Hvis din teenager viser tegn på stress, er du ikke alene. Hovedpine, søvnproblemer og ondt i maven kan hænge sammen med stress og forventningspres. Som forælder kan du hjælpe ved at lytte, anerkende dit barns følelser og vise interesse for det, der fylder i hverdagen.
Selvværd er for mange af de unge kædet sammen med præstation. Og det, der går mindre godt i livet, holder mange unge for sig selv.
- Anne Lindhardt, speciallæge i psykiatri
En Gallupmåling lavet for os viser, at 31,4 procent af forældre til teenagebørn har oplevet, at deres barn udviste symptomer på stress.
Når unge føler sig stressede og tyngede af forventningspres, kan det blandt andet vise sig som:
Mange unge oplever, at de skal præstere på flere områder samtidig. Det gælder både i skolen, blandt venner, i fritiden og på sociale medier.
Psykolog Neela Maria Sris oplever i sin praksis, at mange unge stiller meget høje krav til sig selv.
”De unge stiller enormt mange og høje krav til sig selv. De skal være perfekte – på alle punkter. Det er meget det, jeg oplever. De skal være perfekte veninder, perfekte til sport og fritidsinteresser, perfekte i skolen og se perfekte ud. Der er rigtig mange perfekthedsidealer, som bidrager til stress.”
Kravene kommer ikke kun fra omgivelserne. De unge kan også opleve et indre pres, når de sammenligner sig med andre.
”Selvfølgelig er de unge også pressede af omverdenens krav, men ofte kommer kravene indefra. Det kan være fordi, de sammenligner sig så meget. De sociale medier er jo en oplagt sammenligningsarena, hvor både venner og forældre fremhæver egne og børnenes præstationer. Det kan være vældig stressende for de unge, og det kan give nogle tanker om, at de ikke selv præsterer godt nok.” fortsætter Neela Maria Sris, psykolog
Norske forskere har gennemgået mere end 2.000 internationale videnskabelige artikler om årsager til stress i skolen. De peger på seks udbredte årsager:
Det er ikke nyt, at unge sammenligner sig med deres venner. Forskellen er, at sammenligningen i dag kan fortsætte, efter skoledagen eller fritidsaktiviteten er slut.
”En gang var du påvirket, når du var i skolen eller til sport, men når du så gik hjem, så var det et helle. Men det helle har de unge ikke mere. For når de kommer hjem, er de stadig på Snapchat og Instagram og Facebook og andre steder, hvor de konstant påvirkes af alle mulige omkring sig. Så de unge bliver hele tiden vurderet og tager hele tiden andres liv op til vurdering. Og så kommer tvivlen: burde jeg selv være sådan.” Simone Jensen, psykoterapeut
Sociale medier kan påvirke unges oplevelse af at være gode nok.
”Der er ikke længere så mange, der har den der helt indre følelse af, at jeg er god nok, jeg har ro på i maven og er glad for den, jeg er. I stedet er deres følelse af at være god nok baseret på, hvor mange likes de får. Og ikke mindst hvis man ikke får så mange likes, kan man hurtigere komme i tvivl om, hvorvidt man er god nok. Man bliver styret af nogle ydre omstændigheder frem for at være styret af det indre, og det giver en skævvreden selvfølelse.” fortsætter Simone.
Som forælder kan du vise interesse for dit barns digitale liv uden at være kontrollerende.
”Det er vigtigt som forælder at deltage i de unges online verden. Du skal selvfølgelig ikke være snagende og kontrollerende, men du kan godt være interesseret, ligesom hvis dit barn gik til fodbold eller håndbold eller lignende. Så ville du spørge til, hvordan det gik til træning i dag. Lige så vel kan du spørge til ”Nå, hvilke fede profiler er der?” ”Er der nogen, du ofte får tips og tricks af?” Så kan det være, dit barn lukker op og viser noget af det, der rører sig. Det handler om at engagere sig, selvom det måske ikke lige er ens egen hobby."
Det er bekymrende, at forældrene er en kilde til pres – i stedet for hjælp. Mange unge deler heller ikke nederlag og sorger med vennerne. 24 % af de unge siger, at de sjældent eller aldrig deler nederlag og sorger med deres venner. En stor del af de unge er således alene med alt det svære i livet.
- Anne Lindhardt, speciallæge i psykiatri
Nogle unge taler ikke med andre, når de har det svært. I Psykiatrifondens undersøgelse svarer 28 procent, at de ikke vil tale med deres forældre om sorger og nederlag. Den hyppigste årsag er, at de ikke vil bekymre forældrene.
Samtidig svarer 24 procent, at de sjældent eller aldrig deler nederlag og sorger med deres venner.
1. Behandl din teenager som en voksen
Giv dig tid til at lytte og være støttende. Hjælp din teenager med at få øje på egne kvaliteter og værdier. Gør det tydeligt, at dit barns værdi ikke afhænger af præstationer og resultater.
2. Tal sammen ofte
En enkelt samtale er sjældent nok. Vis løbende interesse for, hvordan dit barn har det, og hvad der fylder i hverdagen.
3. Tal om dig selv, som du ville tale om andre
Tænk over, hvordan du taler om dig selv og din eventuelle partner. Din teenager lytter og lægger mærke til, hvordan du håndterer fejl, krav og forventninger. Hvis du vil mindske præstationspresset, kan du selv gå foran.
4. Anerkend indsatsen, ikke kun resultatet
Anerkend den tid og energi, dit barn lægger i en opgave, frem for kun at fokusere på karakterer og resultater. Du kan for eksempel sige: ”Hold da op, du har godt nok knoklet for det her, hvor er det godt!”
5. Respekter din teenagers følelser
Undgå straks at afvise eller løse det, dit barn fortæller. Spørg i stedet ind til, hvorfor situationen føles svær. Det kan gøre det lettere for din teenager at sætte ord på sine tanker og følelser.