Hvis du bliver akut syg, før festivalen begynder, kan en afbestillingsforsikring give mulighed for at få festivalbilletten refunderet.
Det kræver, at du har billet til mindst to sammenhængende festivaldage. Du skal også have en lægeerklæring, som dokumenterer, at du ikke kunne deltage.
Hvad hvis du bliver syg på en festival i udlandet?
Skal du på festival i udlandet, kan en rejseforsikring dække udgifter til behandling ved akut sygdom. Den kan også dække hjemtransport, hvis det bliver nødvendigt.
Tjek altid din police og dine forsikringsvilkår før afrejse, så du ved, hvordan du er dækket.