Sundhedsforsikring via Sparekassen Kronjylland
Med en sundhedsforsikring fra Gjensidige får du en genvej til hurtig undersøgelse og behandling, når du har brug for det.
Dine fordele med en sundhedsforsikring
Er du allerede tilmeldt?
Hvis du allerede er tilmeldt sundhedsforsikringen via Sparekassen Kronjylland, men har brug for at se hvordan du er dækket, kan du finde en oversigt på Min side.
- Hurtig adgang til undersøgelse og behandling
- Øget tryghed i hverdagen
- Svar inden for 1-2 arbejdsdage, når du har anmeldt dit behov for hjælp
- Landsdækkende og kvalitetssikret behandlernetværk
Herudover får du adgang til alle Gjensidiges kundefordele, der rummer attraktive fordele og rabat på alt fra forsikringer til medicin og benzin.
Sundhedsforsikringen
Årlig pris pr. person inkl. skadesforsikringsafgift på 1,1% af prisen på forsikringen og garantifondsbidrag på 5 kr. Prisen gælder til og med d. 01.12.2026
/årligt
Hvis du får en henvisning til speciallæge af sin praktiserende læge, og skaden er dækningsberettiget, igangsættes undersøgelse eller behandling i vores kvalitetssikrede behandlernetværk indenfor 10 hverdage, fra vi har godkendt skaden. Du har også mulighed for at få dækket operation eller røntgen, ultralydsscanning samt andre former for diagnostiske undersøgelser. Efterkontrol og genoptræning efter operation i bevægeapparatet vil også være dækket.
Hvis du får konstateret en kronisk lidelse i forsikringstiden, kan du få dækket behandling eller operation i op til 6 måneder fra diagnosetidspunktet. Du kan også få dækket GLA:D-træning (Godt Liv med Artrose i Danmark), hvis du får konstateret slidgigt i knæ eller hofter, eller hvis du har en længerevarende ryglidelse. Træningen dækkes ud over de 6 måneder fra diagnosetidspunktet.
Du kan få adgang til forskellige behandlingsformer såsom fysioterapi, kiropraktik, osteopati, zoneterapi og akupunktur for skader/ lidelser i bevægeapparatet.
Du kan få dækket behandlinger ved en fodterapeut, hvis der er et sundhedsfagligt behov fx nedgroede negle.
Du har mulighed for rimelig og nødvendig vejledning hos en autoriseret diætist. Du kan bruge dækningen, hvis der er en lægefaglig vurdering af, at din ernæringstilstand udgør en helbredsmæssig risiko.
Du har mulighed for behandling af psykiske problemstillinger og mentale udfordringer hos en psykolog eller psykiater. Derudover tilbyder vi også akut krisehjælp ved alvorlige, pludselige hændelser.
Du har mulighed for at få anonym vejledning og rådgivning omkring problemstillinger og udfordringer ved at være i eller tæt på en relation med misbrug, herunder også mistanke om misbrug/overforbrug.
Misbrug påvirker dig ikke kun i nuet, men kan også få store konsekvenser for din fremtid. Misbrugsbehandling dækkes med 1 forløb. Vi dækker også, selvom du har været i behandling tidligere, før forsikringen trådte i kraft.
Vores sundhedsforsikringer er mere end bare behandling. Vi hjælper dig også med sundhedsfaglig rådgivning. Via vores forebyggende rådgivningslinje kan du få rådgivning indenfor trivsel og livsstil. Det kan være hjælp til håndtering af begyndende stress, bekymringer eller andre problemer i privatlivet, før de vokser sig store og går ud over livskvalitet eller arbejdsdygtighed.
Du kan få videokonsultation med en læge, uanset hvor du er - 365 dage om året. Lægen kan give lægefaglig rådgivning, svare på spørgsmål om sygdom og sygdomssymptomer samt udskrive recepter i Danmark. Online læge dækker hele husstanden, så der er også hurtig hjælp til resten af familien. Er du ude at rejse eller på ferie, er du og din familie også dækket der.
Cancerrådgivning – omfatter den forsikrede med mulighed for pårørendeinddragelse Har du fået konstateret kræft, og er i behandling i et kræftpakkeforløb i Danmark, kan du få kræftrådgivning ved en kræftlæge. Kræftlægen kan, efter dit samtykke, tilgå og gennemlæse din offentlige sygehusjournal og herefter rådgive dig og dine pårørende. Rådgivningen foregår i trygge online omgivelser, og kan omhandle råd og vejledning om kræftsygdommen, hvad du kan forvente under dit behandlingsforløb, bivirkninger, senfølger og hjælp med at forstå prøvesvar. Pårørende kan deltage i samtalen. Cancerrådgivning kræver skadesanmeldelse. Menopause – omfatter den forsikrede Oplever du, at det er overgangsalderen som sætter dagsorden, kan vi henvise dig til online rådgivning ved en gynækolog. Gynækologen tager sig god tid til at lytte til dig, oplyse og styrke din grundlæggende viden om overgangsalderen, og hvordan du kan håndtere og lindre dine gener. Rådgivning om hormonterapi gives ud fra din individuelle risikoprofil.
Gynækologen kan udfærdige et notat fra samtalen, som kan sendes til din egen læge. På den måde kan din læge få et grundigt indblik i hele din oplevelse af overgangsalderens påvirkning på dig, og hjælpe dig ud fra dette.
Livet forandres og dermed også vores behov. Vi går alle igennem forskellige, og nogle gange svære eller krævende livsfaser, hvor vi kommer ud af balance. Det kan være faser som under fertilitetsbehandling, i overgangsalderen, ved seniorovergang eller længerevarende sygdom. Vi vil gerne hjælpe til, at du kan genfinde balancen, og opnå en bedret livskvalitet og trivsel med et livsfasetilpasset livsstilsprogram. Programmet tager afsæt i den livsfase, som udfordrer dig og kan indeholde kostvejledning, træningsvejledning, vanecoaching, samt skærm- og søvnhygiejne.
Livsstilsprogrammet foregår online med videokonsultationer, videobeskeder og chat.
Når alvorlig sygdom eller krise rammer, har de fleste af os behov for hjælp og støtte. Det kan føles ensomt og overvældende at være pårørende, ligesom det kan vende op og ned på både hverdag og fremtid, for den som bliver ramt af sygdom eller alvorlige livsomstændigheder. Vi kan hjælpe dig og din familie med et pårørende-/patientsupportforløb, som kan inddrage hele husstanden, og hvor I kan blive set, hørt og mødt i den svære periode.
Vi tilbyder en sundhedsfaglig/psykoterapeutisk ressourceperson, som agerer tovholder, og som kan yde psykisk og praktisk støtte, samt hjælpe i kontakten med kommune, sygehus og offentlige instanser. Ressourcepersonen kan inddrage andre relevante specialister fx familieterapeut, søvnspecialist, pårørendekonsulent, socialrådgiver, økonomisk rådgiver ud fra individuelle behov.
Skyldes den alvorlige sygdom cancer, kan du efter endt patientsupportforløb og efter endt primær kræftbehandling tilbydes post-cancer efterværn.
Vi hjælper, uanset om sygdom eller skade er dækket af sundhedsforsikringen eller ej. Med sundhedskompasset gives adgang til en personlig sundhedsrådgiver, der kan følge forsikrede gennem hele behandlingsforløbet. Vi er klar til at hjælpe med vejledning og rådgivning indenfor undersøgelse og behandling, forebyggelse af skader samt klager og erstatning.
Socialrådgivning Vi kan rådgive om socialfaglige spørgsmål vedr. rettigheder i forbindelse med sygdom, socialfaglig lovgivning, offentlige ydelser, hjælpemidler, medicintilskud og tabt arbejdsfortjeneste.
Omsorgshenvendelse Er du kollega eller leder til forsikrede og har bekymringer om vedkommendes trivsel, kan du også kontakte os. Vi vil herefter række ud til forsikrede og tilbyde en omsorgssamtale.
Ledersparring Som leder kan du også kontakte os, hvis du ønsker sparring på, hvordan du tackler en medarbejders jobsituation, jobmuligheder, og hvordan du bedst kan hjælpe din medarbejder med at komme godt tilbage efter langtidsfravær. Vi har ikke brug for oplysninger på medarbejderen, da ledersparring sker på et overordnet niveau.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til din forsikring eller en skade, er du velkommen til at kontakte os. Har du anmeldt en skade, kan du følge din sag på Min side. Her har du også mulighed for at skrive til os. Hvis du ønsker at kontakte os telefonisk, har du mulighed for at ringe til os på tlf. 88 18 67 20.
Gode råd til en sundere livsstil
Det er ikke alt man kan forsikre sig mod, men en sund livsstil for både sind og krop kan være en god investering til et længere og bedre liv uden sygdom. Få inspiration fra vores artikler, der hjælper dig til en sundere hverdag.
Bliv klogere på detaljerne
Produktark I produktarket får du et hurtigt overblik over, hvad sundhedsforsikringen dækker, og hvad den ikke dækker.
Husk at opsige din gamle forsikring!
Har du en sundhedsforsikring fra tidligere i et andet forsikringsselskab, skal du selv opsige forsikringen. Det kan vi nemlig ikke gøre for dig. På den måde undgår du at betale for at være forsikret to steder.