1. Tjek, om du er overforsikret
Start med at undersøge, om dine forsikringer stadig passer til din hverdag og værdien af dine ting.
Måske er værdien af dit indbo lavere, end da du købte din indboforsikring. Det kan også være, at du betaler for en dækning, som du ikke længere har brug for.
Vær samtidig opmærksom på dobbeltforsikring. Du kan for eksempel allerede have en sundhedsforsikring gennem dit arbejde eller en elektronikforsikring gennem dit teleselskab. Der er ingen grund til at betale flere steder for at være forsikret mod den samme risiko.
2. Undersøg, om du kan få samlerabat
Du kan få 10 % samlerabat, hvis du har 3 eller flere forsikringer hos os. Derfor kan det være værd at undersøge, om du med fordel kan samle dine forsikringer ét sted.
Sammenlign både pris, dækning, selvrisiko og vilkår, før du beslutter dig. Den billigste løsning er ikke nødvendigvis den, der passer bedst til dine behov.
3. Tjek dine kundefordele
Undersøg, om du har adgang til kundefordele, som kan give dig besparelser i hverdagen. Det kan være fordele, du allerede har, men endnu ikke bruger.
Se alle dine kundefordele her.
4. Overvej en højere selvrisiko
Du kan muligvis få en billigere forsikring ved at hæve din selvrisiko. Til gengæld skal du selv betale mere, hvis du får en skade.
Vælg derfor kun en højere selvrisiko, hvis din økonomi kan klare udgiften. Overvej, hvor meget du uden problemer vil kunne betale, hvis uheldet sker.
5. Undersøg rabat for skadeforebyggende tiltag
Nogle sikkerhedstiltag kan have betydning for prisen på din forsikring.
Hos os kan du for eksempel få op til 10 % rabat på din indboforsikring, hvis du har installeret en tyverialarm i hjemmet. Rabatten omfatter ikke tilvalgsdækninger.
6. Tjek dit årlige kilometerforbrug
Har din bilforsikring en kilometerbegrænsning, bør du jævnligt kontrollere, om den passer til dit faktiske kørselsbehov.
Hvis du kører mindre, end du forventede, da du valgte kilometerbegrænsningen, kan der være penge at spare. Kører du mere, er det også vigtigt at få oplysningerne rettet, så forsikringen passer til din brug af bilen.
7. Få et forsikringstjek
Et forsikringstjek kan give dig overblik over, om dine forsikringer stadig passer til dit liv. Det kan både vise, om du betaler for dækninger, du ikke har brug for, og om du mangler vigtig dækning.
På den måde kan du undgå at være blandt de 3 ud af 4 danskere, der enten er overforsikrede eller underforsikrede.