Lovpligtige forsikringer: Hvad skal du have, og hvad dækker de?
I Danmark er der flere forsikringer, du som privatperson eller virksomhed skal have ifølge loven. Her får du et overblik over de vigtigste regler.
Hvilke forsikringer er lovpligtige?
Lovpligtige forsikringer er dem, du efter dansk lov skal have. De mest almindelige er:
- Ansvarsforsikring til motorkøretøjer (bil, motorcykel, knallert, speed pedelec)
- Hundeansvarsforsikring
- Hesteansvarsforsikring
- Arbejdsskadeforsikring til arbejdsgivere
Der findes også krav til særlige brancher, fx patientforsikring til sundhedspersonale.
Lovpligtige forsikringer: Dækning og vilkår
Dækningen i lovpligtige forsikringer varierer, men fælles er, at de beskytter andre, hvis du gør skade. For eksempel dækker ansvarsforsikringen til biler skader på andre personer eller deres ting. Hundeansvarsforsikringen dækker, hvis din hund skader andre.
Arbejdsskadeforsikring dækker ansatte, hvis de kommer til skade på arbejdet. Vilkårene for de enkelte forsikringer er fastsat ved lov og kan variere alt efter forsikringstype og selskab.
Pris på lovpligtige forsikringer
Prisen på lovpligtige forsikringer afhænger af flere forhold, fx type køretøj, alder, bopæl og om du har haft skader før. For arbejdsskadeforsikring afhænger prisen blandt andet af branche og antal ansatte. Det er en god idé at sammenligne priser og vilkår, så du får en løsning, der passer til dine behov.
Konsekvenser ved manglende lovpligtig forsikring
Hvis du ikke har de lovpligtige forsikringer, kan det få alvorlige konsekvenser. For eksempel kan du få en daglig afgift på 250 kroner, hvis du kører uden ansvarsforsikring til din bil. Derudover kan du blive personligt økonomisk ansvarlig for de skader, du laver.
Sådan sikrer du din sundhed
Få vores 6 bedste råd til, hvordan du sikrer dig, at krop og sind forbliver sundt.
Sådan sparer du penge på forsikringer
Få vores bedste råd til, hvordan du kan spare penge på dine forsikringer.
Har du hørt om TJEK & TRIM?
Vi kontakter dig, når vi tror, du har en forsikringer, du ikke længere har brug for.
Kunne du bruge et godt råd?
Fyr løs. Vores eksperter sidder klar til at give et godt råd til lige præcis din situation. Helt anonymt.