie?
Med din sundhedsforsikring kan du også tegne dækning til din ægtefælle/samlever og dine børn under 24 år.
Pris for din ægtefælle/samlever: 2.769,35 kr.
Pris for barn: 1.051,88 kr. Årlig pris pr. person inkl. skadesforsikringsafgift på 1,1% af prisen på forsikringen og garantifondsbidrag på 40 kr. Prisen gælder til og med d. 01.05.2025.Når dit barn fylder 24 år, kan forsikringen videreføres som en normal, privat sundhedsforsikring.
For ægtefæller/samlever og børn gælder det, at undersøgelse og behandling af sygdomme og skader opstået før tilmelding, først er dækket efter 6 måneders forsikring (karensperiode). Har din familie haft sundhedsforsikring hos et andet selskab, kan den optjente anciennitet overføres og modregnes i karensen. Dog må der ikke være et slip imellem de to forsikringer.
Du tilmelder din ægtefælle/samlever ved at klikke på linket herunder og udfylde formularen. Ægtefæller/samlevere og børn er dækket af vores private forsikringsbetingelser.og der kan derfor være forskel på, hvilke dækninger du har og hvilke dækninger din familie har. Se produktark (IPID).
Sådan bruger du din sundhedsforsikring
Når vi modtager din skadeanmeldelse, behandler vi den altid inden for 1-2 arbejdsdage.
Trin 1. Har du en henvisning?
I nogle tilfælde skal du have en lægehenvisning klar, når du anmelder din sag. Derfor anbefaler vi, at du kontakter din egen læge for en vurdering af dit behov for behandling.Trin 2. Udfyld en skadeanmeldelse Min side. På Min side kan du både uploade din henvisning og udfylde en samtykkeerklæring, så vi har mulighed for at indhente, anvende og videregive de oplysninger, som er relevante for vores behandling af din sag.
Du skal nu udfylde en skadeanmeldelse. Det gør du let og hurtigt påFlere fordele hos Gjensidige
- Hurtig adgang til undersøgelse og behandling
- Øget tryghed i hverdagen
- Svar inden for 1-2 arbejdsdage, når du har anmeldt dit behov for hjælp
- Landsdækkende og kvalitetssikret behandlernetværk
Herudover får du adgang til alle Gjensidiges kundefordele, der rummer attraktive fordele og rabat på alt fra forsikringer til medicin og benzin.
Gode råd til en sundere livsstil
Det er ikke alt man kan forsikre sig mod, men en sund livsstil for både sind og krop kan være en god investering til et længere og bedre liv uden sygdom. Få inspiration fra vores artikler, der hjælper dig til en sundere hverdag.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til din forsikring eller en skade, er du velkommen til at kontakte os. Har du anmeldt en skade, kan du følge din sag på Min side. Her har du også mulighed for at skrive til os.
Bliv klogere på detaljerne
Betingelser
I betingelserne kan du læse alle detaljerne om din sundhedsforsikring.Produktark
I produktarket får du et hurtigt overblik over, hvad vores sundhedsforsikring dækker og ikke dækker og mulige tilvalgsdækninger.Download mere information om forsikringen
Vi har samlet en række dokumenter, som kan være relevante for dig, der arbejder i OK Fonden.