1. Tjek rør og VVS-installationer
Utætte rør kan være svære at opdage, især hvis de ligger skjult. Vær derfor ekstra opmærksom i ældre boliger fra 1960’erne og 1970’erne.
- Tjek rør og VVS-installationer jævnligt.
- Hold øje med fugt og tegn på lækager.
- Overvej en vandalarm, der kan opdage lækager tidligt.
2. Hold fugt og råd væk
Små revner i fugerne på badeværelset kan lade fugt trænge ind i husets konstruktion. Reagér derfor på revner, misfarvninger og mug.
Vær også forsigtig, hvis du vil isolere eller bygge vægge i kælderen. Kældervægge kan afgive fugt, som skal kunne slippe væk.
- Tjek fugerne på badeværelset.
- Reagér på fugt, misfarvninger og mug.
- Få forholdene undersøgt, før du bygger om i kælderen.
3. Giv taget et tjek
Fugt omkring tagkonstruktionen kan føre til råd og skimmelsvamp. God ventilation hjælper fugten væk.
- Tjek, at tagkonstruktionen har tilstrækkelig ventilation.
- Se efter fugt, råd og skimmelsvamp.
- Få skader på taget repareret.
4. Tjek vinduer og døre
Revner, løse rammer og slidte fuger kan give træk og fugt. Gennemgå derfor vinduer og døre jævnligt, især før storm eller kraftig regn.
- Tjek, at vinduer og døre lukker tæt.
- Se efter revner i ruder og fuger.
- Kontrollér tætningslister og rammer.
- Husk også ovenlysvinduer, drivhus og havestue.
Små reparationer kan forhindre, at problemet vokser.
5. Luk af for skadedyr
Mus, rotter og insekter kan komme ind gennem små sprækker. Mus og rotter kan blandt andet beskadige ledninger og isolering. Væggelus, myrer og skægkræ kan også være svære at slippe af med.
- Luk sprækker og revner.
- Opbevar madvarer i lukkede beholdere.
- Fjern affald og madrester.
- Hold hjemmet rent og ryddeligt.