Hop til indhold

Hvad dækker en bilforsikring – og kan den betale sig?

Spørgsmål:  "Jeg har forsikring et andet sted og synes, det er dyrt – især bil og indbo. Hvor meget dækker en bilforsikring egentlig?"

Først det korte svar

FYR LØS er anonymt – vi kender ikke dine konkrete vilkår

Svarene her er generelle. Din pris og dækning afhænger altid af din police, din bil og din situation.

Ja, en bilforsikring kan godt føles dyr. Men den dækker også nogle af de situationer, der kan blive allerdyrest i dit liv.

For det handler sjældent kun om, hvad du betaler om måneden. Det handler også om:

  • hvad der sker, hvis bilen bliver skadet
  • hvis du rammer andre
  • hvis bilen bliver stjålet
  • eller hvis en mindre skade pludselig bliver en stor regning

Hvad dækker en bilforsikring egentlig?

De fleste bilforsikringer består af flere lag.

Ansvarsforsikring – den du skal have

Det er den lovpligtige del.

Den dækker:

  • Skader på andre personer
  • Skader på andres biler eller ting

Den kan i værste fald dække meget store beløb, hvis du kommer til at skade andre. Det er her, forsikring virkelig betaler sig.

Den dækker til gengæld ikke din egen bil.

Kaskoforsikring – din egen sikkerhed

Kasko er frivillig, men de fleste har den.

Den dækker typisk:

  • Skader på din egen bil
  • Tyveri
  • Brand og hærværk
  • Glasskader

Hvis du for eksempel totalskader din bil, kan det være forskellen på en meget stor regning – og at være dækket.

Ekstra dækninger – sikkerhed ovenpå

Øvrige dækninger, som mange vælger, når de forsikrer deres bil:

Førerpladsdækning – hvad er det?

Den dækker dig som fører, hvis du selv kommer til skade.

Det er relevant, fordi:

  • ansvarsforsikring dækker andre – ikke dig selv
  • kasko dækker bilen – ikke dig

Derfor vælger mange førerpladsdækning for at være dækket som person, hvis de selv er involveret i et uheld.

Andre typiske tilvalg

  • vejhjælp
  • parkeringsskader
  • udvidet glas
  • friskadeordninger

De kan give ekstra tryghed – men påvirker også prisen.

Hvorfor er min bilforsikring så dyr?

Der er flere typiske grunde til, at en bilforsikring kan føles dyr:

  • du har mange tilvalgsdækninger
  • din selvrisiko er lav
  • din bil er dyr at reparere eller let at stjæle
  • du bor et sted med høj risiko for skader (fx i byen)
  • du er i en aldersgruppe med højere prisniveau
  • antal kørte kilometer er sat for højt

 

Bilforsikring er ofte dyrere i større byer

I områder med tæt trafik sker der typisk flere parkeringsskader, små sammenstød og skader ved køkørsel.

Det påvirker risikoen - og dermed også prisen på forsikringen.

Bilskader er blevet dyrere - og sker mere ofte end før

Moderne biler – især nyere og elektriske – koster mere at reparere, selv ved mindre uheld.

Det skyldes blandt andet, at:

  • reservedele og teknologi er steget i pris
  • elbiler kan være dyrere at reparere
  • arbejdsløn og specialværkstedskrav er steget

Samtidig er antallet af mindre skader steget markant de senere år - især i og omkring de større byer med tæt trafik.

Og når både risikoen for skader stiger, og omkostningerne ved at reparere dem stiger, påvirker det også priserne på bilforsikringer generelt.

Kan en bilforsikring betale sig?

Det korte svar er ja.

En bilforsikring er i bund og grund en beskyttelse mod store økonomiske overraskelser.

Det kan fx være:

  • alvorlige trafikuheld
  • personskader
  • totalskader
  • tyveri
  • større reparationsregninger

Den type situationer sker heldigvis ikke hver dag. Men når de gør, kan konsekvenserne være store.

Og det er netop derfor, mange først vurderer værdien af deres forsikring, når noget går galt.

Hvordan får jeg den rigtige bilforsikring til den rigtige pris?

En god bilforsikring handler ikke nødvendigvis om at vælge mest muligt.

Den handler om at vælge det, der passer til din situation.

Et godt sted at starte er:

  • Ved du, hvad din forsikring konkret dækker?
  • Har du dækninger, du ikke bruger?
  • Passer selvrisikoen til din økonomi?
  • Er dit kørselsbehov ændret?

Mange opdager først for sent, at deres behov eller adfærd har ændret sig, og betaler derfor for noget, de måske slet ikke bruger.

Se mere om vores bilforsikring her.

Hvornår bør du gennemgå din bilforsikring?

Det kan give mening at tage et kig på din forsikring, hvis:

  • din bil har ændret værdi (fx blevet ældre)
  • din livssituation har ændret sig (fx flyttet eller børnene flyttet hjemmefra?)
  • det er længe siden, du sidst har gennemgået den

Det er ikke sikkert, noget skal ændres – men det giver et bedre overblik over, hvad du betaler for.

Vidste du ... Vi holder øje med dine forsikringer og siger til, når vi tror, du måske ikke har brug for en forsikring længere. Læs mere her om Tjek & Trim.

Det har vores ekspert i bilskader valgt til sin bilforsikring

Når man arbejder med bilskader til daglig og ser flere tusinde sager, får man et ret godt billede af, hvad der sker, når uheldet er ude – og hvilke valg der gør en forskel bagefter.

Her er, hvordan Rikko Printz, ekspert i bilforsikring og leder i Gjensidiges skadecenter, har valgt at skrue sin egen bilforsikring sammen:

"Jeg har valgt vores nye bilprodukt, hvor jeg er dækket med både ansvarsforsikring og kaskoforsikring.

Jeg har valgt den laveste selvrisiko, fordi jeg gerne vil undgå store uforudsete udgifter, hvis der sker en skade. Og så har jeg samtidig fravalgt de tilvalg, der kan reducere eller fjerne selvrisikoen. Det giver bedst mening for mig.

Derudover har jeg en førerpladsdækning, som sikrer føreren af min bil i tilfælde af en soloulykke med personskade."

Jeg har valgt den laveste selvrisiko, fordi jeg gerne vil undgå store uforudsete udgifter, hvis der sker en skade.

- Rikko Printz, ekspert i bilforsikring og leder i Gjensidiges skadecenter

Hvad kan du tage med fra det?

Pointen er ikke, at du skal vælge som vores forsikringsekspert.

Men det er et godt eksempel på, hvordan man kan tænke sin bilforsikring:

  • få styr på det grundlæggende
  • vælg din selvrisiko med vilje
  • og tag stilling til dine tilvalg

For nogle giver det mening at holde det enkelt. For andre giver det ekstra tryghed at vælge flere dækninger – især hvis man fx kører meget eller er afhængig af sin bil i hverdagen.

Det afgørende er ikke, hvor mange dækninger du har – men om de passer til din situation.

Kort sagt

Bilforsikring kan føles dyr.

Men den dækker også nogle af de situationer, der hurtigt kan blive langt dyrere, end prisen på din præmie.

Vi håber, vi har gjort dig lidt klogere på, hvad en bilforsikring dækker. Både hvorfor vi mener, at en god bilforsikring kan betale sig. Men også, at den skal være den rette for dig.

Med venlig hilsen FYR LØS

Andre råd vi har givet

Forstå selvrisiko og spar på din forsikring

Hvad er selvrisiko, og hvordan påvirker den din forsikringspris? Få styr på, hvad du betaler selv, og hvordan du vælger det rigtige niveau.

Lang ventetid på behandling? Her er dine muligheder, når det haster

Du har fået at vide, at noget skal undersøges eller behandles hurtigt – men din tid ligger langt ude i fremtiden. Her er, hvad du selv kan gøre, og hvordan forsikring i nogle tilfælde kan hjælpe dig videre.