Navigation, søg og log ind

d0debb

Min ferie

For mange er ferie lig med rejser ud i verden. Det er spændende at opleve og udforske, men det er også rart at vide, hvad man skal gøre, hvis ikke alt går som planlagt. 

Har du ikke fået købt din rejseforsikring endnu? Få fingre i en af de bedste på markedet - og bliv helt klar til afgang. 

Gode råd før rejsen

  1. Tag billeder af dit pas og dine billetter inden afgang. Sender du billederne til din mail, kan du altid fremvise en kopi, hvis du mister dem på rejsen.
  2. Bestil et rejseforsikringskort eller gem nummeret til SOS +45 38 48 86 42 samt dit policenummer på din mobil. SOS leverer hurtig assistance, hvis du fx kommer til skade, din bagage bliver forsinket eller bliver udsat for tyveri. Du kan ringe til SOS døgnet rundt og få hjælp uanset hvor i verden, du befinder dig.
  3. Tjek om din rejseforsikring dækker Europa eller hele verden. Det kan koste en større formue, hvis du bliver syg i USA, og din rejseforsikring kun dækker i EU.
  4. Oplever du tyveri på rejsen, så husk at få en kvittering fra det lokale politi med hjem. Anmeldelsen af tyveriet kan sagtens vente, til du kommer hjem.
  5. Dukker bagagen ikke op på ferien, skal du huske at få en ”claims-rapport” fra lufthavnen og gemme kvitteringer for dine køb.
  6. Husk at få din forhåndsgodkendelse, så du er sikker på at være dækket ved sygdom, hvis du har en behandlingskrævende sygdom eller en kronisk lidelse, der har været ustabil inden for de sidste to måneder før afrejsen.

Gør bilen rejseklar

Hvert år går bilen i stå for mange danskere på vej på ferie. Vælger du at køre på ferie i bil, er det vigtigt, at din bil er klar til de lange strækninger. Husk også at få styr på alle papirerne inden bilferien fx grønt kort (ansvarsforsikring) og rødt kort (kaskoforsikring) .

Går ferien til Frankrig, skal du være opmærksom på, at den franske regering fra 2012 forlanger, at alle bilister skal have minimum 2 alkotestere med i bilen. Husk også at tjekke om i har sikkerhedsudstyr i bilen.

Undgå indbrud under ferien

En dejlig ferie kan blive ødelagt, hvis du kommer hjem til et plyndret hus. Derfor handler det om at få et tomt hus til at se beboet ud - eller at lade som om man er hjemme, når man er ude. Ofte kan tyven stoppes med enkle midler.

Sådan undgår du indbrud

Lad som om du er hjemme

  • Sæt værdifulde ting væk, så de ikke er synlige gennem vinduerne
    Lås værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud
  • Har du en stige udenfor, så lås den fast
  • Få installeret lys, der tænder, når en person nærmer sig din bolig
  • Få nogen til at tømme postkassen, fylde din skraldespand og tænde lys i dit hjem, hvis du er væk i flere dage

Pas på indbrud via Facebook

  • Hvis du er væk på sommerferie, så brug ikke Facebook til at fortælle om det, medmindre du har opsat din profil således at fremmede ikke kan følge med
  • Har du store børn der bor hjemme – så vær sikker på at de ikke fortæller omverden om det samme
  • Skift dine indstillinger på facebook, og lad kun dem du har tillid til have adgang til dine statusopdateringer

Hjælp din nabo

  • Lån eventuelt en nøgle og sørg for at der er lys i din bolig om aftenen
  • Har I to biler, så hjælp din nabo og parkér den ene af bilerne i hans tomme indkørsel
  • Sørg for at der ikke stikker post eller aviser ud af din nabos brevsprække
  • Fjern lokalaviser eller reklamer smidt på måtten
  • Læg altid dørmåtten på plads efter trappevask og rengøring

  Anmeld tyveri på telefon 114