Par der ligger i sofaen og kigger på computeren

Opdateret: 15 Dec 2021

Har du styr på dine sundhedsforsikringer?

Er du ved at drukne i junglen af sundheds- og ulykkesforsikringer? Så er du ikke alene. Mange har fx svært ved at kende forskel på en sundhedsforsikring, en sygesikring og en ulykkesforsikring, men det kan godt svare sig at bruge 10 minutter på at lære dem at kende. Her får du vores guide!

Hvad er en sundhedsforsikring?

En sundhedsforsikring er et supplement til sundhedsvæsenet og giver dig bl.a. adgang til hurtig udredning og behandling på privathospital. Dermed får du et ekstra lag af tryghed, som giver dig de bedste muligheder for rådgivning og hjælp, inden problemerne vokser sig store.

Vi henviser altid til privathospital for både udredning og behandling, også selvom du har en tid i det offentlige sundhedsvæsen.

Hos Gjensidige kan alle få en sundhedsforsikring uanset alder og eventuelle kroniske lidelser.

Bliv klogere på sundhedsforsikring

Hvad er en sygesikring og en sundhedssikring?

Hverken en sygesikring eller en sundhedssikring er en del af Gjensidiges tilbud, da vi i Gjensidige ser det som vores primære opgave at sammensætte vores forsikringer, så de dækker dig hele vejen rundt.

Med en sygesikring får du tilskud til eksempelvis nye briller, tandpleje og genoptræning, men den giver ingen mulighed for udredning og behandling.

Med en sundhedssikring får du mulighed for udredning i privat regi, hvis det offentlige ikke kan tilbyde udredning indenfor 10 dage. Men derefter må du navigere ud i det offentlige for eventuel behandling.

Hvad er en ulykkesforsikring?

En ulykkesforsikring sikrer dig økonomisk erstatning, hvis du får varige mén - fra en méngrad på 5 %. Med forsikringen er du dækket ind uanset om du er til ekstremsport eller mest til sofahygge.

Du bestemmer selv, om du vil vælge en dækning, der gælder hele døgnet eller kun i din fritid. Vælger du en dækning, der gælder hele døgnet, er du dobbeltforsikret, når du er på arbejde. Dvs., at hvis ulykken er ude, får du erstatning fra både Gjensidige og din arbejdsskadeforsikring.

Vores ulykkesforsikring dækker også udgifter til behandling og genoptræning hos:

  • fysioterapi
  • kiropraktor
  • psykologbehandling
  • akupunktur og zoneterapi
  • kranio sakral massage
  • osteopati og behandlende massager
Læs mere om vores ulykkesforsikring

Hvad er en arbejdsskadeforsikring?

Hvis du er ansat, har du en arbejdsskadeforsikring via dit arbejde. Det er nemlig lovpligtigt for en arbejdsgiver at forsikre sine ansatte i arbejdstiden. Forsikringen dækker, hvis du kommer ud for en skade i arbejdstiden. Den dækker både nødvendig behandling, giver erstatning ved varige mén samt giver erstatning ved varig nedsat arbejdsevne.

Du kan få et overblik over de forskellige dækninger inden for arbejdsskadeforsikring.