Anmeld skade på din ejerskifteforsikring
Her kan du anmelde din ejerskifteskade online. Læs hvordan - og kom i gang med det samme.
Vær klar med dine dokumenter
Gennemgå og læs i tilstandsrapporten
Gem din anmeldelse og fortsæt senere
Før du anmelder din skade online
Start med at tjekke, hvilke skader der står nævnt i din tilstandsrapport.
Ejerskifteforsikringen dækker skader, som er blevet overset i tilstands- eller el-installationsrapporten. Altså skader, man ikke med rimelighed kunne forvente at finde, når man tager husets alder og stand i betragtning.
Også skader, der faktisk er nævnt i rapporten, kan være værd at anmelde. De kan nemlig vise sig at være mere omfattende end vurderet af den byggesagkyndige – og så kan du stadig være dækningsberettiget. Derfor anbefaler vi altid, at du anmelder skader med gul eller grå anmærkning i tilstandsrapporten.
Læs mere om anmærkningerne i den gule boks.
I tilstandsrapporten kan du læse om følgende typer skader
Kritiske skader (rød) En rød anmærkning betyder, at der er en alvorlig skade, som sandsynligvis har ført til skader andre steder – fx skjult vandskade. Hvis skaden er markeret med rødt, dækker ejerskifteforsikringen ikke de skjulte følgeskader.
Alvorlige skader (gul) En gul anmærkning betyder, at der er en skade, som kan blive værre med tiden og måske give andre skader senere. Fx kan der være begyndende problemer med taget, som senere fører til fugt i loftet. Hvis du opdager sådan en skade efter overtagelsen, bør du altid anmelde det til ejerskifteforsikringen, som så vil vurdere, om den dækker.
Mindre alvorlige skader (grå) En grå anmærkning dækker over småting, som kun er kosmetiske og ikke påvirker bygningens funktion – fx en revnet flise på en udendørs trappe. Hvis du senere opdager, at det alligevel har givet skade, bør du anmelde det til ejerskifteforsikringen, som vil vurdere, om det kan dækkes.
Mulige skader (sort) En sort anmærkning betyder, at noget ser unormalt ud, men skadens omfang er ukendt. Få det undersøgt før køb, ellers dækker ejerskifteforsikringen ikke relaterede skader.
Sådan anmelder du skaden
- Angiv hvornår du opdagede skaden
- Angiv hvor skaden er sket
- Vælg type af skade
- Beskriv skaden med dine egne ord
- Upload relevant dokumentation (billeder, kvitteringer m.m.)
- Oplys din e-mail og tlf. nr.
- Bekræft
Når du har anmeldt skaden
- Vi tilknytter en skadesbehandler til din sag inden for 2-5 hverdage.
- Herefter vil du modtage en mail med et link til Scalepoint, som er det system hvor vi behandler skaden og vores online dialog med dig vil finde sted.
- Mangler vi oplysninger om sagen, kontakter vi dig via Scalepoint eller telefon.
- Er der brug for det, sørger vi for, at en taksator eller håndværker kommer ud for at se på den eventuelle skade.
- Så snart vi har undersøgt skaden, får du svar på, om forsikringen dækker.
For yderligere hjælp
Al kommunikation med dig og eventuelle håndværkere omkring din sag er dokumenteret i Scalepoint. Du modtager en mail hver gang vi skriver til dig via Scalepoint.
Af hensyn til korrekt sagsbehandling kan vi desværre ikke give telefonisk besked om, hvorvidt din skade er dækket, derfor anbefaler vi at du anmelder din skade online
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at anmelde en skade online, sidder vi klar til at hjælpe dig på 88 18 69 70 man-fre 9-14.
Ofte stillede spørgsmål
En ejerskifteforsikring dækker ikke alle skader og skavanker på dit hus. De skader og skavanker, der er almindelige, når man ser på husets alder, stand og byggemåde, vil ikke blive dækket af forsikringen, og vil ofte heller ikke være nævnt i en tilstandsrapport for ejendommen.
Forventelige skavankerEksempelvis er det normalt, at der er fugt i kælderen i et ældre hus, at et ældre tag kræver mere vedligeholdelse end et nyt. Det er også forventeligt at gulvene i ældre huse er ujævne eller giver efter og knirker, når man går på dem - og sådanne forhold er derfor ikke dækket af ejerskifteforsikringen.
En ejerskifteforsikring dækker kun forhold, der omhandler bygningerne på ejendommen. Alt hvad der befinder sig udenfor soklen er ikke omfattet af en ejerskifteforsikring.
Vælger du den udvidede ejerskifteforsikring omfatter den dog også nogle installationer og indretninger uden for huset, f.eks. forurening fra en olietank.
Kan skaderne forventes? En ejerskifteforsikring dækker ikke forhold, som er nævnt i tilstands- eller elinstallationsrapporten. Forhold, som kan forventes i en bygning af en vis alder, er heller ikke dækket fx knirkende gulve i et hus fra 1930.
Du kan altid finde dine forsikringsbetingelser på Min side.
Det er en god idé at læse betingelserne, inden du anmelder en skade. Selvom din ejerskifteforsikring dækker meget, dækker den nemlig ikke alt, og i betingelserne finder du eksempler på specifikke skadetyper, som almindeligvis ikke er dækket af forsikringen.
Ja, du skal betale selvrisiko for skader der dækkes af din ejerskifteforsikring. Du kan se beløbet på din police ved at logge ind på Min side.
Selvrisikoen gælder for hver skade, du anmelder. Det betyder eksempelvis, at der ved en skade på både tag og gulv, skal anmeldes to skader og derfor også skal betales to gange selvrisiko, hvis begge skader bliver dækket af forsikringen.
Vurderingen af om den skade, du har anmeldt, er dækket af ejerskifteforsikringen eller ej, tager typisk 6-8 uger.
Bemærk dog at vi ofte først kan begynde vurderingen, når vi har modtaget al den nødvendige dokumentation fra dig, og en af vores samarbejdende håndværkere eller taksator eventuelt har været forbi huset for at besigtige skaden.
Hvis du allerede har fået et tilbud på udbedring af skaden fra en håndværker, er du velkommen til at sende det til os i Scalepoint. Brug linket i mailen, vi tidligere har sendt til dig.
Husk, at du ikke må få en håndværker til at udbedre skaden, før vi har givet samtykke til det.
Da du anmeldte skaden, modtog du en bekræftelsesmail med et link til vores samarbejdspartners, Scalepoints, hjemmeside.
Al kommunikation med din skadebehandler samt upload af dokumenter f.eks. købsaftale og fotos skal ske via Scalepoints hjemmeside.
For at kunne behandle din anmeldelse har vi brug for følgende:
• Kort beskrivelse af skaden • Hele købsaftalen (inkl. underskrifter fra både sælger og køber) • Salgsopstilling gerne med foto/eller salgspræsentation • Billede eller video af skaden • Evt. tilbud fra en håndværker på udbedring af skaden
Husk at sende os en besked i Scalepoint, om at du har uploadet dokumenterne.