Kørsel i Frankrig: Regler, krav og pakkeliste
Planlægger du en bilferie til Frankrig? Få styr på miljøzoner, vejafgifter, fartgrænser, udstyr og dokumenter, før du kører. Så er du bedre forberedt på både turen og de franske veje.

Planlægger du en bilferie til Frankrig? Få styr på miljøzoner, vejafgifter, fartgrænser, udstyr og dokumenter, før du kører. Så er du bedre forberedt på både turen og de franske veje.
Børn skal være spændt fast i en godkendt autostol eller på en selepude, der passer til barnets alder og vægt. Kontrollér reglerne for dit barns alder og størrelse før afrejse.
Du skal have et Crit’Air-mærkat, når du kører i en fransk lavemissionszone, hvor mærket er obligatorisk. Kravet kan også gælde udenlandske biler. Mærkatet viser bilens kategori ud fra blandt andet brændstoftype og udledning.
Reglerne og adgangskravene kan variere fra område til område. Undersøg derfor de aktuelle regler for de byer og områder, du vil køre i, før afrejse.
Sådan bestiller du Crit’Air-mærkatet
Bestil mærkatet på den officielle franske hjemmeside. Har bilen udenlandske nummerplader, skal du bruge en læsbar kopi eller et billede af registreringsattesten. Når du modtager mærkatet, skal det sættes i forruden.
Bestil i god tid, så mærkatet kan nå frem før ferien.
Som udgangspunkt gælder disse fartgrænser:
Promillegrænsen er 0,5, og der er højrekørsel i hele Frankrig.
Mange franske motorveje er betalingsveje. Vejafgiften kaldes péage. Du betaler typisk ved en betalingsstation eller på en vejstrækning med automatisk registrering af nummerpladen, også kaldet free-flow.
På free-flow-strækninger er der ingen traditionel bom. Husk derfor at undersøge, hvordan og hvornår betalingen skal ske på den konkrete strækning. Du kan også bruge et elektronisk betalingsmærke, hvis det passer til din rute.
Tag dit gyldige danske kørekort og bilens registreringsattest med. Et internationalt kørekort er ikke nødvendigt, hvis du har et gyldigt kørekort fra et EU- eller EØS-land.
Hav også forsikringspapirerne let tilgængelige. Kører du i en leaset eller lejet bil, bør du undersøge, om udlejeren eller leasingselskabet stiller særlige krav til dokumentation.
Hav refleksvest og advarselstrekant med i bilen. Refleksvesten skal ligge i kabinen, så du kan tage den på, før du forlader bilen.
Det er også en god idé at pakke:
Brug listen, når du pakker bilen: