Eksperten svarer: Dækker rejseforsikringen, hvis sygdommen vender tilbage på ferien?
Spørgsmål: "Dækker rejseforsikringen, hvis jeg har været syg, indlagt eller opereret før afrejse, og får brug for behandling igen på ferien?"

Spørgsmål: "Dækker rejseforsikringen, hvis jeg har været syg, indlagt eller opereret før afrejse, og får brug for behandling igen på ferien?"

Det er et dilemma overraskende mange står i op til en ferie.
For hvad gør man, hvis man har været syg, indlagt, opereret eller i behandling før afrejse, og sygdommen blusser op igen på rejsen?
Vi har fx også fået spørgsmål fra kunder, der har været igennem større operationer, afsluttet opfølgning og genoptræning og nu gerne vil vide, hvordan rejseforsikringen dækker, hvis der opstår problemer på ferien.
Selvom situationerne er forskellige, handler spørgsmålene ofte om det samme: Dækker rejseforsikringen, hvis man allerede har været syg, inden man rejser?
Det er langt det vigtigste at få afklaring hjemmefra, så ikke man rejser afsted med uvisheden
- Anette Skov, ekspert i rejseforsikring
Måske.
En rejseforsikring dækker som udgangspunkt akut sygdom på rejsen. Den kan også dække akut og uventet forværring af en eksisterende sygdom.
Men det kræver typisk, at du har været stabil i mindst 2 måneder før afrejse, og at der ikke var noget, der tydede på, at du ville få brug for behandling på rejsen.
Hvis du eller en i familien netop har været syg og behandlet på hospitalet kort før afrejse, vil situationen sædvanligvis ikke blive betragtet som stabil. Derfor kan rejseforsikringen være begrænset eller slet ikke dække, hvis der sker noget på rejsen, som relaterer sig til den samme sygdom.

At være stabil betyder ikke bare, at du har det bedre.
Det handler også om, om sygdomsforløbet er afsluttet, om behandlingen er på plads, og om der ikke er tegn på, at du kan få brug for behandling under rejsen.
Der er fx forskel på:
Jo tættere sygdommen, operationen eller indlæggelsen ligger på afrejse, jo vigtigere er det at få dækningen afklaret.
Hvis I ikke kan nå at få en vurdering, så ring alligevel til jeres selskab og hør hvordan de forholder sig til det I har været igennem og hvordan I skal forholde jer.
Hvis du har været syg eller haft problemer op til afrejse, og er nervøs for din dækning, hvis det samme problem skulle blusse op igen på ferien, så er mit bedste råd altid at få lavet en medicinsk forhåndsvurdering.
Det betyder, at forsikringsselskabet vurderer din konkrete situation, inden du rejser. Ofte vil selskabet bede om oplysninger fra din lægejournal for at kunne vurdere, hvordan du er dækket, hvis der sker noget på rejsen, som relaterer sig til sygdommen.
En forhåndsvurdering kan typisk give tre slags svar:
Fordelen er ikke nødvendigvis, at du får bedre dækning. Fordelen er, at du ved, hvor du står, før du tager afsted.
"Hvis et familiemedlem netop havde været syg og behandlet på hospitalet, og vi skulle rejse allerede ugen efter, ville vi starte med at få afklaret dækningen hos forsikringsselskabet. Her vil selskabet typisk bede om en kopi af lægejournalen.
Det er langt det vigtigste at få afklaring hjemmefra, så ikke man rejser afsted med uvisheden.
Hvis vi valgte at tage af sted, med forbehold for dækning hvis der skulle opstå noget, der kunne relateres til sygdommen, ville det være vigtigt for os at tale med lægen om lægens vurdering af:
Og så selvfølgelig sørge for at have den nødvendige medicin klar - bare lige for en sikkerheds skyld."
- Anette Skov, ekspert i rejseforsikring, Gjensidige
Hvad hvis sygdommen ligger længere tilbage? Hvis det er mere end 2 måneder siden operationen, og du har afsluttet både opfølgning og genoptræning uden yderligere behov for behandling, vil din situation typisk blive vurderet anderledes end ved en nylig indlæggelse. Det kan betyde, at sygdommen anses som stabil. I mange tilfælde vil det derfor ikke være nødvendigt med en medicinsk forhåndsvurdering.
Er du i tvivl, anbefaler vi dog altid, at du kontakter dit forsikringsselskab, så de kan se på din konkrete situation og sikre, hvordan du er dækket.
Hvis du rejser til et land, hvor det blå EU-sygesikringskort gælder, er det altid en god idé at have kortet med. Ja, faktisk skal du medbringe kortet.
Det blå kort kan give adgang til nødvendig offentlig behandling på samme vilkår som borgerne i landet.
Men det erstatter ikke en rejseforsikring. Det dækker fx ikke nødvendigvis hjemtransport, private behandlingssteder eller andre ekstraudgifter, der kan opstå, hvis du bliver syg på rejsen.
Derfor er det blå kort en god ekstra sikkerhed at have med, men ikke et svar på, om rejseforsikringen dækker en sygdom, du allerede havde før afrejse.

Vi håber, at svaret har givet lidt mere klarhed – og så krydser vi fingre for, at sygdommen holder sig langt væk, dækningen falder på plads, og at I alle får en dejlig ferie.
Med venlig hilsen FYR LØS