Hop til indhold

Sådan kan du blive nikotinfri

Brugen af røgfrie nikotinprodukter er steget markant de seneste år. Her får du 3 råd til hvordan man kan stoppe med snus og nikotinposer.

Røgfrie nikotinprodukter blandt unge, bliver desværre mere og mere populært. Ifølge Sundhedsstyrelsen, så bruger næsten hver 10. danske unge i alderen 15 og 29 år røgfrie nikotinprodukter. Det der går under denne kategori er nikotinposer, snus og tyggetobak. Snus er ulovligt at sælge og markedsføre i Danmark, hvorimod nikotinposer gerne må sælges.

Snus adskiller sig fra nikotinposer ved at det også indeholder tobak. Det høje indhold af nikotin i røgfrie nikotinprodukter, skaber let en afhængighed og det er meget usundt. Derfor kan det være svært at stoppe igen. Det der virker ved almindeligt rygestop, virker også ved snusen og andre nikotingprodukter.

3 trin til at stoppe med snus og nikotinposer

1. Fastsæt en dato hvor du stopper

Det kan være svært at træffe beslutningen om at stoppe med at bruge snus, for det kan både have en positive og negativ påvirkning på dig. Du kan øge sandsynligheden for at blive fri fra din nikotin- og tobaksafhængighed, ved at være bevidst om hvorfor du gerne vil stoppe. Personlige grunde til at stoppe, kan nemlig være en stor støtte til at fastholde snusstoppet, i tilfælde af at du bliver fristet til at starte igen.

Du kan skrive dine tanker ned i din notesbog eller mobil, så er det nemmere for dig at huske dem. Det kan være overvejelser om at det er dårligt for dit helbred eller for dyrt. Når du har skrevet dine tanker ned, så sæt en dato for dit snusstop. Det kan være en fordel at sætte datoen et stykke tid ude i fremtiden, så du kan forberede dig mentalt. Det kan ofte være svært at stoppe fra den ene dag til den anden, så for at give dig selv en succesoplevelse, så forbered dig ordentligt.

Tænk over hvorfor du gerne vil stoppe og hvornår din stopdato skal være.

2. Bryd mønstret med de dårlige snusvaner

Det er vigtigt at blive klogere på dit forbrug af nikotin- og tobak produkter, ved at være opmærksom på dine vaner. Det kan eksempelvis være specifikke tidspunkter på dagen, bestemte personer du tager snus med eller når du oplever forskellige følelser. Når du bliver opmærksom på dine snusvaner, så er det nemlig lettere at bryde dem.  

Ændre dine vaner

  • Hvis du normalt tager snus med andre, så tag kun snus alene, så kan du opleve at det ikke er lige så ’hyggeligt’ at tage snus uden fællesskabet.
  • Erstat snusen med noget andet. Det kan være mintpastiller eller tyggegummi.
  • Fortæl dine venner at du gerne vil stoppe, så de kan støtte dig.
  • Skift snusmærke til et, du ikke bryder dig om.
  • Prøv en hel dag uden snus
  • Hvis du får lyst til at tage snus, så prøv at vente 5-7 minutter, for at se om trangen forsvinder.

Hvad kan du gøre, når du får abstinenser?

  • Ros dig selv for at være vedholden, og netop ikke begynde at tage snus igen.
  • Mind dig selv om at abstinenser, ofte varer 3-7 minutter. Du kan derfor sætte en timer, for at mærke at lysten til snus forsvinder langsomt.
  • Ring til en ven eller forælder, for at lede tankerne væk.

3. Hold fast i dit stop

Det vigtigste er at holde fast i dit rygestop, selvom du kan få abstinenser, når din krop ikke får nikotin mere. Trangen til at tage snus eller nikotinposer, kan komme i bølger af 3-7 minutter. Typisk vil abstinenserne være væk i løbet af 2-4 uger.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse, så har du 5 gange så stor chance for at blive helt snusfri, hvis du ikke har brugt snus i en måned.