Hop til indhold

Rejsevaccination: Hvad skal du vide før din rejse?

Når du planlægger en rejse uden for Europa, kan rejsevaccination være nødvendig for at beskytte dig mod sygdomme, der ikke findes i Danmark.

Hvad er en rejsevaccination?

En rejsevaccination er en eller flere vacciner, der beskytter mod sygdomme, som kan forekomme på din destination. Det kan for eksempel være hepatitis A, gul feber eller tyfus. Hvilke vacciner du har brug for, afhænger af, hvor du skal hen, hvor længe du skal være væk, og hvilke aktiviteter du planlægger.

Hvornår skal du starte med rejsevaccination?

Det er en god idé at begynde planlægningen 5 til 6 uger før afrejse. Nogle vacciner kræver flere doser med uger imellem, mens andre kan gives tættere på afrejse. Hvis du er sent ude, kan du ofte stadig nå at få de vigtigste vacciner.

Sådan foregår det hos lægen eller klinikken

Som regel starter du med en samtale, hvor du fortæller om din rejse og om dit helbred. Derefter får du de vacciner, der passer til din rejse. Ofte kan rådgivning og vaccination ske ved samme besøg. Efter vaccinationen anbefales det, at du bliver siddende i 15 minutter, så personalet kan hjælpe, hvis du får en reaktion.

Bivirkninger og sikkerhed

De fleste får kun milde bivirkninger som ømhed, rødme eller hævelse ved indstiksstedet. Nogle kan få let feber eller hovedpine. Alvorlige bivirkninger er sjældne. Hvis du får kraftige symptomer, bør du kontakte din læge.

Er børnevaccinationsprogrammet nok?

Det danske børnevaccinationsprogram beskytter mod sygdomme som mæslinger og difteri, men dækker ikke alle sygdomme, du kan møde i udlandet. Derfor kan ekstra rejsevaccination være nødvendig.

Hvad koster rejsevaccination?

Prisen varierer alt efter hvilke vacciner du har brug for. For eksempel koster en gul feber-vaccine fra cirka 460 kroner. Sygeforsikringen “danmark” giver ofte tilskud på 50 til 75 procent, hvis du er medlem.

Officielle anbefalinger og mere information

Du kan altid finde opdaterede anbefalinger for rejsevaccination på Statens Serum Instituts hjemmeside. Her kan du søge på dit rejsemål og se, hvilke vacciner der anbefales.

Forsikring og rejsevaccination

Rejseforsikring dækker ikke selve udgiften til vaccination, men kan være vigtig, hvis du bliver syg under rejsen. Husk at tjekke, hvad din forsikring omfatter, og om der er særlige krav til vaccination for at få hjælp under rejsen.

Se mere om vores rejseforsikring her.

Relaterede artikler

Bliv klar til ferien

Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan du bliver klar til ferien, og hvad du skal gøre, hvis der sker noget uventet på ferien.

På vej på en længere rejse?

Heldige dig! Se vores 5 bedste råd til din lange rejse, så turen ud i verden bliver endnu bedre.