Det er en klassisk situation: Et uheld, en ødelagt rude, og så det vigtigste spørgsmål: hvem betaler egentlig?
Skaden bliver i første omgang næsten altid dækket af bilens kaskoforsikring. Til gengæld er der typisk en selvrisiko, som lejeren hæfter for.
Når det gælder delebiler og lejebiler, fx via GoMore, kan selvrisikoen være ret høj. Det er ikke unormalt, at den ligger omkring 7.500 kr., hvis der ikke er tilkøbt ekstra dækning.
Samtidig er det ikke en helt billig skade. Især bagruder kan være dyre at få skiftet, og vi ser jævnligt, at den slags skader koster mellem 5.000 og 7.000 kr., især på nyere biler.
Det betyder, at selv et “lille” uheld hurtigt kan ende som en større regning.
Og derfor er det et rigtig godt spørgsmål:
Kan den anden persons ansvarsforsikring dække selvrisikoen?
Det kan den i nogle tilfælde, men det er ikke givet og afhænger altid af en konkret vurdering.