Hop til indhold

Online dyrlæge

Slip for turen til dyrlægen, og få afklaring i trygge rammer. iVets dyrlæger hjælper hver dag fra 6-24.

Spar turen til dyrlægen

70% af alle henvendelser bliver løst via videokonsultationer.

Hjælpen er altid nær

Få hjælp når behovet opstår – iVet dyrlægerne stå klar alle dage kl. 6-24.

Dyrlæge tæt på dig

Skal dit kæledyr undersøges fysisk, bliver du henvist til en dyrlæge nær dig. 

Få hjælp når det passer dig

Sådan bruger du online dyrlæge

  1. Gå ind på iVets hjemmeside.
  2. Vælg den næste ledige tid, som passer dig.
  3. Indtast informationer på dig og dit kæledyr.
  4. Når du har bekræftet, modtager du en mail med et link til din konsultation.
Se næste ledige tid hos iVet

På iVets hjemmeside får du nemt og hurtigt kontakt til erfarne, autoriserede dyrlæger, der kan vejlede dig direkte på din mobil, computer eller tablet. Her kan du også uploade film og/eller billeder, der kan hjælpe dyrlægen med at stille en diagnose.

Fri adgang med sygeforsikring

Du kan frit benytte online dyrlæge, hvis du har en katte- eller hundeforsikring med sygeforsikring. Er du i tvivl om du har sygeforsikring til dit kæledyr, kan du se det på Min side eller ringe til os på 70 10 90 09.

Det kan online dyrlæge hjælpe dig med

Online dyrlæge kan hjælpe med at svare på sygdoms- eller ulykkesrelaterede spørgsmål, som fx: 

Opkast og diarré

Hvis dit kæledyr har diarré eller opkast, kan du via en videokonsultation få råd omkring hvordan/om du kan behandle dit dyr i hjemmet, og hvornår der er behov for at opsøge en dyreklinik.

Skader og ulykker

Har din hund skåret sin pote eller har katten fået et sår efter en aften ude? Ofte kan du selv behandle småskrammer og skader, og online dyrlæge kan hjælpe dig med, hvordan du bedst hjælper dit kæledyr ovenpå igen.

Irritation og kløe

Online dyrlæge kan hjælpe med at vurdere, om et opstået hudproblem skal undersøges nærmere eller kan behandles hjemmefra med produkter fra håndkøb.

Øje- og øreproblemer

Løbende øjne eller en hund der pludselig klør sig gentagende gange i øret, er en del af at have kæledyr. Få råd om, hvordan du kan hjælpe og behandle din hund eller kat.

Forgiftning

Har dit kæledyr spist noget, det ikke kan tåle? Med online dyrlæge kan du spørge, hvor alvorligt det indtagne er for kæledyret og i hvilke mængder eller ved hvilke symptomer, du skal opsøge en fysisk dyrlæge.