Opdateret: 22.11.2022

Sådan får du en sikker rejse

Det er fantastisk at rejse og opleve, men man kan ikke forudse alt, der kan ske under ferien. Sygdom, naturkatastrofer, optøjer eller andet kan pludselig vende ferien på hovedet. Her får du vores 10 bedste råd til, hvordan du får en sikker og sygdomsfri rejse. 

1. Brug Udenrigsministeriets værktøjer. Hent appen Rejseklar fra Udenrigsministeriet til Android her eller til iPhone her, og tilmeld dig Danskerlisten. Derfra kan du få værdifulde meldinger ift. sikkerhed i tilfælde af naturkatastrofer, terror og lign.

2. Følg med på Udenrigsministeriets hjemmeside, og hold dig opdateret på rejsevejledningen til det land du skal rejse til.

3. Pak det rette tøj. Overvej hvordan du klæder dig, og om det er passende og respektfuldt til den kultur du befinder dig i. Tænk også over, om det tøj, du pakker, passer til temperaturen på destinationen

4. Overvej om du skal vaccineres. Undersøg om du skal vaccineres inden rejsen, og mod hvilke sygdomme. Se anbefalingerne hos Statens Serum Instituts Rejsevaccination.

5. Pak et førstehjælpssæt. Det er godt at have plaster, termometer, flåtudstyr, pincet, saks, rensevæske til øjne og sår, smertestillende, Imodium mod rejsediarré og lignende.

6. Pas på insekter og parasitter, da de kan overføre sygdomme. Undgå fx myggestik ved at dække huden til og smøre dig med insektafvisende midler. Myg er typisk på rov mellem solnedgang og solopgang, så overvej at opholde dig i lukkede rum eller sætte insektnet op, så du ikke bliver stukket.

7. Vær opmærksom på, hvad du spiser og drikker. Vær opmærksom på hvad du spiser, for det kan give diarré, når du spiser noget din krop ikke er vant til. Det er fx en god idé at være varsom omkring salat, frugt og isterninger, der oftest et skyllet i lokalt postevand eller baseret på det. Undersøg om det er muligt at drikke postevandet i landet – ellers hold dig til mineralvand.

8. Kontanter med på ferien. De fleste steder kan du bruge dit betalingskort, men hvis du har kontanter med dig, så placer dem forskellige steder i din taske. Du kan også bruge en pengekat.

9. Pas på tyvene! Vær varsom ved store attraktioner, markeder og andre steder, hvor folk stimler sammen. Her er tyve oftest også på spil.

10. Taxakørsel. Kører du i taxi, så sørg for altid at køre med taxameter – ellers kan du blive snydt.

Har du den rette rejseforsikring?

Udfyld vores formular og bliv ringet op af en rådgiver. Sådan undgår du lang ventetid på telefonen.

Bliv ringet op

Relaterede artikler

8 gode råd inden du rejser på ferie

Det er spændende at rejse og opleve, men det er også rart at vide, hvordan man bedst gør sig klar til ferien, og hvad man skal gøre, hvis ikke alt går som planlagt. Få vores bedste råd til ferien her.