Hop til indhold

Elektronikforsikring

Med vores elektronikforsikring slipper du for at købe en dyr forsikring, hver gang du køber ny mobil, TV, tablet eller bærbar.

Hvad er en elektronik+ dækning?

Elektronik+ er en tilvalgsdækning, som sikrer alt dit elektronik inden for en lang række kategorier, fx hårde hvidevarer, el-artikler til personlig pleje, bærbare, mobiler og TV.

Forskellen på denne type dækning og den man køber i forbindelse med fx køb af en bærbar, er, at elektronik+ dækker al din elektronik, fremfor kun at knytte sig til et enkelt produkt.

Er du, som de fleste, ejer af en smartphone eller computer, så kan det være en god idé at udvide din indboforsikring med en forsikring der dækker dit elektronik.

Hvorfor er det en god ide med vores elektronik+?

Ser man på skadestatistikkerne, er det en god ide at overveje en elektronikforsikring.
For rigtig mange danskere får på et tidspunkt brug for deres elektronikforsikring. Fx oplever hver fjerde mobiltelefonejer at få smadret deres skærm.

Derudover ejer de fleste af os meget mere elektronik, end man måske lige tænker over. Selv i en husstand med én voksen, kan der let være mere end 10 elektroniske apparater, hvis man fx tæller strygejern, kaffemaskine, smartphone osv. med.

Det er nemt og hurtigt at se prisen på din indboforsikring med elektronik+ tilvalgsdækning. Spar op til 25% hvis du køber online og har en tyverialarm i hjemmet.

Hvad dækker vores elektronik+?

Når du tilvælger elektronikdækning til din indboforsikring dækkes dine elektriske apparater til privatbrug, fx mobil, computer og TV, indtil de er 4 år gamle. Vi dækker både ved funktionsfejl, pixelfejl og ved pludselige skader.

Eksempler på skader der er dækket

  • Hvis din mobil eller bærbar ikke kan lade ordentligt, eller hvis skærmen fryser fast

  • Hvis der kommer pixelfejl på dit TV eller laptop

  • Smadret skærm - hvis du taber din smartphone eller tablet, så skærmen smadres

  • Kommer du til at sætte dig på din Macbook, så den ikke kan tænde

  • Hvis et barn leger med din mobil eller tablet og taber den, så den går i stykker

Hvordan dækker vores elektronik+?

Hvis du får skader på elektroniske apparater, dækker vi til fuld pris, så længe genstanden ikke er mere end 4 år gammel. Får du fx en skade på din iPhone, dækker vi til fuld pris, hvad din iPhone ville koste i dag, hvis ikke den er mulig at reparere. 

Husk at du har en selvrisiko, som du kan se i din indbo police.

Du er dækket med op til 10 % af forsikringssummen på din indboforsikring. Har du eksempelvis en forsikringssum på 700.000 kr., dækker vi op til 70.000 kr. pr. skade.

Hvem er dækket af vores elektronik+?

Elektronikforsikringen dækker følgende personer i husstanden:

• Familiemedlemmer inkl. plejebørn, der bor hos forsikringstageren

• Personer, der er gift med eller lever i fast parforhold med forsikringstageren

• Delebørn uden folkeregisteradresse på forsikringstagers helårsbolig, er sikret, når de bor eller
opholder sig hos forsikringstager eller anden person fra husstanden, og har folkeregisteradresse hos
sin anden forælder.

Sådan dækker elektronik+

Få et forsikringstjek

Sådan er du sikret, at du ikke er en af de 3 ud af 4 danskere, der enten er over eller underforsikret. Lad os hjælpe dig med at gennemgå dine forsikringer.

Har du brug for hjælp?

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe med dine forsikringer.