Opdateret: 28.11.2022

Derfor bør du forsikre dit barn tidligt

Når du forsikrer dit barn tidligt, giver du større økonomisk frihed til familien. De allerfleste skader, der sker i vuggestuer og børnehaver, er små og ufarlige, men alligevel kan det være godt at vide, hvad du bør gøre, hvis dit barn får en større skade.

Indtil 2012 var det sådan, at de fleste kommuner havde en fælles forsikring for alle børn i daginstitutioner og skoler. Sådan er det ikke længere. I dag er børn i danske daginstitutioner ikke forsikrede, medmindre forældrene har købt en ulykkesforsikring. Hvis du tegner forsikringen tidligt og beholder den gennem hele barn- og ungdommen, giver det en række fordele for dit barn senere i livet.

Hvilken forsikring skal du vælge?

Når du skal forsikre dit barn, kan du vælge en børneulykkesforsikring. En børneulykkesforsikring dækker, hvis dit barn kommer ud for en ulykke. Dækningen gælder indtil barnet fylder 18 år, herefter overgår forsikringen automatisk til en voksenulykkesforsikring.  

Vær sikret, hvis uheldet sker

En børneulykkesforsikring dækker, hvis dit barn får varige mén som følge af en ulykke. Får dit barn et varigt mén på 30% eller mere, vil I som forældre få udbetalt 80.000 kr. til fri rådighed – også selvom I har fået udbetalt erstatning for skaden.

Børn er gratis medforsikret

Hvis du har en ulykkesforsikring, bør du fortælle os, hvis du får et barn, så vi kan tilføje dem til din forsikring. På den måde er dit barn gratis dækket af en børneulykkesforsikring indtil de fylder 2 år. Først når dit barn er fyldt 2 år, skal du betale for deres børneulykkesforsikring.

Her er de fem mest almindelige børneskader

1. Uheld på cykel

Når dit barn skal lære at cykle uden støttehjul, er det de færreste, som kan holde balancen i første forsøg. For at minimere chancen for, at der sker en skade, anbefaler vi, at læringsprocessen sker trin for trin.

Udstyr barnet med hjelm og brug en cykel, de kender fra tidligere. Find derefter en overskuelig plads uden trafik. I kan også starte med at bruge en løbecykel, så barnet først vænner sig til at holde balancen uden at skulle træde i pedalerne.

Hvis skaden sker:

  • Trøst dit barn, så de falder til ro.
  • Tjek, om dit barn er vågen, reagerer som normalt og ikke er blegere end normalt.
  • Undersøg, om dit barn har skader såsom sår eller brækkede lemmer.
  • Overvej, om dit barn har slået hovedet. Har de det, bør I holde en lille pause. Hjernerystelse opdages som regel først senere, men hold øje med tegn som kvalme, opkast, sløvhed, og omdit barn klager over ondt i hovedet, når de skal sove.

2. Knald og fald på legepladsen

Når børn leger, sker det, at de falder og slår sig. Denne situation har mange forældre nok været ude for, og situationen er typisk mindre dramatisk end såret giver indtryk af. Uanset hvad, er det godt med nogle forholdsregler, der gør det nemmere at håndtere, hvis uheldet er ude.

Hvordan håndterer man et blødende sår på legepladsen?

  • Er såret stort, bør du lægge pres på det for at stoppe blødningen.
  • Alle sår – uanset størrelse – bør renses, men faktisk er rent vand ofte det eneste, du har brug for.
  • Hvis dit barn fx er faldet i en mudderpøl, hvor der kan komme skidt og snavs ind i såret, bør du overveje en stivkrampevaccine. De fleste børn er vaccinerede igennem børnevaccinationsprogrammet fra spædbarnsalderen indtil 11-12 år, men hvis det er mere end fem år siden sidste vaccination, bør vaccinen genopfriskes.
  • Sæt uanset hvad et plaster på såret. Det kan både forhindre infektion og have en psykologisk effekt på dit barn.

Hvad gør man, hvis man har mistanke om infektion i såret?

Hold altid øje med, hvordan et sår udvikler sig. Hvis det bliver mere og mere rødt rundt om selv et lille sår, kan det være tegn på en infektion, som kræver antibiotika. I sådanne tilfælde bør såret tilses af en læge, hvis en lokal sårsalve eller creme ikke virker.

3. Forstuvninger på idrætsbanen

Hvis dit barn dyrker sport som fx fodbold eller håndbold, er der større risiko for brækkede lemmer og forstuvninger. Hvis barnet lander forkert, gør det ofte meget ondt lige i situationen, men smerten er som regel kortvarig:

Der findes imidlertid flere grader af forstuvninger, og det behøver ikke være så alvorligt, selv om smer-ten umiddelbart er stor. Barnet bør ikke belaste foden, så det gør ondt. Læg en ispose eller et koldt omslag om foden, men ikke direkte på huden som ved førstehjælp. Lad foden ligge højt.

Hvordan kan man vide, om foden er brækket?

Hav øje for følgende, hvis du har mistanke om, at dit barn kan have brækket foden:

  • Hvis dit barn synes, at det stikker i foden.
  • Hvis dit barn ikke kan bevæge foden som normalt
  • Hvis fodens funktion er nedsat.
  • Hvis foden får eb blålig farve ved skadestedet.

Oplever I en eller flere af disse tegn, bør i opsøge en læge.

Har dit barn været så uheldig, at de har brækket fx en fod eller en arm, kan du med vores Ulykke straks dækning få udbetalt 1% af forsikringssummen med det samme – uanset om dit barn får varigt mén pga. bruddet eller ej.

Se mere om dækningen her

4. Hedeslag

Skal du på stranden i løbet af sommeren, kan varmen være en udfordring, og hedeslag kan opstå.

Hvordan undgår man hedeslag?

Hedeslag ses typisk ved slaphed, kvalme, hovedpine, irritabilitet, forvirring og varme i huden, uden at man sveder noget særligt. Sørg derfor for, at dit barn drikker vand regelmæssigt, og sørg for at tage pauser fra solen ved at gå ind i skyggen ind imellem.

Hvad gør man, hvis barnet alligevel bliver ramt af hedeslag?

Hvis dit barn får hedeslag, er det vigtigt med en gradvis nedkøling. Læg først barnet i skyggen og brug kolde remedier som våde klude eller en våd t-shirt til at køle kroppen ned. Er I indenfor, kan det være godt at åbne en fryser eller et køleskab. Hovedpinepiller bør ikke bruges, da de kan have modsat virkning. Hvis barnets bevidsthed er sløret, skal det ikke have noget at drikke, i så fald skal du ringe 112. Det samme gør sig gældende, hvis barnet kaster op.

5. Tandskader

Leg i børnehaven eller institutionen kan nogle gange føre til, at børn falder og slår sine tænder. Heldigvis er det kun de færreste tandskader, der udvikler sig til noget mere alvorligt. Vi opfordrer alligevel til, at du anmelder det til os, hvis dit barn har fået en skade på en eller flere tænder, da skaderne kan få konsekvenser senere i livet.

Hvis dit barn fx skader en mælketand, kan der opstå skader på den blivende tand, som først vil vise sig mange år senere. I værste fald må tanden måske trækkes ud og erstattes med implantat, og det kan hurtigt blive dyrt. Men hvis du har registreret skaden, dækker vi behandlingsudgifter indtil barnet fylder 25 år.

De fleste skader er ufarlige

Børn er aktive, og i løbet af en dag med leg og sjov i vuggestuen eller børnehaven kan det ske, at de små kommer hjem med småskader som et blåt mærke på armen eller en skramme på knæet.

Sådanne ufarlige småskader, som de ansatte i daginstitutionen nemt kan ordne på stedet, er også de mest almindelige. Men omkring 22 procent af alle 0-5-årige børns ulykker, der fører til skadestuekontakt, sker i daginstitutionen. Det fremgår af tal fra ulykkesregistret fra 2010.

Når der sker mere alvorlige ulykker, er det vigtigt, at daginstitutionen giver besked til forældrene, så de kan yde omsorg for deres barn, men de skal også huske at give besked til forsikringsselskabet.

Disse børnesygdomme bør du have øje for

Feber, omgangssyge og skoldkopper er noget, de fleste børn må igennem i løbet af deres opvækst. Men det er de færreste forældre, der har lige godt styr på alle børnesygdommene.

Lena Woll Hansen, sygeplejerske i SOS International, fremhæver seks børnesygdomme, som mange forældre stiller spørgsmål til.

1. Skoldkopper

Skoldkopper ligner et sår med en gul skorpe. Sårene viser sig som regel de steder, som ikke er tildækkede – for eksempel i ansigtet. Skoldkopper smitter via hud- og væskekontakt. De er ikke farlige, men de kan give ar.

Den bedste forholdsregel, du kan tage for at undgå sygdommen, er at sørge for god håndhygiejne i familien. Et smittet barn bør holdes hjemme, indtil skoldkopperne er under kontrol. Har barnet store eller mange skoldkopper, eller er der tale om småbørn, som tager plastrene af, bør barnet holdes hjemme, til skoldkopperne ikke væsker længere. Væsken fra skoldkopperne indeholder mange bakterier, som smitter let, og skoldkopperne bør derfor være dækkede af plaster hele tiden. Vælger du, i samråd med en læge, at igangsætte en antibiotikakur, vil barnet normalt kunne gå i daginstitution et døgn efter behandlingens opstart. Kontakt vores Online Læge eller din egen læge, hvis du har brug for yderligere vejledning, eller hvis du er usikker på, om barnet har fået skoldkopper.

2. Skarlagensfeber

Selv om sygdommen normalt ikke er farlig, råder Lena Woll Hansen dig til at opsøge lægen, hvis du opdager nogle af de typiske symptomer hos dit barn.

Skarlagensfeber er en bakterieinfektion, som kan være meget ubehageligt for barnet. Det starter typisk med ondt i halsen og feber og kan give forskellige symptomer som opkast, kvalme, mavesmerter og ørepine. 1-2 dage efter disse symptomer kommer udslettet, der kan vise sig ved, at barnet bliver meget rød i ansigtet, bleg om munden og har såkaldt ”hindbærtunge” – kendetegnes ved en ujævn overflade og hindbærfarve. Det er almindeligt, at barnets hænder og fodsåler skaller af efter ca. en uge. Sygdommen kan behandles med penicillin, som lægen kan give dig.

3. Tre-dages-feber

Tre-dages-feber kan være svær at opdage, men den kendetegnes som regel ved 2-3 dages feber, som efterfølges af et udslæt, som kommer, når feberen aftager. Feberen bliver ofte ganske høj, op omkring 39 grader. Sygdommen skyldes en virus og kan derfor ikke behandles medicinsk. Febernedsættende midler kan give lindring, men husk at læse indlægssedlen grundigt, så du giver den rigtige dosis. Vigtigst af alt er, at tre-dages-feber ikke er farlig.

4. Kighoste

Selv om kighoste stort set ikke er farlig, kan sygdommen give ubehagelige gener for barnet. Kighoste er meget smitsomt, hvis dit barn ikke er vaccineret mod det, og ved mistanke bør det afklares med en læge, om barnet kan gå i daginstitution. Sygdommens kendetegn er:

  • Forkølelse.
  • En smule feber.
  • Mild hoste, som efter 1-2 uger udvikler sig til hostestød.

Hosten kan være så kraftig, at barnet bliver blåt og rødt i ansigtet og kan få næseblod, fordi blodkarrene springer. Hosteanfaldene er typisk kraftigst om natten, og de varer fra 2-8 uger. I værste fald kan de allermindste få respirationssvigt på grund af hosten, så de ikke kan trække vejret. Derfor bør du passe ekstra godt på dit barn, og altid kontakte lægen, hvis du er i tvivl.

5. Lussingesyge

Lussingesyge skyldes typisk en virus. Ifølge Lena har flere børn nok haft denne børnesygdom uden, at forældrene var klar over det. Sygdommen giver udslæt, og i værste fald en smule feber. Man føler sig rask, men udslættet kan komme og gå i flere uger, og det kan give kløe. Når selve udslættet kommer, smitter barnet ikke længere, og derfor kan det være svært at kontrollere, hvor udbredt smitten er. Det betyder dog, at barnet godt kan gå i daginstitution, selvom de har udslæt. Sygdommen er ikke farlig for børn, men voksne der bliver smittet kan blive hårdere ramt af symptomerne, og hos voksne er symptomer som hovedpine, mavesmerter og ledsmerter også almindelige.

6. Hånd-, fod- og mundsygdom

Hånd-, fod- og mundsygdom starter som regel med feber og generel utilpashed. Derefter får man blærer i munden samt på hænder og fødder. Udslættet kan minde om skoldkopper, men i modsætning til skoldkopper opstår blærerne kun i munden, på hænderne og fødderne. Sygdommen er smitsom, og desværre er den oftest mest smitsom, inden du opdager symptomerne. Når blærerne kommer, er barnet ikke smitsomt længere, og derfor kan det godt gå i børnehave med blærer. For at lindre smerten kan du bruge febernedsættende midler, men da det er en virussygdom, kan den i lighed med de fleste andre børnesygdomme ikke behandles, og som forælder kan du ikke gøre stort andet end at lade sygdommen gå sin gang, siger Lena.

Har du den rette ulykkesforsikring?

Udfyld vores formular og bliv ringet op af en rådgiver. Sådan undgår du lang ventetid på telefonen.

Bliv ringet op

Relaterede artikler

Har du styr på det hele inden fødslen?

Når du nærmer dig termin, er der mange ting, du som kommende forælder tænker på. Få jordemoderens bedste råd til fødslen, og vores råd til, hvordan du sikrer, at dit barn trygt kan vokse op.

Når børnene flytter hjemmefra

Når dine børn skal flytte hjemmefra, kan det give anledning til spørgsmål. Læs her, hvordan du bliver klar til, at dit barn flytter.