Hop til indhold
En medarbejder sidder foran computeren på kontoret og læser om den nye sundhedsforsikring fra hendes arbejdsgiver.

Sundheds­forsikring til din virksomhed

Med en sundhedsforsikring får dine medarbejdere hurtig hjælp til at komme tilbage på benene. Det er godt for medarbejderen og for din virksomhed.

Samme forsikring til alle

Uanset tidligere sygdomshistorik stiller vi ikke krav om dine ansattes helbredsoplysninger.

Hurtig sagsbehandling

Inden for 1-2 arbejdsdage ved medarbejderen om de får hjælp og hurtigere kan komme tilbage på arbejde.

Adgang til privathospital

Undgå lange ventelister med direkte adgang til privathospitaler, klinikker og speciallæger i den private sundhedssektor.

Sundhedsforsikring

Forsikringen dækker det meste og giver adgang til behandling af både fysiske og psykiske lidelser.

Sundhedsforsikring+

Forsikringen dækker det samme som Sundhedsforsikring, men plus lidt mere! Fx adgang til fysioterapi uden lægehenvisning og allergivaccination.

Sundhedsforsikring

Forsikringen dækker det meste og giver adgang til behandling af både fysiske og psykiske lidelser.

Privathospital og -klinik

Hvis medarbejderen får en henvisning til speciallæge af sin praktiserende læge, og skaden er dækningsberettiget, igangsættes undersøgelse eller behandling i vores kvalitetssikrede behandlernetværk indenfor 10 hverdage, fra vi har godkendt skaden. Medarbejderen har også mulighed for at få dækket operation eller røntgen, ultralydsscanning samt andre former for diagnostiske undersøgelser. Efterkontrol og genoptræning efter operation i bevægeapparatet vil også være dækket.

Behandling og operation af kroniske lidelser

Medarbejdere, som får konstateret en kronisk lidelse i forsikringstiden, kan få dækket behandling eller operation i op til 6 måneder fra diagnosetidspunktet. Medarbejderen kan også få dækket GLA:D-træning (Godt Liv med Artrose i Danmark), hvis medarbejderen får konstateret slidgigt i knæ eller hofter, eller hvis medarbejderen har en længerevarende ryglidelse. Træningen dækkes ud over de 6 måneder fra diagnosetidspunktet.

Fysisk behandling

Medarbejderen kan få adgang til forskellige behandlingsformer såsom fysioterapi, kiropraktik, osteopati, zoneterapi og akupunktur for skader/ lidelser i bevægeapparatet.

Psykisk behandling

Medarbejderen har mulighed for behandling af psykiske problemstillinger og mentale udfordringer hos en psykolog eller psykiater. Derudover tilbyder vi også akut krisehjælp ved alvorlige, pludselige hændelser.

Fodterapi

Medarbejderen kan få dækket behandlinger ved en fodterapeut, hvis der er et sundhedsfagligt behov fx nedgroede negle.

Diætist

Medarbejderen har mulighed for rimelig og nødvendig vejledning hos en autoriseret diætist. Medarbejderen kan bruge dækningen, hvis der er en lægefaglig vurdering af, at medarbejderens ernæringstilstand udgør en helbredsmæssig risiko.

Den forebyggende rådgivningslinje

Vores sundhedsforsikringer er mere end bare behandling. Vi hjælper også med sundhedsfaglig rådgivning. Via vores forebyggende rådgivningslinje kan medarbejderen få rådgivning indenfor trivsel og livsstil. Det kan være hjælp til håndtering af begyndende stress, bekymringer eller andre problemer i privatlivet, før de vokser sig store og går ud over livskvalitet eller arbejdsdygtighed.

Gjensidiges misbrugslinje

Medarbejderen har mulighed for at få anonym vejledning og rådgivning omkring problemstillinger og udfordringer ved at være i eller tæt på en relation med misbrug, herunder også mistanke om misbrug/overforbrug.

Sundhedskompas

Vi hjælper, uanset om sygdom eller skade er dækket af sundhedsforsikringen eller ej. Med sundhedskompasset gives adgang til en personlig sundhedsrådgiver, der kan følge forsikrede gennem hele behandlingsforløbet. Vi er klar til at hjælpe med vejledning og rådgivning indenfor undersøgelse og behandling, forebyggelse af skader samt klager og erstatning.

Socialrådgivning Vi kan rådgive om socialfaglige spørgsmål vedr. rettigheder i forbindelse med sygdom, socialfaglig lovgivning, offentlige ydelser, hjælpemidler, medicintilskud og tabt arbejdsfortjeneste.

Omsorgshenvendelse Er du kollega eller leder til forsikrede og har bekymringer om vedkommendes trivsel, kan du også kontakte os. Vi vil herefter række ud til forsikrede og tilbyde en omsorgssamtale.

Ledersparring Som leder kan du også kontakte os, hvis du ønsker sparring på, hvordan du tackler en medarbejders jobsituation, jobmuligheder, og hvordan du bedst kan hjælpe din medarbejder med at komme godt tilbage efter langtidsfravær. Vi har ikke brug for oplysninger på medarbejderen, da ledersparring sker på et overordnet niveau.

Ludomani

Medarbejderen kan få behandling for diagnosticeret ludomani (pengespil). Ludomani dækkes med 1 forløb.

Misbrugsbehandling

Misbrug påvirker ikke kun medarbejderen i nuet, men kan også få store konsekvenser for medarbejderens fremtid. Misbrugsbehandling dækkes med 1 forløb. Vi dækker også, selvom medarbejderen har været i behandling tidligere, før forsikringen trådte i kraft.

Digitalt livsfasetilpasset livsstilsprogram

Livet forandres og dermed også vores behov. Vi går alle igennem forskellige, og nogle gange svære eller krævende livsfaser, hvor vi kommer ud af balance. Det kan være faser som under fertilitetsbehandling, i overgangsalderen, ved seniorovergang eller længerevarende sygdom. Vi vil gerne hjælpe til, at du kan genfinde balancen, og opnå en bedret livskvalitet og trivsel med et livsfasetilpasset livsstilsprogram. Programmet tager afsæt i den livsfase, som udfordrer dig og kan indeholde kostvejledning, træningsvejledning, vanecoaching, samt skærm- og søvnhygiejne.

Livsstilsprogrammet foregår online med videokonsultationer, videobeskeder og chat.

Pårørende- /patientsupportforløb

Når alvorlig sygdom eller krise rammer, har de fleste af os behov for hjælp og støtte. Det kan føles ensomt og overvældende at være pårørende, ligesom det kan vende op og ned på både hverdag og fremtid, for den som bliver ramt af sygdom eller alvorlige livsomstændigheder. Vi kan hjælpe dig og din familie med et pårørende-/patientsupportforløb, som kan inddrage hele husstanden, og hvor I kan blive set, hørt og mødt i den svære periode.

Vi tilbyder en sundhedsfaglig/psykoterapeutisk ressourceperson, som agerer tovholder, og som kan yde psykisk og praktisk støtte, samt hjælpe i kontakten med kommune, sygehus og offentlige instanser. Ressourcepersonen kan inddrage andre relevante specialister fx familieterapeut, søvnspecialist, pårørendekonsulent, socialrådgiver, økonomisk rådgiver ud fra individuelle behov.

Skyldes den alvorlige sygdom cancer, kan du efter endt patientsupportforløb og efter endt primær kræftbehandling tilbydes post-cancer efterværn.

Ergoterapi efter operation

Ergoterapi dækkes som et led i genoptræningen, hvis vi har dækket medarbejderens operation i bevægeapparatet. Speciallægen skal henvise medarbejderen.

Allergivaccination

Vi dækker allergivaccination med op til 1.000 kr. pr. løbende 12 måneder regnet fra anmeldelsesdatoen og max. i op til 3 år. Allergidiagnosen skal stilles i forsikringstiden.

Samtaleterapi ved psykiater

Vi dækker samtaleterapi ved en psykiater, hvis det er i direkte forbindelse med et udrednings-/ behandlingsforløb, vi allerede dækker omkostningerne for.

Operation af kroniske lidelser i bevægeapparatet (udvidet dækning)

Får du konstateret en kronisk lidelse i bevægeapparatet, kan du få dækket behandling eller operation. Med denne udvidelse kan operation af kroniske lidelser i bevægeapparatet opstået i forsikringstiden hos os eller hos tidligere leverandør, hvis der ikke har været ophør i dækningen, ske uden tidsbegrænset dækning, så længe forsikringen er aktiv.

Misbrugsbehandling + (udvidet dækning)

Misbrugsbehandling + er en udvidet misbrugsdækning, som også dækker tilbagefald af samme misbrug. Der kan dækkes med op til 2 forløb af samme misbrug. Antabusbehandling dækkes også i op til 1 år.

Fysioterapi (uden henvisning)

Med denne tilvalgsdækning skal medarbejderen ikke have lægehenvisning til fysioterapi. Det betyder, at medarbejderen bare skal udfylde en skadesanmeldelse uden først at skulle konsultere egen læge. Det er tidsbesparende og fleksibelt for medarbejderen. Fysioterapi uden henvisningskrav er en standarddækning på Sundhedsforsikring+ og kan derfor kun tilvælges til Sundhedsforsikring.

Tilvalg

Tilbyd jeres medarbejdere noget ekstra ved at udvide sundhedsforsikringen med tilvalg.

Online læge

Medarbejderen kan få videokonsultation med en læge, uanset hvor medarbejderen er - 365 dage om året. Lægen kan give lægefaglig rådgivning, svare på spørgsmål om sygdom og sygdomssymptomer samt udskrive recepter i Danmark. Online læge dækker hele husstanden, så der er også hurtig hjælp til resten af familien. Er medarbejderen ude at rejse eller på ferie, er medarbejderens og dennes familie også dækket der.

Cancerrådgivning – omfatter den forsikrede med mulighed for pårørendeinddragelse Har du fået konstateret kræft, og er i behandling i et kræftpakkeforløb i Danmark, kan du få kræftrådgivning ved en kræftlæge. Kræftlægen kan, efter dit samtykke, tilgå og gennemlæse din offentlige sygehusjournal og herefter rådgive dig og dine pårørende. Rådgivningen foregår i trygge online omgivelser, og kan omhandle råd og vejledning om kræftsygdommen, hvad du kan forvente under dit behandlingsforløb, bivirkninger, senfølger og hjælp med at forstå prøvesvar. Pårørende kan deltage i samtalen. Cancerrådgivning kræver skadesanmeldelse.

Menopause – omfatter den forsikrede Oplever du, at det er overgangsalderen som sætter dagsorden, kan vi henvise dig til online rådgivning ved en gynækolog. Gynækologen tager sig god tid til at lytte til dig, oplyse og styrke din grundlæggende viden om overgangsalderen, og hvordan du kan håndtere og lindre dine gener. Rådgivning om hormonterapi gives ud fra din individuelle risikoprofil.

Gynækologen kan udfærdige et notat fra samtalen, som kan sendes til din egen læge. På den måde kan din læge få et grundigt indblik i hele din oplevelse af overgangsalderens påvirkning på dig, og hjælpe dig ud fra dette.

Lindring

Kroniske lidelser kan forværres, og derfor kan det være nødvendigt med en behandlingsindsats, allerede når de første symptomer melder sig. Med denne dækning kan medarbejderen få forebyggende behandling og lindrende behandling af kroniske lidelser i bevægeapparatet og også til lidelser, som påvirker bevægeapparatet eller vedvarende psykiske lidelser. Behandlingen kan være med fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, massage, smerteforløb med kognitiv funktionel terapi (CFT) samt online psykolog.

Læs mere i faktaarket.

Tidlig støtte

Tidlig Støtte er vores proaktive indsats og tilbud som har til formål at vurdere behovet for, og igangsætte en tidlig indsats ved risiko for langtidssygefravær.

Vi kan rådgive og vejlede i livets forskellige faser, samt støtte og hjælpe både ved risiko for langtidssygefravær, under sygdom og ved tilbagevenden til arbejde. Den proaktive indsats varetages af vores socialrådgiver, socialfaglige- eller sundhedsfaglige medarbejdere. Er du i risiko for langtidssygefravær, tilbyder vi dig en omsorgssamtale, hvor dit behov for hjælp og støtte afdækkes. Det kan være at du har behov for yderligere dækning via sundhedsforsikringen, socialrådgivning eller kontakt med dit eventuelle pensionsselskab. Vi kan også hjælpe og rådgive dig i de forskellige livsfaser, og de udfordringer du kan opleve her, ligesom vi kan yde rådgivning om offentlige instanser, kommunale tilbud og socialfaglige problemstillinger. Med Tidlig Støtte kan vi bidrage til at forhindre forværring og hjælpe med, at du og din familie kommer godt videre efter sygdom eller udfordrende perioder i livet.

Kollektiv børnedækning

Med kollektiv børnedækning får medarbejderens børn (dine, mine og vores) under 24 år med folkeregisteradresse i Danmark, Sverige, Norge, Færøerne, Grønland eller Tyskland adgang til undersøgelse og behandling.

Mistrivsel hos barnet

Er barnet i længerevarende psykisk mistrivsel fx skoleværing eller bekymringer, kan vi tilbyde familien én digital rådgivningssamtale med henblik på at styrke forældrekompetencerne til at støtte barnet bedst muligt. Familien kan også få et skriftligt notat, som kan bruges i den videre kontakt med eksempelvis kommune, PPR eller dagtilbud.

Udvidet helbredsundersøgelse

Med dækningen udvidet helbredsundersøgelse kan medarbejderen hvert andet år få en forebyggende helbredsundersøgelse på et privathospital. Tilvalget dækker også evt. udenlandsvaccination i forbindelse med helbredsundersøgelsen.

Fysioterapi uden henvisning (Sundhedsforsikring)

Med denne tilvalgsdækning skal medarbejderen ikke have lægehenvisning til fysioterapi. Det betyder, at medarbejderen bare skal udfylde en skadesanmeldelse uden først at skulle konsultere egen læge. Det er tidsbesparende og fleksibelt for medarbejderen. Fysioterapi uden henvisningskrav er en standarddækning på Sundhedsforsikring+ og kan derfor kun tilvælges til Sundhedsforsikring.

Udvidet psykiatrisk dækning

Med denne tilvalgsdækning kan medarbejderen få dækket udredning af psykiatriske problemstillinger eller adfærdsmæssige forstyrrelser som fx ADHD/ADD, OCD og ASF.

Hvis medarbejderen får stillet en diagnose, tilbyder vi et psykologforløb, hvor medarbejderen får værktøjer til at mestre og lære at leve med diagnosen. Psykologforløbet tilbydes også, hvis medarbejderen har fået en tid til udredning i den offentlige psykiatri for at forebygge forværring i ventetiden.

Virksomhedens fordele

  • Færre sygedage og bedre medarbejdertrivsel
  • Mere raske og effektive medarbejdere 
  • Personalegode som bidrager til fastholdelse
  • Mulighed for forebyggende kollektiv sundhedsindsats i virksomheden
  • Sparring om sundhed baseret på indsigt og mange års erfaring

Medarbejdernes fordele

Medarbejder smiler over at have en arbejdsgiver, der betaler hendes sundhedsforsikring, så hun kan få hurtig hjælp ved sygdom og skader.

Sådan bruger medarbejderen forsikringen

Behovet for behandling skal meldes til os. Vi behandler sagen i løbet af 1-2 dage og giver medarbejderen besked. Medarbejderen kan derefter booke tid hos en behandler. Se mere.

Betingelser

Bliv klogere på alle detaljerne om hvordan medarbejderne er sikret med vores sundhedsforsikring. 

Produktark

Få et overblik over hvad Sundhedsforsikring og Sundhedsforsikring+ dækker og ikke dækker samt de mulige tilvalgsdækninger.

Har du spørgsmål?

Vores dygtige rådgivere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål eller vurdere hvilken løsning der er bedst til virksomheden.

Kontakt os på tlf. 88 18 67 20 eller via sundhed-salg@gjensidige.dk.

Pas på medarbejderne med de rette forsikringer