Dækker rejseforsikringen, hvis sygdommen vender tilbage på ferien?
Spørgsmål: Dækker rejseforsikringen, hvis jeg har været syg, indlagt eller opereret før afrejse – og får brug for behandling igen på ferien?

Anette Skov
Ekspert i rejseforsikring og Product Manager for Rejse, Gjensidige
Flere spørger til rejseforsikring hvis tidligere sygdom eller problem blusser op igen på rejsen
Det er et dilemma overraskende mange står i op til en ferie.
For hvad gør man, hvis man har været syg, indlagt, opereret eller i behandling før afrejse – og sygdommen blusser op igen på rejsen?
Vi har fx også fået spørgsmål fra kunder, der har været igennem større operationer, afsluttet opfølgning og genoptræning og nu gerne vil vide, hvordan rejseforsikringen dækker, hvis der opstår problemer på ferien.
Selvom situationerne er forskellige, handler spørgsmålene ofte om det samme:
Dækker rejseforsikringen, hvis man allerede har været syg, inden man rejser?
Det korte svar
Det er langt det vigtigste at få afklaring hjemmefra, så ikke man rejser afsted med uvisheden
Måske.
En rejseforsikring dækker som udgangspunkt akut sygdom på rejsen. Den kan også dække akut og uventet forværring af en eksisterende sygdom.
Men det kræver typisk, at du har været stabil i mindst 2 måneder før afrejse, og at der ikke var noget, der tydede på, at du ville få brug for behandling på rejsen.
Hvis du eller en i familien netop har været syg og behandlet på hospitalet kort før afrejse, vil situationen sædvanligvis ikke blive betragtet som stabil. Derfor kan rejseforsikringen være begrænset eller slet ikke dække, hvis der sker noget på rejsen, som relaterer sig til den samme sygdom.
Hvad betyder det, at sygdommen skal være stabil?
At være stabil betyder ikke bare, at du har det bedre.
Det handler også om, om sygdomsforløbet er afsluttet, om behandlingen er på plads, og om der ikke er tegn på, at du kan få brug for behandling under rejsen.
Der er fx forskel på:
- at være blevet udskrevet fra hospitalet i sidste uge
- stadig at vente på kontrol, prøvesvar eller behandling
- at have fået ændret medicin op til rejsen
- eller at have været opereret for flere måneder siden, afsluttet opfølgning og ikke længere være i behandling
Jo tættere sygdommen, operationen eller indlæggelsen ligger på afrejse, jo vigtigere er det at få dækningen afklaret.
Så hvad gør du?
Hvis du har været syg eller haft problemer op til afrejse, og er nervøs for din dækning, hvis det samme problem skulle blusse op igen på ferien, så er mit bedste råd altid at få lavet en medicinsk forhåndsvurdering.
Det betyder, at forsikringsselskabet vurderer din konkrete situation, inden du rejser. Ofte vil selskabet bede om oplysninger fra din lægejournal for at kunne vurdere, hvordan du er dækket, hvis der sker noget på rejsen, som relaterer sig til sygdommen.
En forhåndsvurdering kan typisk give tre slags svar:
- Du er dækket, hvis sygdommen vender tilbage på rejsen.
- Du kan rejse med et forbehold. Det betyder, at sygdommen ikke nødvendigvis er dækket, men at du stadig er dækket for anden akut sygdom og tilskadekomst.
- I sjældne tilfælde kan du få afslag, så rejseforsikringen ikke dækker rejsen.
Fordelen er ikke nødvendigvis, at du får bedre dækning. Fordelen er, at du ved, hvor du står, før du tager afsted.
Er du kunde hos os kan du nemt søge om forhåndsvurdering her.
Hvis I ikke kan nå at få en vurdering, så ring alligevel til jeres selskab og hør hvordan de forholder sig til det I har været igennem og hvordan I skal forholde jer.
Hvad ville eksperten gøre i jeres situation?
"Hvis et familiemedlem netop havde været syg og behandlet på hospitalet, og vi skulle rejse allerede ugen efter, ville vi starte med at få afklaret dækningen hos forsikringsselskabet. Her vil selskabet typisk bede om en kopi af lægejournalen.
Det er langt det vigtigste at få afklaring hjemmefra, så ikke man rejser afsted med uvisheden.
Hvis vi valgte at tage af sted, med forbehold for dækning hvis der skulle opstå noget, der kunne relateres til sygdommen, ville det være vigtigt for os at tale med lægen om lægens vurdering af:
- Risikoen for at der opstår noget på rejsen
- Er der særlige tegn, vi skal være opmærksomme på?
- Skal vi have medicin eller dokumentation med på rejsen?
- At kende planen, hvis man skulle få det dårligt igen.
Og så selvfølgelig sørge for at have den nødvendige medicin klar - bare lige for en sikkerheds skyld."
- Anette Skov, ekspert i rejseforsikring, Gjensidige
Hvad hvis sygdommen ligger længere tilbage?
Hvis du fx har været opereret for flere måneder siden, afsluttet opfølgning og genoptræning og ikke længere er i et aktivt behandlingsforløb, kan situationen være anderledes end ved en helt ny indlæggelse.
Det kan tale for, at sygdommen er stabil.
I det tilfælde behøver du sandsynligvis ikke en decideret forhåndsvurdering. Men det kan stadig være en god ide at få afklaret, hvordan du er dækket i din specifikke situation hos vores kundeservice her.
Husk det blå EU-sygesikringskort
Hvis du rejser til et land, hvor det blå EU-sygesikringskort gælder, er det altid en god idé at have kortet med.
Det blå kort kan give adgang til nødvendig offentlig behandling på samme vilkår som borgerne i landet.
Men det erstatter ikke en rejseforsikring. Det dækker fx ikke nødvendigvis hjemtransport, private behandlingssteder eller andre ekstraudgifter, der kan opstå, hvis du bliver syg på rejsen.
Derfor er det blå kort en god ekstra sikkerhed at have med – men ikke et svar på, om rejseforsikringen dækker en sygdom, du allerede havde før afrejse.
Det vigtigste at tage med
Kort svar: Få det afklaret inden afrejse.
Har du været syg, indlagt, opereret eller i behandling før en rejse, afhænger dækningen af en konkret vurdering. Generelt for alle selskaber dækker en rejseforsikring akut sygdom og uventet forværring af eksisterende sygdom – men typisk kun hvis du har været stabil i en bestemt periode op til afrejse.
Tak for dit spørgsmål. Vi håber, at svaret har givet lidt mere klarhed – og så krydser vi fingre for, at sygdommen holder sig langt væk, dækningen falder på plads, og at I alle får en dejlig ferie 💙✈️
Med venlig hilsen FYR LØS
Andre relevante råd
Blåt sygesikringskort: Få styr på rejsedækningen
Det blå EU-sygesikringskort findes kun som fysisk kort – her får du overblik over, hvad det dækker, og hvorfor rejseforsikring også er et must.
Billeje i udlandet: Er du allerede dækket på rejseforsikring?
“Er man dækket ved billeje i udlandet gennem sin rejseforsikring, eller skal man købe den dyre forsikring hos udlejningsfirmaet?”
Rejs afsted med ro i maven
Få 10 gode råd til, hvordan du kan bevare roen, hvis ferien bliver vendt på hovedet.
Kunne du bruge et godt råd?
Fyr løs. Vores eksperter sidder klar til at give et godt råd til lige præcis din situation. Helt anonymt.