Der findes tre kategorier af motorcykelkørekort. Det er din alder og den motorcykel, du vil køre, der afgør, hvilken kategori du kan tage.
A1: Lille motorcykel fra 18 år
Du skal være mindst 18 år for at tage kørekort til kategori A1.
Med A1 må du blandt andet køre en tohjulet motorcykel med:
- Højst 125 cm³
- Højst 11 kW
- Et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,1 kW pr. kg
A2: Mellemstor motorcykel fra 20 år
Du skal som udgangspunkt være mindst 20 år for at tage kørekort til kategori A2.
Med A2 må du køre en motorcykel med:
- Højst 35 kW
- Et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,2 kW pr. kg
A: Stor motorcykel fra 24 år
Du skal som udgangspunkt være mindst 24 år for at tage kørekort til kategori A. Med kategori A må du køre motorcykel uden den effektbegrænsning, der gælder for A1 og A2.
Har du haft A2-kørekort i mindst to år, kan du tage kategori A som 22-årig. Det kræver, at du består en praktisk prøve.